Debat

Bettina Post: Politikere vinder evidensdebat

DEBAT: Indsatser på socialområdet styres af politikernes ønsker frem for forskerenes og praktikerenes råd. Det er derfor, vi ikke kommer videre, skriver Bettina Post, socialrådgiver og chefkonsulent på PH Metropol.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politikere er lydhøre over for både praktikere og forskere, når dialogen foregår på tomandshånd. Men så snart mikrofoner og kameraer bliver tændt, går der mandater og partipolitik i argumentationen uden skelen til, hvad der måtte være evidens for.

Bettina Post
Socialrådgiver, chefkonsulent på PH Metropol
Fakta

Fra 27. marts og en måned frem sætter Socialdebatten fokus på evidens i socialpolitikken.

Mød denne måneds debatpanel her.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Af Bettina Post
Socialrådgiver, chefkonsulent på PH Metropol

Tak for nogle interessante debatindlæg om evidens i socialpolitikken. Især bidragene fra Agi Csonka om, hvornår vi kan stole på viden, og Ib Oustrups causerier om forudsigeligheden i debattørernes positioner - undtagen min og tak for det - finder jeg inspirerende.

Hvis man har været med på den socialfaglige og -politiske scene tilstrækkeligt længe og kigger godt efter i krogene, tegner der sig nemlig i mine øjne et endnu skarpere billede af forudsigelighed, som måske samtidig rummer forklaringen på, hvorfor vi ikke kommer ret meget videre.

Tre dominerende positioner 
Jeg kan efter 26 års sceneoptræden se tre dominerende positioner i debatten om evidens:

Praktikerpositionen, som kæmper en faglig kamp for at holde fast i det, der virker i dag, der hvor det sociale arbejde udføres. Praktikere ryster tit på hovedet af forskere og politikere, enten fordi de ikke kommer med noget nyt, eller også fordi de kommer med noget nyt, som ikke harmonerer med det, praktikerne allerede ved.

Forskerpositionen, som kæmper en intern kamp om, hvilke grundlæggende teorier og metoder, der kan fremvaske den sikreste viden. Forskere stiller sig hyppigt beskuende og påståeligt an og benytter sig af teori, sprog og problemformuleringer, som distancerer sig totalt fra den virkelighed, det sociale arbejde foregår i.

Politikerpositionen, som kæmper en mere eller mindre solidt forankret ideologisk kamp for partiet og de 90 mandater. Politikere er over en bred kam vældig lydhøre over for både praktikere og forskere, når dialogen foregår på tomandshånd.

Men så snart mikrofoner og kameraer bliver tændt, går der mandater og partipolitik i argumentationen helt uden smålig skelen til, hvad der måtte være evidens for.

Politikerne bestemmer
Den mest magtfulde af de tre positioner er desværre den sidste. Ikke mindst på grund af den fjerde statsmagt – mikrofonholdernes – dovenskab og forudsigelighed. Så selv om der næppe er nogen i kongeriget, som er uenige i, at ”vi skal gøre det, der virker”, bliver der ved med at blive argumenteret for og vedtaget lovgivning, som tager afsæt i det, politikerne vil.

Og det er ikke altid det, der virker, men til gengæld altid det, der vinder. Og eftersom det sociale arbejde hviler på politikerpositionens lovgivende arbejde, bliver effekterne derefter.

For at komme videre, skal vi have positionerne til at flytte sig lidt. Praktikerne skal byde forskerne velkommen i den daglige opgaveløsning og åbne sig for, at noget måske kan gøres bedre med råd udefra.

Forskerne skal ned i øjenhøjde med den praksis, de kloger sig på, og vise ydmyghed over for den mangeartede, vilkårsbestemte og helt realitetsbaserede virkelighed, praktikerne befinder sig i.

Politikerne har både den nemmeste og den sværeste opgave. Den nemme er, at de bare skal slå ørerne ud og lade de andre to komme til. Den svære er så, at det kræver, at de bløder ideologierne op og slipper noget af magten. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00