Udsatte får langt oftere hjælp til tandlægeregningen

Efter en sløv start er der kommet fart i puljen, der skulle hjælpe fattige med at få hjælp til at betale deres tandlægeregning.

I præmiereåret 2013 blev kun 31 procent af ca. 145 millioner kroner i puljen brugt. Men år efter år har flere fået øjnene op for muligheden for støtte til de ofte meget dyre tandlægeregninger.

Og i 2016 er det gået så stærkt, at Beskæftigelsesministeriet ifølge et spritnyt svar til Folketinget skønner, at hele puljen kan være opbrugt ved årets udgang. 

Majbrit Berlau, der er formand for Socialrådgiverne, har igen og igen har kritisereret ordningen for ikke at nå bredt nok ud. Og derfor kalder hun det for en ”hamrende god fortælling”, at udviklingen er vendt.

Rådne tænder eller en mund, der lugter, kan sætte en stopper for ens muligheder for at få et job eller få et socialt netværk med venner og en især kæreste, som kan være en ’gamechanger’ i folks liv.

Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening

”Hvis pengene faktisk kommer folk til gode, der har brug for hjælp, kan det reelt kan skabe forandring i folks liv og være en god investering for samfundet samlet set,” siger Majbri Berlau og fortsætter:

”Rådne tænder eller en mund, der lugter, kan sætte en stopper for ens muligheder for at få et job eller få et socialt netværk med venner og en især kæreste, som kan være en ’gamechanger’ i folks liv."

Hun vil dog holde øje med, om pengene så også er brugt, når 2016 er slut.

Flere kan få behov
Tilskuddet til tandlægebesøget varierer fra 60 til 100 procent af den samlede tandlægeregning, der overstiger 600 kroner.

Og Majbrit Berlau mener derfor, at man skal holde et nært øje med, om egenbetalingen er for stor – især når konsekvenserne af det nye kontanthjælpsloft og integrationsydelsen rammer i kommunerne hertil sommer.

”Vi er meget optaget af at se, hvad der sker, når de kraftige forringelser af det økonomiske råderum for folk på overførselsindkomster slår igennem. Vil det få folk til at fravælge en vigtig tandbehandling? Der er behov for at se, hvilke konsekvenser niveauet af egenbetalingen har for, om folk får lavet deres tænder eller ej,” siger hun..  

Efter de første magre år blev ordningen justeret i 2015 for at øge anvendelsen. Blandt andet blev egenbetalingen reduceret, og kommunernes pligt til at lave en opsøgende indsats og informere om ordningen "præciseret".

Klar til ændringer
Trods de gode nyheder vækker det alligevel bekymring hos SF’s sundhedsordfører, Jonas Dahl.

”Det er selvfølgelig godt, at flere bliver hjulpet med deres tandlægeregning. Men omvendt viser det også, at der er mange mennesker, der ikke får den hjælp af vores sundhedssystem, de har brug for,” siger han.

”Hvorfor er det gratis at få hjælp til en øm kæbe, mens det koster penge at få hjælp til tandproblemer,” spørger han

SF’s Jonas Dahl vil egentlig gerne gøre tandlægebesøgene gratis. Men han erkender, at der ikke er råd til at betale de seks-syv milliarder kroner, det vil koste.

I stedet foreslår han, at den gruppe af mennesker, der kan modtage hjælp, bliver udvidet. I 2015 var det især kontanthjælpsmodtalere og folk på integrationsydelsen

Ikke til indvandrere
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt glæder sig også over, at pengene til de udsattes tandbehandling er kommer i brug.

Men hun deler ikke SF’s ønske om at få udvidet gruppen af udsatte, der kan få hjælp til tandlægeregningen. Hvis der skal bruges flere penge til at reducere brugerbetalingen, skal man ikke kun hjælpe de aller svageste, mener hun.

”Hvis vi hele tiden giver nedefra. Så kan vi fremadrettet godt se, hvad pengene vil blive brugt til. Det er flygtninge, som har brug for omfattende tandbehandlinger. Så spørgsmålet er, hvordan det kommer danskerne til gode,” siger Liselott Blixt.

Hun vil gerne have en generel reform af brugerbetalingen på tandområdet, hvor personer i lavtlønsjob bliver hjulpet med deres tandlægeregning.

Evalueringen af ordningen skal ske i juni 2016.