Psykologer: Børnenes perspektiv skal sikres med løbende debat

Af Jane Bækgaard, Ruben Elgaard, Michael Nørhave, Pernille Scharff, Michael Storm og Bibi Wegler
Børnesagkyndige psykologer ved de nordsjællandske retter og en del af Projekt Børn i Retten

Regeringen har i løbet af efteråret 2016 lanceret et forslag til et nyt forenklet og enstrenget system på det familieretlige område, i stedet for det nuværende, hvor sager om samvær, bopæl og forældremyndighed er fordelt mellem Statsforvaltning og domstole.

Intentionen er angiveligt at skabe større grad af overskuelighed for skilsmissefamilier. Spørgsmålet om organisering og placering af et nyt system er så vidt vides stadig i støbeskeen.

Som børnesagkyndige for Statsforvaltning og domstole skal vi i den forbindelse gøre opmærksom på, at de foreslåede ændringer kan få betydelige psykologiske konsekvenser for de børn og forældre, hvis sager skal behandles.

Højkonfliktsager er uhyre krævende
Det er i sig selv prisværdigt, at der tilstræbes ét system, der i højere grad imødekommer skilsmissefamiliers behov for overskuelighed. Vores ærinde her er at påpege, at kvaliteterne i de velfungerende dele af det nuværende system kan risikere at gå tabt i den igangværende politiske proces.

Nogle sager er fagligt ukomplicerede for systemet. Forældrene har ved egen og netværkets hjælp opnået enighed om en ordning imellem sig, og de får ved egen kraft orienteret sig hen imod familiens nye situation.

I den forbindelse vil vi opfordre til, at man indgår i en konstruktiv dialog med alle involverede parter, inklusive psykologer med den relevante faglige indsigt, om hvilke ændringer der kunne bidrage til reelle forbedringer for de berørte børn og deres forældre.

Det overordnede krav til systemet bliver her blot at stille en række administrative serviceydelser til rådighed så hurtigt og smidigt, at nye konflikter ikke opstår, og eksisterende modsætninger ikke forstærkes unødigt.

Andre sager er præget af forskellige typer af konflikter og uenigheder, som for den ene eller begge parter kan være så massive, at der er brug for yderligere indsats. For de professionelle er arbejdet i højkonfliktsager fagligt og følelsesmæssigt uhyre krævende.

Jo mere man går ind i sagen og møder forældre og børn i øjenhøjde, des større pres udsættes man for. Det er her vigtigt at agere indfølende og respektfuldt, men tydeligt formidle på én gang barnets behov, forældrenes ansvar og den juridiske realitet.

Alle indsatser for børnene hilses velkomment
En af de største udfordringer for et fremtidigt system bliver at integrere forligsbestræbelser med afgørelser/domme på en meningsfuld og konsekvent måde.

Vores erfaringer fra arbejdet ved domstolene viser betydningen af en tryg ramme, hvor der værnes om forældrenes retssikkerhed.

Ved flere domstole eksisterer et tværfagligt samarbejde mellem dommer og psykolog, hvor der gøres forsøg på en forligsmæssig løsning med udgangspunkt i og til gavn for børnene.

Endvidere sikres det, at der i de sager, hvor konfliktniveauet er så højt, at en forligsmæssig løsning ikke kan realiseres, kan afsiges en dom, som i visse sager kan indebære en afklaring og tryghed for parterne - og dermed for børnene.

Hertil kommer, at det eksisterende system, baseret på et større antal byretter fordelt over hele landet, har potentialet til at styrke et lokalt forankret samarbejde med hjemkommunen, som sikrer, at familierne eksempelvis kan guides videre til hjælpeforanstaltninger i Familiehus eller rådgivningsenheder.

Det er indlysende, at også de eksisterende systemer kan forbedres, og at alle tiltag, der har til formål at sætte børnenes behov i centrum i en skræddersyet indsats overfor hver familie, må hilses velkomne.

Der er brug for løbende debat
Hver kompliceret sag om bopæl, forældreansvar og samvær indeholder en unik problematik med følelsesmæssige, økonomiske, juridiske og socialpolitiske aspekter, samt ofte medicinske, psykiatriske, specialpædagogiske og strafferetslige ditto.

De sidste par år har vi arbejdet med et særlig tilbud, kaldet Børn i Retten, finansieret af Egmont Fonden, i forhold til familier, hvor sagen er bragt for en domstol.

Her viser det sig, at man med en anden type indsats kan hjælpe forældrene til at få øje på deres børns behov for et fremadrettet samarbejde mellem forældrene og på dette grundlag nå frem til et eventuelt forlig.

Der er brug for en løbende debat og udvikling af tiltag, som kan sikre, at barnets perspektiv og behov for to forældre, som kan samarbejde, varetages i videst muligt omfang.

I den forbindelse vil vi opfordre til, at man indgår i en konstruktiv dialog med alle involverede parter, inklusive psykologer med den relevante faglige indsigt, om hvilke ændringer, der kunne bidrage til reelle forbedringer for de berørte børn og deres forældre.