Rosenkrantz-Theil: Skilsmissesystemet skal forebygge flere konflikter

DEBAT: Der er brug for at samle afgørelser om forældremyndighed, samvær og bopæl hos én myndighed. Ligesom flere konflikter skal forebygges med forældreundervisning, tilbud om mægling og regler, der afspejler nutidens skilsmissefamilier. Det skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Af Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører

Forleden modtog jeg et brev fra en bekymret bedstefar. Han fortalte, hvordan hans barnebarn var havnet som gidsel i forældrenes skilsmisse.

Deres uenigheder havde udviklet sig til årelange sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, der blussede op igen og igen, og han var blevet kastet mellem domstole og statsforvaltning.

Intet barn skal vokse op på den måde. Formålet med en ny lovgivning skal i sagens natur være, at færre børn skal opleve mor og far i konflikt oven på en skilsmisse og at de konflikter, der kommer, tackles hurtigt, tidligt og med mægling i centrum.

Langt de fleste, der bliver skilt, formår at løse situationen omkring børnene selv – eller næsten selv.

For denne gruppe er det væsentligste, samfundet kan stille til rådighed, egentlig nogle regler, der formår at tackle, at langt flere end tidligere lever med delebørn og fælles ansvar, selvom de er skilt.

Eksempelvis ingen opdeling i A- og B-forældre. I stedet fælles bopæl, fælles information fra myndigheder og institutioner, automatisk delte børnepenge. Og hurtig hjælp til at løse de mindre konflikter, som opstår undervejs.

Samfundet skal træde til ved voldsomme konflikter
En lille del af skilte familier udlever i modsætning hertil voldsomme konflikter, som er voldsomt skadelige for børnene. Her skal samfundet træde til tidligt, hurtigt og med en mæglende funktion.

Dette for at forebygge, at konflikterne vokser sig dybere end højst nødvendigt, og dette for at give forældrene konkrete redskaber til at kommunikere med hinanden og nedtrappe egne konflikter samt i sidste ende afgøre stridighederne, så der kan komme ro om børnenes situation.

Vi skal have et højkonfliktspor i loven, som kan håndtere vold, påstande om vold, seksuelt misbrug, påstanden om seksuelt misbrug, forældreevnevurderinger, kommunale sager og så ufatteligt meget andet, som hører dette område til – i én og samme myndighed.

Systemet kan hverken håndtere konfliktfrie eller konfliktfyldte skilsmisser, og derfor er der god grund til at tage gevaldigt fat om systemet og lave det om.

I dag bliver forældremyndigheden afgjort i retten, mens samværet ligger hos Statsforvaltningen, børnesager hører til i kommunen, og skal børnene tvangshentes, så ligger det i fogedretten. Det skaber forvirring og forskudte processer.

Forældrene holder ofte igen, fordi de ikke ved, hvor meget de kommer til at se barnet. Derfor bliver konflikterne ikke løst tidligere, og for mange familier bruger alt for mange år på disse ødelæggende processer. Det skal vi rette op på.

Håber på det bredest mulige flertal
Vi vil gerne samle afgørelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær med videre under en familiedomstol.

På den måde bliver det en mere kvalificeret sagsbehandling. Og man kommer hele vejen rundt om børnene. Indgangen til systemet skal være en opdeling i et højkonflikt- og lavkonfliktspor.

Og skal i de sager, hvor der ikke er påstande om vold, menneskelig terror og seksuelt misbrug, basere sig primært på konfliktløsning og mægling.

Socialdemokratiet er derfor positive over for regeringens nye forslag om at samle skilsmissesystemet under ét tag.

Det var også hjørnestenen i vores eget udspil. Intet barn skal vokse op som gidsel mellem deres forældre.

Vi håber, at det bredest tænkelige flertal i Folketinget kan gå sammen om en ny lovgivning.

Forrige artikel Danske Familieadvokater: Vores bud på strukturen for et nyt skilsmissesystem Danske Familieadvokater: Vores bud på strukturen for et nyt skilsmissesystem Næste artikel Alternativet: Hvor er børnene i regeringens skilsmisseplaner? Alternativet: Hvor er børnene i regeringens skilsmisseplaner?
  • Anmeld

    Jørgen Theil · Skibsreder, forfatter, dissident og torturoverlever

    Kære (næsten) navnesøster,

    Som skibsmægler og befragter i A.P. Møller-Mærsk blev jeg ekspert i at forhandle og udfærdige komplicerede kontrakter (certeparti, som det hedder i det maritime sprog), og det var dér, fokus lå; altså på det juridiske aspekt. Du skal, med rettidig omhu, som forretningsmand altid være forberedt på et ”worst case” scenarie. Ikke som pessimist, men realist.

