Mødrehjælpen: Vi har brug for en akut kortlægning af familiens udfordringer

DEBAT: Skilsmissereformen vender det blinde øje til de konsekvenser, som loven om samarbejdschikane har for nogle børn. Situationen i den enkelte opløste familie må og skal afdækkes fra begyndelsen, skriver Mads Roke Clausen fra Mødrehjælpen.

Af Mads Roke Clausen
Direktør i Mødrehjælpen

Skiftedagen udløser altid gråd. Dagen, hvor Mia på syv år skal til sin far. Han farer hurtigt op. Han manipulerer og udsætter hende for psykisk vold. Derfor er hun bange for ham. Det ved Mias mor godt, men hun tør ikke rejse en sag om samvær.

Taber hun den, taber hun nemlig muligvis også barnets bopæl og forældremyndigheden.

Mia og hendes mor kender vi fra Mødrehjælpens behandlingsindsats Ud af Voldens Skygge. Hendes historie er desværre ikke enestående. Et stigende antal børn kommer, som hun, i klemme som følge af en række ændringer i forældreansvarsloven for et par år siden.

De nye tiltag skulle dæmme op mod sager om samarbejdschikane. Hvor den ene forælder før kunne blive frataget samvær med sit barn, hvis forældrenes konfliktniveau var for højt, blev det i stedet sådan, at en forælder, der forhindrede samvær med den anden forælder, kunne blive ”straffet” for samarbejdschikane.

Intentionerne bag lovændringerne var gode nok. Selvfølgelig skal et barn i udgangspunktet have samvær med begge sine forældre.

Desværre er det bare ikke til alle børns bedste.

Et gammelkendt problem vil fortsætte
I tilfælde hvor vold, psykiske lidelser eller andre komplekse sociale forhold er involveret, kan samværet ligefrem skade barnets trivsel og udvikling. Derfor skal vi forhindre, at børn i de mest giftige højkonfliktsager tvinges til samvær.

Fortsætter det, fortsætter vi også et gammelkendt indbygget problem i lovgivningen – at forældrenes ret til barnet går forud for barnets tarv.

En reform af skilsmissesystemet bør derfor også omfatte en ændring af loven om samværschikane.

Problemet i dag er, at man stadig helt grundlæggende mangler at tage ordentligt bestik af situationen, når et forældrepar henvender sig til Statsforvaltningen. Er der vold, psykisk sygdom eller misbrug involveret? Kan forældrenes uenigheder ordnes ved det, vi i Mødrehjælpen mener bør være obligatorisk fælles mægling hos en uafhængig instans?

Eller er konfliktniveauet så højt, at de må give fremmøde til en sådan mægling hver for sig, fordi det for eksempel kan være traumatiserende for en voldsudsat at skulle mødes ansigt til ansigt med en voldsudøvende ekspartner?

Målet er at lære forældre at være gode forældre
Altså helt basalt: Hvor højt er konfliktniveauet? Det skal de, der møder forældrene være kompetente til at få afdækket – og det skal ske inden for de første 14 dage efter, at forældrene har henvendt sig til Statsforvaltningen, så vi forebygger en eskalering af konflikterne.

En akut kortlægning af familiens udfordringer vil også kunne forebygge, at børn risikerer at blive tvunget til samvær, som er skadelig for deres udvikling, og forebygge, at det først er, når børnene selv bliver store nok til at løfte deres egne sager, at de kan få ændret deres samvær.

Den vigtige pointe her er, at målet for det system, der møder forældre, der går hver til sit, aldrig alene må blive, at de hver især får opfyldt deres rettigheder.

Målet skal til hver en tid og først og fremmest være at lære forældrene at være gode forældre sammen – også selvom de bliver skilt. Et godt forældresamarbejde giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i en i forvejen vanskelig hverdag med to separate hjem.

Det vil ikke kunne lykkes for alle forældre. Men vi kan hjælpe dem langt bedre til at nå det mål, end vi gør i dag, og lette presset på børnene.

Forrige artikel LA: Staten håner skilsmissepar LA: Staten håner skilsmissepar Næste artikel Bestyrelsesformand for værested: Vi kan ikke ignorere de unges problemer Bestyrelsesformand for værested: Vi kan ikke ignorere de unges problemer