Regeringen forventer markant flere sager om familiesammenføring

I 2015 vil det højeste antal personer søge om familiesammenføring i Danmark siden 2010. 

I alt forventer Justitsministeriet, at 9800 personer vil søge om familiesammenføring i 2015. I 2013 ansøgte 7215 personer familiesammenføring, mens det forventede tal i finansloven for 2014 var 7200. Det svarer til en stigning på ca. 36 procent i det forventede antal ansøgninger.

Det fremgår af en prognose fra Justitsministeriet i regeringens finanslovsudspil, der blev præsenteret tirsdag den 26. august.   

Den udvikling ”gennemhuller” ifølge Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, regeringens argumenter om, at antallet af nye udlændinge i Danmark er stabilt og det samme som under VK-regeringen.

Det er et udtryk for, at der faktisk er mennesker, der har lyst til at komme og være i Danmark.

Lennart Damsbo-Andersen (S)
Indfødsretsordfører

”I Venstre er vi meget optaget af antallet af familiesammenførte. Derfor illustrerer prognosen behovet for at se på den lovgivning, som regeringen har lempet,” siger han til Altinget.

”Vi er nødt til at forholde os til, hvordan de mennesker bliver integreret i det danske samfund, så de ikke bliver en stor økonomisk belastning for samfundet og ender på kontanthjælp,” fortsætter ham.

Venstre har netop derfor ifølge Karsten Lauritzen for ganske nylig fremlagt sin nye udlændingepolitik ”Danmark – for dem. der kan og vil”. Her lægger partiet op til, at det skal være sværere for folk fra mindre udviklede lande at få opholdstilladelse i Danmark, mens folk fra mere udviklede lande skal have nemmere adgang.

Karsten Lauritzen mener ligesom Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, at regeringen med fjernelse af kontanthjælpsloftet og starthjælpen har gjort det mere attraktivt at søge mod Danmark.

”Udviklingen overrasker mig ikke. Det er katastrofalt så meget, regeringen har lempet udlændingereglerne,” lyder det fra Christian Langballe.

Regeringen har afsat ekstra 12,4 mio. kr. i 2015 til det øgede antal af familiesammenføringssager, som skal behandles. Desuden forventer regeringen ifølge Finansloven ekstraudgifter til flere flygtninge og familiesammenførte på en kvart milliard kroner i 2015.

(Artiklen fortsætter under grafen)  

Kilde: Justitsministeriet. Ansøgninger om familiesammenføringer. *Forventet ansøgertal (2014 og 2015).    

Justitsminister Karen Hækkerup havde i går ingen kommentar til Udlændingestyrelsens prognose over antallet af personer, der vil søge om at blive familiesammenført. 

Men Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, afviser, at der skulle være et problem i stigningen. 

”Det handler om det forventede antal sager. Det behøver jo ikke betyde, at de også bliver godkendt. Der kommer de sager, der kommer. Det er et udtryk for, at der faktisk er mennesker, der har lyst til at komme og være i Danmark. 

Antallet af familiesammenføringstilladelser steg med 50 pct. fra 3.200 i 2012 til mere end 4.700 i 2013, hvor antallet af ansøgere også steg. Er det ikke realistisk at forestille sig, at antallet af familiesammenførte også vil stige næste år?

”Jo, men vi ønsker ikke ligesom VK-regeringen at gøre forskel på folk. Hvis man skal have familiesammenføring, skal der være lige muligheder for folk med lange uddannelser såvel som for folk med korte uddannelser, ” siger han.

Prognosen for 2015 ligger fortsat forholdsvis lavt i forhold til 2000, hvor der blev givet omkring 12.000 opholdstilladelser på baggrund af familiesammenføringer.

Flest fra Syrien

Johanne Schmidt-Nielsen, der er politisk ordfører for Enhedslisten, er glad for, at hendes parti sammen med regeringen i 2012 lavede en ”lidt mere rimelig” udlændingelov, hvor man blandt andet skrottede pointsystemet.

”Det er positivt, hvis flere mennesker får mulighed for at leve sammen med dem, de elsker - også for de danskere, der har fundet en ægtefælle i udlandet. Vi fik jo afskaffet, at man fik flere point, hvis man giftede sig med en marinebiolog fra Harvard end med en sygeplejerske fra Brasilien,” siger hun. 

I 2013 er det foreløbig især mennesker fra det borgerkrigshærgede Syrien, der har søgt om at blive familiesammenført. I de første syv måneder af 2014 har næsten 1500 ansøgt, mens det samlede antal i 2013 fra Syrien var på 647 personer. 

Johanne Schmidt-Nielsen påpeger, at man ser øgede flygtningestrømme i hele Europa, og at det også betyder flere sager om familiesammenføringer:

”Og heldigvis for det. Det er en del af vores internationale forpligtigelser at støtte mennesker, der er forfulgt. Herunder retten til et familieliv.”

Trods rekordmange flygtningeskriser forventer regeringen derimod ikke stigninger på asylområdet frem mod 2018. Danmark kommer til at modtage 7.500 asylansøgere hvert år fra 2015 til og med 2018, lyder vurderingen i finansloven.

Danmark skal være mindre attraktivt

Karsten Lauritzen erkender, at der ”formentlig” også ville have været en stigning i antallet af flygtninge fra Syrien på grund af Danmarks internationale forpligtelser.

”Men det handler især om, hvem der kan og får asyl i Danmark. Hvis Danmark i mindre grad er en fortrukken destination for den gruppe, så er der heller ikke et problem med efterfølgende familiesammenføring,” siger han.

Karsten Lauritsen peger på, at regeringen har forbedret vilkårene i Danmark for flygtninge med blandt andet afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloftet samt retten for asylansøgere til at arbejde.

”Der er ingen tvivl om at ligegyldigt, hvilken regering der kommer, vil der være en øget tilstrømning af syrere, der er berettiget asyl. Men vi kan gøre noget ved, at de måske ikke vælger Danmark til at starte med,” lyder det.