    Som selvstændig skibsreder var jeg stadig meget omhyggelig med selv, for ikke at sige især, den mindste detalje, men med en håndfuld års mere erfaring i bagagen, blev fokus flyttet fra juraen og den beskyttelse, den kan give dig, til den etik og moral, du havde erfaring for, at den potentielle medunderskriver på kontrakten besad. Thi en erfaren og ordentlig forretningsmand ved, at dér, hvor anstændigheden stopper, starter juraen.

    Men det er jo kun penge! I rederibranchen godt nok i million- og milliardklassen, men det er en trilliard gange mere kompliceret, hvis/når juraen skal i brug i sager om skilsmisse, børn og forældremyndighed. Og det er ingen trøst, at med det gennemsnitskrav, der kræves bare for at komme ind på jurastudiet, er vi garanteret, at det er højt intelligente kvinder og mænd, der sidder som dommere, advokater og eksperter.

    For de har alle, som den loge, de udgør, fokus stift rettet mod juraen og dennes stærkt begrænsede fortolkning af retfærdighed. Du ville således kunne få én iflg. loven retfærdig, men ikke nødvendigvis begavet (for slet ikke at nævne menneskelig og empatisk) løsning. Som du, hvis DU (ikke at forveksle med barnet) har tabt, så ville kunne anke og køre, til du ikke længere ville kunne tygge smør. I al den tid er ”barnets tarv” i centrum med samme hellige, juridiske nidkærhed, som når danske F16-fly bomber IS for fred.

    Jeg troede, jeg ville miste, og mange insisterer stadig hårdnakket på, jeg uigenkaldeligt mistede min forstand, da jeg for over 30 år siden stod i den situation, I på Tinge nu vil forbedre lovgivningen om. Jeg vil ikke benægte, de har ret, for jeg har i selvsamme 30 år ikke formået at værdsætte, endsige få øje på nogen forbedring på hverken dette eller andre felter, der har med menneskerettighederne (endsige bare anstændigheden) at gøre!

    Fordummende og omkostningstung levebrødspolitik er ikke bare stadig, men endnu mere i fokus. Ansvar er end ikke længere en by i Rusland, men nu så langt væk fra alting som i udkants-Danmark. Jeg, der formentlig er Danmarks førende ekspert i Menneskerettigheder (læs: den sørgelige, faktuelle næsten totale mangel på samme) og ekspert i praktisk jura, bliver grinet ad, når jeg bekender mig til en bevidsthed, der bukker i respekt for en salomonisk afgørelse.

    Men det er sort tale på Tinge! Alene pga., men lagt fra begrænset til, fraværet af folkevalgte, der ikke taler sort. Hils fra mig i Retsudvalget (Jeres egen frk. Bramfri), og du vil sande mine ord?

  • Anmeld

    Mrutyuanjai Mishra · Skribent

    Brug for familiedomstol

    Når man mister kontakten med sit eget barn, mister man rigtigt meget. Det kan slet ikke sammenlignes med noget andet. I meget lang tid har man i Danmark straffet fædre gennem et system, som belønner den forælder, der er først til at komme med ubegrundede anklager eller falske anklager.

    Statsforvaltningen og den nuværende lovgivning løser ikke konflikter men skaber konflikter mellem forældrene. Skilsmisseforældre, som er uenige om små ting, er guldæg for de familieadvokater, som tjener kassen og opfordrer til flere konflikter. Mens de tjener penge, taber barnet kontakten med en af de forældre, som ikke har råd til en dyr familieadvokat. Advokater skal have mindst muligt adgang til konfliktløsning. Det er professionelle børnesagkyndige, som hurtigst muligt skal ind i sagen.

    Politikere skal ikke rejse langt for at se, hvordan man laver et forebyggende arbejde. Det er en ganske alvorlig forbrydelse at udsætte et barn for forældrefremmedgørelse. Med andre ord; en forælder kan forhindre kontakt med den anden forælder og til sidst gøre barnet bange for eller hjernevaske barnet til at barnet tror, at den anden forælder (oftest far) ikke er til at stole på. Det er ikke nemt at ændre. Det er ligeså svært, som at ændre voldtægtskulturen i Pakistan. Mænd kan slippe afsted med at slå kone, søster eller datter ihjel, fordi lovgivningen favoriserer mænd. Kvinder har næsten ingen rettigheder som selvstændigt individ.
    Danske mænd har ikke ansvaret for det patriarkalske samfund i Pakistan eller de 600 års europæiske historie, hvor de (kvinder) ingen rettigheder havde. Det skal ikke være en hævn, som skal gå ud over de mænd, som tror på ligestilling, tager barsel (jeg tog alt, hvad jeg kunne få til min datter og søn). Vi er ikke ansvarlige for fortidssynder. Det er ligeså svært, som det er for et hangarskib at skifte kurs. Det personale i statsforvaltningen og Ankestyrelsen, som har systematisk syltede sager, skal fyres. Måske skal hele apparatet nedlægges.
    For at forebygge voldtægt i Indien er de begyndt at undervise børn i skolerne i kvinders rettigheder. På samme måde er man nødt til at fortælle unge i dag, at det er ok at være venner med sine børn og forældre, og at alle børn har ret til kontakt med begge forældre. Det her rammer alle. Kendt og ukendt og rig og fattig.

    Kan I huske nogle år tilbage, hvor selv Københavns borgmester, Frank Jensens bror, var udsat for det samme. Han skulle gøres til en fremmed for sine børn. Men hans bror, Frank Jensen, gik ind i sagen, og så var der ballade.

    Men jeg håber, at politikerne vågner op og gør noget ved det. Det handler om at skabe et system, som ikke belønner den forælder, som udsætter sit barn for forældrefremmedgørelse.
    Hvor vil jeg være stolt af Danmark, hvis det i min livstid vil lykkes at se, at far er blevet ligestillet med mor.

    De 3 år, hvor jeg ikke har set min datter, kommer aldrig tilbage. Hun er desværre mærket for livet ved at opleve et omsorgssvigt så tidligt i sit liv. Men jeg vil glæde mig på vegne af de kommende forældregenerationer, at de ikke skal leve deres liv med en frygt for at miste kontakten med deres barn, mens masser af advokater og rådgivningsfirmaer tjener fedt på det.

  • Anmeld

    Jørgen Theil · Skibsreder, forfatter, dissident og torturoverlever

    Kære Mrutyuanjai Mishra,

    Tak for et exceptionelt indsigtsfuldt, afklaret og anstændigt indlæg! Der, ligesom mit eget, uden tilsnit af bitterhed tydeligvis tilsigter at skærme fremtidige børn og deres forældre fra de rædsler, som vores børn, du og jeg har oplevet.

    Til forskel fra dig var jeg så ’heldig’, at jeg i den bankkrise, der kort efter (ved årsskifter 1985/6) brød ud, samtidigt kom i klemme med ét af mine skibe, Fylyppa, mellem et internationalt bankkonsortium v/Danske Bank og den Juristmafia, jeg i min bog ”Eventyret om Zen og Den Danske Mafia” kalder ved dette navn. Men som af de fleste kendes som og tituleres retsstaten v/Regering & Folketing; i menneskeretlige sammenhænge Den Høje Kontraherende Part.

    For når jeg om Fylyppa-sagen siger ”heldig”, er det fordi, jeg her mødte den identiske form for ’retfærd’ som i forældremyndighedssagen, og således i første omgang kunne bruge denne som boksebold for mine frustrationer; gudskelov helt uden at skade hverken den langt mere rædselsfulde, men endnu vigtigere forældremyndighedssag eller min søn.

    I begge sager blev jeg ikke alene straks og uigenkaldeligt udråbt som skurken, men var per definition den formastelige sagvolder. Så selv i dét, der i Fylyppa-sagen ’blot’ var civilretlige sager, blev jeg af samtlige domstole behandlet som en ’mistænkt og anklaget’ forbryder! Var jeg lige ved at sige, men enhver stævning imod mig blev i virkeligheden faktuelt behandlet som en allerede afsagt dom, der for formaliteternes skyld bare lige skulle stadfæstes, så den kunne blive eksekveret.

