Debat

Omprioriteringsbidrag vil presse handicappede ud over kanten

DEBAT: De seneste års nedskæringer på handicapområdet vil accelerere, hvis det foreslåede omprioriteringsbidrag på en procent bliver vedtaget. Det vil få alvorlige konsekvenser for personer med handicap, skriver Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen.

Regeringens udbredning af omprioriteringsbidraget til kommunerne vil ramme handicappede hårdt, advarer formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.
Regeringens udbredning af omprioriteringsbidraget til kommunerne vil ramme handicappede hårdt, advarer formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

 Af Thorkild Olesen, formand i Danske Handicaporganisationer

De seneste års nedskæringer på handicapområdet vil accelerere, hvis det foreslåede omprioriteringsbidrag på en procent bliver vedtaget i de igangværende finanslovsforhandlinger. Jeg er helt på linje med det overvældende flertal af borgmestre, der i Momentums undersøgelse svarer, at en fuld udmøntning i 2017-2019 vil føre til et endog meget lavere serviceniveau.

Det vil få alvorlige konsekvenser for personer med handicap. Der er i mange kommuner allerede skåret så meget ind til benet, at både borgernes retssikkerhed og mulighed for at deltage i samfundet er truet. 

I handicaporganisationerne er vi vidner til nedskæringer over hele linjen. Men lad mig tage fat i et konkret eksempel fra finansloven, som viser, hvordan der i de seneste år er sket forringelser på handicapområdet – nemlig merudgifter i Servicelovens §41: ”Dækning af merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”.

Fakta
Deltag i debatten. Skriv til [email protected].

Familier til med børn med handicap har ofte udgifter ved forsørgelsen, som andre familier med børn ikke har. Det kan for eksempel dreje sig om udgifter til særlige sko, medicin eller forældrekurser, der hjælper forældrene med at håndtere barnets handicap på bedste vis.

Fald i merudgifter
Det fremgår af en oversigt i finanslovsforslaget, at der er sket et fald i de samlede offentlige tilskud til merudgifter fra 1159 mio.kr. i 2010 til 801 mio.kr. i 2013. Det svarer til et fald på 31 procent fra 2010 til 2013. Der er i samme periode sket et fald på knap 21 procent i antallet af personer, der får tilskud til dækning af merudgifter. Tallene stemmer overens med et stigende antal henvendelserne i handicaporganisationernes rådgivninger. Flere og flere forældre får enten afslag på ansøgninger eller får reduceret deres tilskud markant.

Eksempelvis er det blevet nærmest umuligt at få dækket udgifter til forældrekurser, som ellers understøtter den enkelte familie i at håndtere livet med et barn med handicap. Det sker selvom Social- og Indenrigsministeriet netop peger på, at forældrekurser er en god langsigtet investering, og der er afsat SATS-puljemidler af til at udvikle området.

Det vil blive dyrt i det lange løb at fjerne den støtte, som er afgørende for, at familier til børn med handicap kan få hverdagen til at hænge sammen, så forældrene kan forblive på arbejdsmarkedet og også har ressourcer til at være forældre for eventuelle søskende.

Regeringen skønner, at denne udvikling, hvor kommunerne tildeler færre penge til dækning af merudgifter, vil fortsætte. Det betyder konkret, at de forventede samlede offentlige udgifter fra 2010 til 2016 vil falde fra 1159 mio.kr. i 2010 til 642 mio.kr. i 2016 (regeringens skøn).  Det svarer til et fald på 44,6 procent.

Lovgivning brydes
Denne udvikling vil få alvorlige følger, og nogle ser vi allerede: Personer med handicap og andre borgere i det sociale system får frakendt deres hjælp og støtte på måder, der ikke er i overensstemmelse med loven.

Senest viser eksemplet fra Odense, hvordan ulovlige beslutninger blev sat i værk på børneområdet for at sikre, at budgettet kunne holdes. Vi ser det også i form af, at den manglende tillid til systemet undergraver et ellers velfungerende retssamfund. Kan vi leve med det?

Jeg håber, at de ansvarlige politikere i både Folketinget og kommunerne vil gøre det rigtige. Folketingets politikkere skal ikke stramme kommunernes økonomi yderligere, da servicen på handicapområdet er presset fuldstændigt i bund.

Samtidig har kommunalpolitikerne et stort ansvar for at sikre, at personer med handicap får den støtte og hjælp, som de har behov for og krav på. Der er behov for en væsentlig forbedring af retssikkerheden, for at tilliden til det kommunale selvstyre kan genoprettes.  

Kilde:  FFL2016, egne beregninger

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00