SF: Tag ved lære af de fejlslagne privatiseringer, Simon Emil

Af Kirsten Normann Andersen (SF)
Ældreordfører

Yderligere privatiseringer af velfærdsopgaver sikrer ikke nødvendigvis den bedste service for borgeren. Kommunerne skal ikke tvinges til at privatisere deres velfærdsydelser for enhver pris. I SF mener vi, at man skal lære af sine fejl, før man kaster sig ud i nye projekter og politiske visioner, hvad angår øget privatisering. Måske ældreminister Thyra Frank (LA) kan fortælle sin partifælle, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, om de fejlslagne privatiseringer på ældreområdet?

”Det offentlige bevæger sig ind på de private markeder og udfører opgaver, der ligger langt udover det offentliges kerneområde” skriver regeringen i sit udspil om ”fair og lige konkurrence” mellem den offentlige sektor og det private marked. Simon Emil Ammitzbøll vil stoppe det såkaldte ”opgavetyveri”, som det offentlige laver på det private. Det er i ministerens optik ikke fair, at det offentlige tager sig af sine borgere.

Udbud sætter større fokus på pris end kvalitet
Ministerens graverende eksempler på grov offentlig indtrængen på det privates områder tæller blandt andet afhentning af haveaffald eller udlåning af værktøj på biblioteker. Uretfærdigheden vil ingen ende tage.

Men hvor går grænsen mellem det offentlige og private så? Simon Emil Ammitzbølls vision om en øget privatisering af velfærdsydelser og ikke mindst hans noget opstyltede idéer om det privates implicitte overlegenhed er udtryk for uvidenhed og manglende refleksion over de privatiseringer, vi har set i Danmark i de seneste år.

For hvad vi har lært af det seneste års privatiseringer og udliciteringer af kommunale opgaver til private? Er de private udbydere altid de bedste på markedet, og har borgerne fået de bedste velfærdsydelser ud af lige konkurrence og privatiseringen, sådan som Simon Emil påstår? Svaret er nej – og på ældreområdet fristes man til at sige: tværtimod.

Privatiseringen har ikke mindst resulteret i rigide standarder, som skaber meget lidt mulighed for fleksibilitet, fordi leverandører kun får betaling for det aftalte – uanset behov. 

Kirsten Normann Andersen (SF)
Ældreordfører

I takt med udliciteringen af ældreplejen til private selskaber har flere borgere oplevet en væsentlig ringere velfærd. Regeringen og Dansk Folkepartis besparelser på ældreområdet har resulteret i uværdig behandling af de ældre, og her har privatiseringen en del af skylden – dels fordi det er dyrt at lave udbud – dels fordi udbud har resulteret i et større fokus på pris end på kvalitet – dels fordi et stort antal konkurser både har været dyrt for kommunerne og har skabt utryghed for borgerne.

Se på de fejlslagne privatiseringer
Privatiseringen har ikke mindst resulteret i rigide standarder, som skaber meget lidt mulighed for fleksibilitet, fordi leverandører kun får betaling for det aftalte – uanset behov.

Er det eksempelvis velfærd, at en borger kun kan få ét bad om ugen? Hvor er nærheden og værdigheden i et 10 minutters plejebesøg? Hvor er respekten for den ældres tid, når man kræver, at vedkommende skal forklare hjemmehjælperen sine rutiner hver dag, fordi der ved hvert besøg kommer en ny person ind af døren?

Vil vi virkelig acceptere en standard, hvor ældre risikerer, at de slet ikke får den aftalte hjælp, sådan som vi har set eksempler på – herunder eksempler på, at et privat selskab har takseret kommunen for besøg, som end ikke er leveret?

Så i stedet for at udviske grænsen mellem det offentlige og det private, så skulle Simon Emil Ammitzbøll måske få ro på og skrue ned for tempoet. Ministeren kunne passende reflektere over de fejlslagne privatiseringer, han nu selv vil skrue op for.

Når tankespindet så havde lagt sig, så kunne han ringe til Sophie Løhde og Thyra Frank og bede om et kaffemøde. Her kunne de tage fat på det stormvejr, som privatiseringerne har kastet vores velfærdssystem ud i.