    Mine anmeldelser til Københavns Politi af magtfuldkomne og korrumperede dommere helt op i Højesteret for at kollaborere med så notoriske forbrydere som Danske Banks Sorte Knud og hans kronprins, Peter Straarup, blev af politi- & anklagemyndigheden afvist som ”åbenbar grundløs”. Minsandten aldrig i h.t. Straffelovens § 164-5 for falsk anklage, der giver op til 6 års fængsel, ligesom hverken Højesteretspræsidenten, formanden for Den Danske Dommerforening eller nogen anden navngiven, korrupt dommer har følt sig kaldet til at sigte, dømme og bure mig inde for injurierende ærekrænkelser.

    Tværtimod har de på sådan cirka noget nær 25. år sanktioneret daværende politidirektør Hanne Bech Hansens (bedre kendt som Perlemor eller - efter hendes alt andet end åbenbart grundløse, åbenbare selvmord - nu snarere Perlemord) retlige afgørelse om, at jeg er faktuelt både rets- & fredløs.

    Omendskønt det forekommer kun at have med en 25-30 år gammel bankkrise at gøre, nævner jeg dette fordi, tingene hænger sammen! Spørg Perlemord, var jeg lige ved at sige. Således dannede jeg, baseret på mine chokerende erfaringer fra Fylyppa-sagen, den 28. oktober 1992 med mig som formand Saint George Human Rights Ass. Int., hvis formål bl.a. er, at

    • beskytte børn og umyndige unges rettigheder, at
    • hjælpe medlemmer, der er gjort retsløse eller på anden vis bliver ydmyget og/eller skadet af retssystemet, at
    • holde den lovgivende, udøvende og dømmende magt til rigets love og disses erklærede intentioner, at
    • kræve en advokatstand, der lever op til deres egne normer iflg. § 8 i Forordning af 10. februar 1736, at …

    Som du kan se, afspejler disse formålsparagraffer ikke det, du normalt ville have forventet omkring sagens genstand i en skilsmissesag, men det, der er sagens FAKTUELLE genstand: Retsstatens i bedste fald ynkeligt hjælpeløse uformåenhed!

    For hvordan kan de uduelige og korrumperede levebrødspolitikere, der bragte os ind i den seneste bankkrise, få sig selv til at tro, de også er de bedste til at bringe Danmark ud af krisen? Er det ikke som at sætte ulven til at vogte fårene?

    Hvordan skulle disse selvsamme, uduelige levebrødspolitikere, der har én ligeså lav troværdighed, etik og moral som Verdens Bedste & Frieste Presse, kunne forholde sig professionelt og ansvarligt til noget så vigtigt som vores børns sikkerhed, fremtid og velfærd?

    Som du sikkert kan gennemskue, forsøger jeg her på 25. år at fremprovokere en folkelig debat på linje med den, der pågår omkring Tibet-sagen, så vi tvinger ikke bare Lille Lars fra Græsted, men resten af Juristmafiaen til at udstille deres snavsede underhylere.

    Jeg vil sågar gå så langt som til at sige, at den forælder, der - efter at have set vores såkaldte folkevalgte optræde på den line, hvor de har hængt deres snavsede undertøj til udluftning – ikke straks allierer sig med ægtefællen om at beskytte deres fælles barn, men i stedet for vælger at udsætte det for retsstatens grusomheder og idioti, bør formenes delt forældremyndighed og kun have samkvem under skærpet opsyn.

    I det hele taget ligner denne problematik til forveksling den, jeg blev konfronteret med på Blågårds Plads for nøjagtigt 2 år siden, hvor en gruppe skønne, unge mennesker fra Krogerup Højskole indsamlede underskrifter til ”Asylknuden”, der havde til formål at bekæmpe de kyniske menneskesmuglere og støtte (båd)flygtningene. Og da jeg ikke skriver under på noget, jeg ikke har forstand på eller tænkt over, men blev betaget over de unges stærke engagement, gik jeg hjem og behandlede det med den seriøsitet, jeg har for vane i slige, vigtige sager. Det kom der en næsten 50 sider lang redegørelse ud af, der dog kan sammenfattes i en kortfattet konklusion:

    Sagens faktuelle genstand i Danmark er ikke asylproblematikken i sig selv (den kommer kun i allerbedste fald i anden række), men levebrødspolitikerne. Hvis prioritet er dem selv, dem selv og dem selv, deres parti, mulighederne for genvalg, faren for at blæse støv op, så gamle skeletter vælter ud af skabene, og lignende hensyn, der først skal endevendes og klappes af. Hvis du som jeg har fulgt med og set, hvad der foregår i kulissen og disse såkaldte folkevalgtes tankespind, står menneskesmuglerne til sammenligning tilbage som en flok ivrige spejderdrenge, der forsøger at tjene en ekstraskilling til lommepengene. Og hvad kan du så gøre ved det?

