Satspuljen tørlagt for nye penge igen næste år

1,9 mia. kr. i satspuljen for 2015 var rekordmange penge, som satspuljeordførerne fordelte til nye indsatser for psykisk syge, hjemløse og voldsramte kvinder her i efteråret.

Men næste år ser der ikke ud til at komme en eneste ekstra krone i puljen, fordi genopretningen af dansk økonomi forventes at blive forholdsvis langsom, skriver Finansministeriet i et svar til Altinget.

Rådet for Socialt Udsatte kalder det ”totalt uholdbart, at puljens størrelse varierer så meget fra år til år".

”Det var unikt med så mange penge i år. Men næste års fald betyder, at det igen hopper og springer i forhold til indsatserne de enkelte år. Det giver for mange hovsa-løsninger, fordi det er sværere at tænke langsigtet og effektivt udnytte puljen,” siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, og forsætter:

Puljen bør stå på finansloven, så der kan tænkes mere langsigtet med en mere stabil økonomisk ramme. 

Trine Pertou Mach (SF)
Socialordfører

”Den type tilfældigheder gør det sværere at få en tidshorisont, som gør det muligt at planlægge indsatserne. I stedet bør man have et fast beløb på minimum 600 mio. kr. årligt til puljen på finansloven.”

Det er lave lønstigninger på det private arbejdsmarked, der er skyld i, at satspuljen ikke får nye penge tilført i 2016. Puljen får nye penge fra en mindre stigningstakst på 0,3 procent til overførselsindkomster som kontanthjælp i forhold til stigningen på det private arbejdsmarked, som overførslerne ellers følger.

Men selvom der ikke kommer nye penge til, er puljen ikke nødvendigvis fuldstændig tom i 2016. Der er altid projekter, der udløber, så pengene kan bruges på andre indsatser. Men de fleste penge, der forhandles om årligt, er som regel nye midler. 

Opbakning til ændringer

Fordelingen af puljen forhandles blandt forligspartierne omkring satspuljen, dvs. alle partier undtagen Enhedslisten, der har valgt at stå udenfor.

Men politisk ser der ud til at være enighed om at tage et ekstra kig på, hvordan satspuljen finansieres og udmøntes. Blandt andet ønsker SF og Dansk Folkeparti at sætte satspuljen på finansloven for at gøre finansieringen af indsatserne til de mest socialt udsatte mere stabil.

”At der ikke kommer nye midler til satspuljen til næste år, gør det kun mere vigtigt at lægge satspuljen over på finansloven. Vi skal sikre, at der hvert år er en pulje, der går til de mest socialt udsatte," siger Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard.

Ifølge SF’s socialordfører, Trine Pertou Mach, er de satspuljefinansierede projekter og indsatser netop kendetegnet ved at være langsigtede indsatser.

”Puljen bør stå på finansloven, så der kan tænkes mere langsigtet med en mere stabil økonomisk ramme. Den type indsats, man typisk laver for puljens penge, er netop ikke ting, der har et resultat efter et år. Men vil typisk være langsigtede indsatser,” siger hun.

Behov for langsigtet fokus

Trine Pertou Mach mener, at det er for tidligt at pege på et konkret beløb, der skal ligge på finansloven. Men hun melder sig klar til at gøre en mindre del af satspuljen til midlertidige bevillinger:

”Der bør puljestyres for en langt, langt mindre del af satspuljen. I nogle tilfælde kan det være en god ide, hvis man f.eks. gerne vil teste nye ting af eller ønsker politisk fokus på særlige områder. Men balancen er skæv, blandt andet fordi mange organisationer næsten konstant er i en ansøgningsproces,” siger hun.

Traditionelt har der været mellem 400-700 mio. kr. ekstra til puljen årligt, når man korrigerer for inflation.

Men de seneste år har lave lønstigninger tørlagt puljen for nye penge. I år kom der udelukkende nye penge til puljen, fordi Finansministeriet havde gennemtrawlet puljen og fundet ud af, at der ikke var tilbageført penge korrekt fra udløbne projekter.

Derfor fandt ministeriet ekstra penge til at tilføre 1,6 mia. kr. som et engangsbeløb, mens der var 300. mio. kr. til varige midler i puljen.

Taskforce kigger på sagen

Finansministeriet har nedsat en taskforce, der skal gennemtrawle de omkring 800 projekter, som udgør den såkaldte satspulje.

Tidligere har Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, annonceret overfor Dagbladet Politiken, at hun er klar til at lægge en ”bombe” under satspuljen. Også hun er kritisk overfor finansieringen og ønsker at lægge mere af puljen under finansloven, samt gøre en større andel af midlerne permanente i stedet for midlertidige som f.eks. to- til fireårige bevillinger, som er typisk for nye projekter.

Også Enhedslisten er åben for en ny finansiering af puljen, som de generelt finder asocial, fordi pengene tages fra overførselsindkomster. Derimod har Venstre ikke besluttet sig.

Finansminister Bjarne Corydon har udset foråret 2015 til politiske forhandlinger om fremtiden for satspuljen.

”Vi ved ikke, hvad regeringen har tænkt sig. Derfor må vi afvente, men vi forventer at blive inviteret til forhandlingerne som satspuljeparti,” siger Karin Nødgaard.

Minister: Reelle forandringer vigtigst

Men det er ikke størrelsen af satspuljen, der er afgørende for socialminister Manu Sareen (R).

”Vi bruger heldigvis rigtig mange milliarder på det sociale område hvert år. Jeg er optaget af, hvordan vi bruger pengene, så vi skaber reelle forandringer for de mest udsatte mennesker i vores samfund. Det skal vi måles på. Socialpolitik er derfor andet og mere end satspuljemidler," skriver ministeren til Altinget og fortsætter:

"Når det er sagt, så er der intet nyt i, at satspuljen følger lønudviklingen. Og selv om puljen de senere år ikke har været så stor som tidligere, så har vi i satspuljekredsen alligevel indgået aftaler, der har sat markante fingeraftryk på socialpolitikken i Danmark. Jeg er sikker på, at det også vil være tilfældet i fremtiden."

Fra starten af december initierer Altinget : social under Socialdebatten netop en månedslang debat om fremtiden for satspuljen. 

Kilde: Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet