Det er et illusionsnummer, når man i debatten hører om et valg mellem traditionel hjemmehjælp og velfærdsteknologi. I de tilfælde, hvor velfærdsteknologi kan være et godt alternativ til almindelig hjemmehjælp, skal vi benytte os af det. Og vi skal gøre det uden at tøve

Anny Winther
Formand i KL's Social- og Sundhedsudvalg

Af Anny Winther
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, borgmester i Rebild Kommune

Ældre borgere skal fremover i langt højere grad inddrages i hjælp til selvhjælp. Passiv hjælp vil blive afløst af træning med sigte på hel eller delvis rehabilitering.

Hjælpen skal primært gå til de svageste borgere med det største behov for hjælp. Det betyder også, at vi skal gøre stor brug af velfærdsteknologi, og at der er opgaver, som vi hidtil har løst i kommunerne, som borgerne selv kan klare i fremtiden.

Borgerne er mestre i deres eget liv – og ønsker også at forblive med at være det. Kommunerne skal støtte og ruste borgerne til at tage et langt større ansvar for eget liv og klare flere opgaver selv. Lidt kontant kan man sige, at ”selvhjulpen” er endnu bedre end ”velhjulpen”.

Reservér hjælpen til de svageste
Det er et illusionsnummer, når man i debatten hører om et valg mellem traditionel hjemmehjælp og velfærdsteknologi. I de tilfælde, hvor velfærdsteknologi kan være et godt alternativ til almindelig hjemmehjælp, skal vi benytte os af det. Og vi skal gøre det uden at tøve.

Når indkøb for eksempel kan foretages på nettet, skal vi ikke give det som hjemmehjælp til de borgere, der alene har mobilitetsproblemer. Her kan borgeren selv klare at købe varerne over nettet og få dem leveret til døren.

Hvis problemet er af en anden karakter, for eksempel hvis køleskabet er fyldt med fordærvet mad, så skal vi naturligvis fortsat stille med hjemmehjælp. Her er der ofte noget helt andet på spil end behov for praktisk hjælp.

Pointen er netop, at vi skal reservere hjælpen til de svageste borgere, som også har de største behov.

Men nye velfærdsteknologiske løsninger handler først og fremmest om bedre kvalitet. Borgere med eksempelvis KOL (kronisk lungesygdom) kan modtage en langt mere skånsom behandling i eget hjem. De får mulighed for at fortsætte deres dagligdag i trygge, hjemlige omgivelser med inddragelsen af hjemmesygeplejen, eksperter på lungeafdelingen og den praktiserende læge.

Forventningen er sparede indlæggelsesdage og færre besøg i hjemmet i en kortere periode end ved traditionel behandling. Kort sagt, borgeren oplever øget kvalitet i behandlingen, langt bedre livskvalitet, og samfundet sparer penge.

Lovgivningen skal tilpasses
Kommunerne er derfor godt i gang med at indføre velfærdsteknologi, og vi har store forventninger til, at det kan effektivisere den kommunale drift. Mere end 70 procent af kommunerne forventer allerede effektiviseringsgevinster i 2013.

Der er dog brug for at få lovgivningen tilpasset, så vi kan udnytte de nye muligheder langt bedre. I dag forhindrer loven nemlig, at vi kan forvente, at borgerne selv anskaffer sig velfærdsteknologi såsom en computer og adgang til nettet i eget hjem.

Men velfærdsteknologien er en nødvendighed - ikke bare til indkøb via nettet, men langt bredere til forebyggelse, behandling og rehabilitering i borgerens eget hjem. Derfor er vi nødt til at kunne have høje forventninger.

Vi skal også gøre op med forestillingen om, at den ældre del af befolkningen mangler økonomiske midler. Langt de fleste ældre er væsentligt mere velhavende end de yngre generationer. Derfor kan de sagtens selv betale for helt almindelige forbrugsgoder – også moderne velfærdsteknologi som smartphones, tablets, pc’er, bredbånd, og hvad der ellers måtte komme af smart teknologi i fremtiden.

Der er desværre også fortsat borgere, hvor økonomien er meget knap. Dette må vi løse med en klar lovgivning, hvor de ubemidlede borgere kan hjælpes med økonomi til nødvendige velfærdsteknologier.

Vi er i kommunerne kun lige begyndt at gå ad den sti, hvor en aktiv rehabiliterende indsats og velfærdsteknologi er en del af svaret på et moderne velfærdssamfunds løsninger.

Vi skal fortsat udvikle dette spor sammen med borgerne, civilsamfundet, virksomhederne, kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger. Velfærdsteknologi er nemlig en del af løsningen. Det har vi brug for!