    Efter min bedste overbevisning følge Hele Danmarks Statsminister, Lille Lars fra Græsteds kompromisløse statsministerbeslutning om at bekæmpe denne råhed og ondskab med alle midler.

    PS: Som en kuriositet kunne nævnes, at, indtil for små 2 år siden, var MF Pernille Rosenkrantz-Theil næstformand for Krogerup Højskole. Som et eksempel på, hvordan de mørke kræfter kan påvirke vores ellers uspolerede ungdom, kunne nævnes, at MF og mangeårigt groft korrumperet retsordfører for Det Radikale Venstre, nu LA, Simon Emil Ammitzbøll, stadig er bestyrelsens formand.

    PPS: Altinget har i dag en artikel i om samme lovforslag af Torsten Gejl.

    PPPS: Jeg siger ikke hermed, at jeg ikke ville have udnyttet den lov(løshed), der jo så for mig (u)lykkeligvis gik mig imod. Jeg siger bare, at det skal vi hjælpe hinanden – og derigennem vores børn – med ikke at gøre.

  • Anmeld

    Hasse Jensen · Forfatter

    Kære Jørgen Theil

    Vær venlig at læse Drejebogen fra forlaget saxo.

    Når dette er gjort, så giv dit bud på hvad denne far og alle de andre fædre i disse falske sager, skal gøre???

    I et system som bidrager til konflikter og ikke er med til at nedtrappe unødvendige konflikter.

    Når du driver forretning, er du nød til at se alle perspektiver.
    Men du behøver ikke at frygte de negative, før at de opstår.
    Ved at fokusere på de negative, frembringes de i visse tilfælde unødvendigt.

    Tror at dine tanker skal se efter positivitet og ikke negativitet.

    Jeg/vi glæder os til at høre dit svar, når at du har læst bogen.

  • Anmeld

    Sidsel Jensdatter Lyster · cand. theol. og stud. jur., stifter at netværk for psykopati- og stalkingramte

    Godt med højkonfliktspor, så sagerne kan udredes til bunds

    De fleste højkonflikt-skilsmisser skyldes personlighedsforstyrrelser og vold. Se blot kommentarerne ovenfor: Kommentator Hasse Jensen skrev "Drejebogen" og i boganmeldelsesfeltet fortalte hans egen søn, hvordan Hasse havde lænket sin kone til radiatoren med håndjern og udsat familien for vold og forfølgelse.
    Det er et freakshow at arbejde med højkonflikt-skilsmisser. Jeg har været frivillig i syv år, og har set mere end tusind af slagsen - men endnu ikke én eneste, hvor begge forældre var egnede og normale. Højkonflikt-skilsmisser handler ikke om køn, men om forældreevne. Og konfliktmægling hjælper ikke i disse sager. De beskyttende forældre havner på overførselsindkomst og børnene får angst, posttraumatisk stress og personlighedsforstyrrelser.

    Det vil være en meget lille investering af udrede sagerne fra starten - sammenlignet med de enorme omkostninger, der lige nu er ved at sagerne ikke udredes. Børnesagkyndige psykologer er inkompetente i højkonflikt-sager, da problemerne hører til i psykiatrien.

    Tak for dine tanker om at beskytte vores børn. Og tak for udspillet om ét spor. Selv mener jeg, at bopæls- og forældremyndighedssager hører til i retten. Mens samværssager enten bør lægges over til den bedst egnede forælder eller barnets bopælskommune. Det vigtige er, at samvær skal kunne afgøres og justeres løbende så tæt på barnet som muligt. Det handler ikke om rettigheder, men om at sikre, at børnene trives.

  • Anmeld

    Hasse Jensen · Far til voldsramte børn.

    Sidsel Jensdatter Lyster

    Din kommentar stammer fra rt falsom.

    Prøv at se væk, fra din forsøg på at optrappe konflikter.