Red Barnet: Giv Børnekonventionen en inkorporering i fødselsdagsgave

Af Mimi Jakobsen 
Generalsekretær i Red Barnet

Børnekonventionen fylder 25 år den 20. november. Det ville klæde Danmark at give den en inkorporering i dansk lov i fødselsdagsgave - og dermed give børn i Danmark bedre beskyttelse og en klar præcisering af, hvilken status deres rettigheder har. På linje med andre lande, vi plejer at sammenligne os med.

I Red Barnet hejser vi naturligvis også flaget for noget af alt det gode, der er at fejre: I Danmark f.eks. afskaffelsen af revselsesretten, oprettelsen af statens eget Børneråd og et generelt nyt syn på børn som selvstændige aktører med egne rettigheder. På verdensplan fejrer vi blandt andet, at langt flere børn i dag går i skole, og at flere børn overlever deres femårs fødselsdag. Al respekt for, at børnerettighederne har været løftestang for så vigtige tiltag som disse.

Ringe kendskab til rettigheder
Men vi kæmper også videre. For der er et godt stykke vej endnu, før at vi med klar røst kan sige, at Danmark lever op til sine forpligtelser i Børnekonventionen. En af de helt store udfordringer er, at børn i Danmark har et meget ringe kendskab til deres rettigheder.

Derfor har Red Barnet med finansiering fra Socialministeriet sat gang i en kampagne på landets skoler, der skal øge kendskabet til Børnekonventionen. Her møder vi udfordringen sort på hvidt, når vi skal forklare børn, hvad Børnekonventionen egentlig er: Et stykke papir med 54 artikler, der slår fast, hvad børn har ret til.

Danmark har skrevet under på papiret, og underskriften forpligter staten til at sikre, at alle børn i Danmark respekteres som selvstændige individer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Papiret er altså mere forpligtende end en velmenende hensigtserklæring, men det er mindre forpligtende end en lov. Ærligt talt, jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå.

Der er et godt stykke vej endnu, før at vi med klar røst kan sige, at Danmark lever op til sine forpligtelser i Børnekonventionen.

Mimi Jakobsen
Generalsekretær i Red Barnet

Måske er det også derfor, at det kan være så svært – selv for et land som Danmark – at komme i mål med forpligtelserne i Børnekonventionen. Fordi Børnekonventionens status ikke er klokkeklar; fordi man ikke har taget det afgørende skridt og skrevet børns rettigheder ind i loven og skabt en struktur – en stærk mekanisme – der kan sikre børns rettigheder offensivt og ikke blot defensivt, når noget først er gået galt.

Opmærksomhed på grund af enkeltsager
De seneste år er der sket en række meget velkomne forbedringer for børns rettigheder i Danmark, langt hen ad vejen på baggrund af enkeltsager, der har trukket avisoverskrifter. Det gælder eksempelvis på det sociale område og på asylområdet.

På baggrund af mediedækningen f.eks. af konfliktfyldte skilsmissesager eller af hjerteskærende sager, hvor børn og forældre bliver splittet ad – selv i nogle af livets sværeste situationer. Men tænk, hvis vi i Danmark turde starte med at sikre, at samfundets varetagelse af børn var hægtet op på en struktur af børnerettigheder.

Hvis det børnesyn, som konventionen bygger på, havde slået så dybe rødder herhjemme, at vi ikke endnu engang skulle diskutere nedsættelse af den kriminelle lavalder, børn i voksenfængsler og isolationsfængsling af børn. At vi ikke skulle se en lov, der i udgangspunktet adskiller børn og forældre, der må flygte fra deres land i krig eller mobbeofre, der bliver overladt til sig selv, uden at nogle af de voksne, der ikke greb ind, kan stilles til ansvar.

Langt fra en mirakelkur 
Nuvel, vil mange sige. Vil den hellige grav så være velforvaret, hvis blot vi inkorporerer Børnekonventionen i dansk lov? Givetvis ikke – og slet ikke over en nat. En inkorporering af Børnekonventionen i dansk lov er langt fra en mirakelkur. Men det vil sikre konventionen et klarere mandat og forpligte os til offensivt at kigge på hver en lov, vi vedtager, hver en retningslinje vi formulerer, hver en praksis vi blåstempler – og vurdere perspektiverne for børn - om det stiller børn og deres rettigheder værre eller bedre.

Det er netop også det, vores kollegaer, børneombudsmænd og politikere i bl.a. Norge, Finland og Island fortæller os. I disse lande er Børnekonventionen gjort til lov, og det har først og fremmest betydet, at konventionen er blevet præciseret og derfor er blevet lettere at anvende – både for myndigheder, organisationer og for børnene selv.

Samtidig fremhæver samtlige lande, at børns rettigheder i den nationale lovgivning i langt højere grad bliver bragt i spil. Senest har også den nye svenske regering bebudet, at den stiller forslag om at gøre Børnekonventionen til svensk lov.

Hele vejen rundt blandt fagpersoner, også i de lande, vi normalt sammenligner os med, møder vi spørgsmålet: Hvorfor tøver de danske politikere med at inkorporere netop Børnekonventionen? Hvad er de bange for? Det spørgsmål bringer vi hermed videre – og arbejder fortsat for at sikre den bedste 25-års fødselsdagsgave til børn i Danmark.