Organisation: Giv udsatte børn og unge et fast holdepunkt

Af Eskil Welan
Kontorchef, Projekt Plan B

”I gav aldrig op!”, ”det er den bedste støtte en ung kan få… Hjælpen til at hjælpe sig selv”. Med disse ord indrammer to unge hele grundtanken i Projekt Plan B's arbejde med udsatte børn, unge og deres familier.

Efter en opvækst under svære kår og med en særdeles turbulent ungdom, var det vigtigste for de unge, at der var voksne tæt på dem, der kunne rumme dem. Voksne for hvem mål ikke overskyggede behovet for at håndtere nuet.

Derfor er det af afgørende betydning, at debatten om de sociale 2020 mål har for øje, at nok skal mål være velovervejede og klare, men en forudsætning for at nå disse mål er at have en gennemtænkt plan for at realisere dem.

Unge mangler faste holdepunkter
I det daglige arbejde i Plan B oplever vores kontaktpersoner og familiebehandlere desværre alt for mange børn og unge, der savner faste holdepunkter i et turbulent børne- og ungdomsliv. Et liv der er præget af massive svigt, psykiske lidelser, stoffer, seksuelle misbrug og forkerte valg. Det er langt fra sådan, at børn og unge ofte savner målsætninger. De kan sagtens forstå det fornuftige i fx at gennemføre en uddannelse.

Men rigtig mange af dem savner ressourcepersoner i deres familie og netværk. Personer der kan være lyttende, vedholdende og være til stede for dem, når de har brug for det, uanset klokkeslæt og ugedag. Med andre ord: Nogen der kan vise dem et troværdigt alternativ til den ødelæggende adfærd, de er fanget i og har svært ved at slippe ud af.

Men rigtig mange af dem savner ressourcepersoner i deres familie og netværk. Personer der kan være lyttende, vedholdende og være til stede for dem, når de har brug for det, uanset klokkeslæt og ugedag.

Eskil Welan
Kontorchef, Projekt Plan B

De har typisk aldrig haft faste, trygge rammer eller en tillidsbaseret relation til voksne, og de mangler derfor støtte til at udvikle sig og skabe nye relationer og netværk i samfundet.

Opfølgningerne på vores sager har med al tydelighed vist os vigtigheden af at skabe en solid relation til såvel den unge som til vedkommendes forældre. I knap 70 procent af vores sager kan vi inden for 15 måneder se en positiv udvikling hos barnet/den unge.

I de sager er det lykkedes kontaktpersonen og familiebehandleren at skabe ro og struktur i familien. De unge har ikke alene fået belyst og mulighed for at fokusere på deres egne ressourcer, de har også fundet en tro på, at det godt kan lade sig gøre at arbejde hen i mod et normalt og værdigt liv.

Kontaktperson som bindeled
I én familie fungerede kontaktpersonen som bindeled mellem den unge og dennes mor, alt imens familiebehandleren hjalp moderen med at takle et sygdomsforløb og med at skabe struktur i og sætte rammer for familiens liv.

I en anden familie lykkedes det at sænke konfliktniveauet, ved at familiebehandleren hjalp forældrene til at kommunikere bedre internt, så de i fællesskab med kontaktpersonen kunne støtte sønnen i at komme ud af et hashmisbrug og i gang med et aktivt job- og fritidsliv.