Nordens største fixerum skal redde liv

NARKOPOLITIK: Altinget har besøgt nyåbnet fixerum på Vesterbro, hvor misbrugere modtages uden moralske prædikener og løftede pegefingre. Rene sprøjter og uddannet personale skal forhindre infektioner og dødsfald.

I H17 kan misbrugere også få et pusterum fra livet på gaden i husets rekreationsområde.
I H17 kan misbrugere også få et pusterum fra livet på gaden i husets rekreationsområde.Foto: Marie Hald/Scanpix
Mette Pabst

På gaden drikker to hipstere bæredygtig kaffe, mens de diskuterer studielivets trængsler og piver over tømmermænd fra gårsdagens fest. Indenfor sidder tre narkomaner på rad og række med ærmerne smøget op og fixer heroin.

I knudepunktet mellem Kødbyens hipster-univers og Halmtorvets fortovscaféer ligger H17. Et nyåbnet fixerum for Københavns narkomaner.

1000 kvadratmeter fixerum

H17 ligner alt andet, end hvad det er. Med store glasfacader, grønne prikker på væggene og lysstofrør i loftet kunne man nemt fristet til at tro, at det var endnu et af bydelens mange kulturprojekter. Men kigger man en ekstra gang, ser man dem: Misbrugerne, der sidder bag de pæne glasdøre og ryger deres hjemmebragte crack eller ihærdigt forsøger at finde en vene, de kan skyde heroinen i.

Der er ikke nogen, der frivilligt vælger det liv, som de her mennesker lever. Heller ikke selvom de nu får et fint rum med glasdøre og prikker på væggene.

Louise Runge Mortensen
Leder af H17

H17 er med sine 1000 kvadratmeter Nordens største af sin slags. Misbrugere har siden den 8. august kunne komme forbi Halmtorvet og få deres daglige fix i rolige omgivelser med uddannet personale klar til at hjælpe, hvis noget skulle gå galt. Ifølge lederen af H17 Louise Runge Mortensen er stedets primære opgave at give misbrugerne et helle fra det hårde liv på gaden.

”Vi har en primær opgave, der handler om at tilbyde brugerne et trygt miljø at tage stoffer i. Og på sigt forhåbentlig at kunne hjælpe nogen ud af misbruget."

Ikke alle er dog lige bejstrede for det nye fixerum på Vesterbro. Social iværksætter og intiativtager til Københavns første fixerum Michael Lodberg kritiserer H17 for at svigte misbrugere i andre bydele.

Læs historien: Kritik: "Fixefabrik" svigter byens andre misbrugere

Ingen krav om personlige oplysninger
Louise Runge Mortensen har været socialarbejder i 15 år og ved, at det tager tid at bygge et tillidsforhold op med misbrugere. Hun fortæller, at de første par dage efter åbningen af H17 afholdt nogle misbrugere sig fra at dukke op, fordi de var bange for, at det kommunale fixerum var fyldt med bureaukrati og stakke af papirer, der skulle skrives under, før man måtte tage et fix.

Men H17 handler om at skabe et rum med ro og fred. Ikke moralske prædikener og løftede pegefingre.

Derfor er der hverken krav om sundhedskort eller CPR-nummer, når man dukker op med sine stoffer. Er det første gang, man kommer, skal man registreres, men har man ikke lyst til at fortælle sit navn, kan man underskrive sig som Anders And, Snurre Snup eller noget helt tredje. Og når man har fixet, er der ikke noget krav om at tale med en misbrugsbehandler. Har man brug for det, kan man lægge sig i rekreationsrummets grønne sækkepuder nogle timer. Men man kan også bare gå sin vej.

”Der er en helvedes masse skyld og skam forbundet med at være stofbruger. Vi ved, at pusher vi de her mennesker, så bakker de ud. Så vores behandlere skal bestemt ikke gå på fisketur i stofindtagelsesrummene. De må vente, til brugerne selv opsøger dem,” fortæller Louise Runge Mortensen.

På få uger har H17 fået mellem 200 og 250 daglige brugere. Og nye kommer til hver dag. De fleste 35-40-årige mænd, men også kvinder og brugere helt ned til 18 år besøger de nye lokaler.

Mest bemærkelsesværdigt har det ifølge Louise Runge Mortensen været at opleve den taknemmelighed, der er fra brugerne, når de træder ind i H17’s lokaler. De kan ikke helt tro på, at lokalerne er til kun for deres skyld.

”Når vi andre får et nyt hospital i lokalområdet, er vi ikke taknemmelige over, at det er pænt og rent. Men denne her gruppe mennesker er ikke vant til, at der bliver kastet penge efter dem. Så de er meget taknemmelige,” siger hun.

Færre infektioner og dødelige overdoser
Fixerum har været en politisk varm kartoffel i flere år. Det er kun få år siden, at politikerne på Christiansborg gav grønt lys for forsøg med fixerum i landets tre største byer. Mens tilhængere har rost fixerummene for at redde liv, så har modstandere kritiseret rummene for at legitimere stofmisbrug og ligefrem være med til at bibeholde folk i en misbrugsspiral. Men det er en fuldstændig forfejlet kritik, mener Louise Runge Mortensen.

”Der er ikke nogen, der frivilligt vælger det liv, som de her mennesker lever. Heller ikke selvom de nu får et fint rum med glasdøre og prikker på væggene," siger Louise Runge Mortensen.

Hun ved, at det, hun arbejder med, for mange er et etisk dilemma. De stoffer, der bliver indtaget i H17 er både ulovlige at besidde, købe og sælge. Alligevel er der mennesker, der er afhængige af dem. Og hvis ikke de har fixerum, hvor de kan tage stofferne under ordnene forhold og med rene sprøjter, så er sandsynligheden for en dødelig overdosis eller infektioner langt større.

"Fixerum kan redde liv. Og så er der faktisk ikke noget dilemma mere. For jeg har ligesom alle andre en pligt til at tage mig af de mennesker, der har allermest brug for det," siger hun.

H17 henvender sig til de mest udsatte misbrugere i København. Der er åbent hver dag mellem 7.30 og 23.30.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00