SF’ere deler socialordførerskab
Posten som SF's socialordfører skal i fremtiden varetages af både Anne Baastrup og Annette Vilhelmsen.
I august skrev Altinget.dk ellers, at det var Anne Baastrup, der overtog posten som socialordfører, men hun mener ikke, at det har nogen betydning, om det er Annette Wilhelmsen eller hende selv, som bliver omtalt som socialordfører.
”Der er ikke sket nogen ændringer i forhold til varetagelsen af opgaverne. Vi deler opgaverne mellem os, men vi har ikke lavet en præcis arbejdsfordeling endnu,” siger Anne Baastrup.
Når Folketinget åbner i oktober, sætter Annette Vilhelmsen sig på formandsposten for socialudvalget, efter Özlem Sara Cekic (SF) også har måttet forlade den post.
Ifølge Anne Baastrup (SF) har det hele tiden ligget i kortene, at Annette Vilhelmsen skulle være formand for socialudvalget.
Den nye formand for socialudvalget kan først indsættes, når det nye folketingsår starter i oktober, og Folketinget har været inde over.
52-årige Annette Vilhelmsen har været medlem af Folketinget for SF siden 2011. Hun er uddannet cand.pæd. i almen pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole, 2001.
60-årige Anne Baastrup har været medlem af Folketinget for SF siden 1994. Hun er cand.jur. fra Københavns Universitet, 1976.
|
|
Hækkerup står fast efter Køge-sag: Loven er fremragende |
|
|
Sygedagpenge: V frygter borgerløn ad bagdøren |
|
|
Flertal åbner dør på klem for e-valg |
|
|
50.000 børn er ikke længere fattige |
|
|
Ny aftale udvider liste over udsatte områder |
|
|
SF: Vi må sikre finansiering og undgå bureaukrati |
|
|
Danskerne: Kommuner skal frede ældre |
DEBAT: Regeringens sundhedsudspil ”Mere borger, mindre patient” mangler helt at forholde sig til handicapperspektivet omkring ulighed i sundhed, skriver formand for Danske Handicaporganisationer.


















