Socialpædagogerne: Ny undersøgelse kan hjælpe plejebørn

Af Verne Pedersen
Næstformand i Socialpædagogerne

Hvad skal der til for at sikre de bedst mulige anbringelser? Hvordan skaber vi gode rammer omkring børnene? Hvad skal der fra politisk hold gøres for at sikre en god og sund udvikling for børnene?  

De spørgsmål bør optage enhver politiker med ansvar for socialområdet.

Nu er der kommet ny viden, der bør indgå i arbejdet med at finde de rette svar.

Et forskerhold fra Aalborg Universitet har med professor Inge Bryderup som det første kortlagt familieplejeområdet i Danmark. Det er sket gennem en omfattende spørgeundersøgelse med svar fra mere end 3.000 almindelige familieplejere, som gør os klogere på forholdene for de på landsplan mere end 6.000 børn, der er anbragt i plejefamilier.

Undersøgelsen viser tydeligt, at familieplejerne løser en vigtig, men svær opgave, der på ingen måde kan sammenlignes med at passe naboens barn. Knap en tredjedel af de børn, der er i familiepleje, har ifølge familieplejerne en psykiatrisk diagnose – og halvdelen af de resterende har "i høj grad" særlige følelsesmæssige behov. I alt er det omkring 70 procent, der har særlige komplekse behov.

Undersøgelsen viser også, at opbakningen til familieplejerne ofte halter. Eksempelvis svarer 29 procent af familieplejerne, at de aldrig får supervision, ligesom 88 procent af børnene aldrig kommer i aflastning.

Verne Pedersen
Næstformand i Socialpædagogerne

Samtidig viser undersøgelsen også, at opbakningen til familieplejerne ofte halter. Eksempelvis svarer 29 procent af familieplejerne, at de aldrig får supervision, ligesom 88 procent af børnene aldrig kommer i aflastning.

Socialpolitik med hjerte og hjerne
Socialpædagogerne mener, at gode forhold for plejebørnene kræver gode vilkår og rammer for familieplejerne. De skal have den supervision, uddannelse og faglige sparring, der er nødvendig for at løse opgaven.

En god løsning kan være oprettelse af ressourcecentre i tilknytning til for eksempel døgninstitutioner, hvor kompetencerne til at understøtte familieplejerne samles. Hvor man som familieplejer 24 timer i døgnet kan få råd og vejledning. Hvor familieplejerne får mulighed for løbende opkvalificering og tilbud om netværk. Og hvor børnene måske også kan komme i aflastning og møde andre børn i samme situation.

Jeg plejer at sige, at god familiepleje skal udføres med både hjerne og hjerte – og det gælder også for den gode socialpolitik.

Med hjertet skal vi ønske at gøre det bedst mulige for nogle af de mest udsatte børn i landet. Og med hjernen skal vi bygge vores indsats på faglighed og det bedst mulige vidensgrundlag.

Derfor håber jeg, at den nye forskning vil nå bredt ud til de politikere, der nationalt og lokalt har ansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for anbragte børn og unge.