Debat

BUPL: Vi skal turde praksis uden evidens

DEBAT: Pædagoger skal anerkendes som eksperter i børns udvikling og for deres arbejde, der både er vidensbaseret og systematisk. Det mener Henning Pedersen, formand i BUPL.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henning Pedersen
Formand for pædagogernes fagforening, BUPL

Marie og William er to af de store børn i børnehaven. De er ude på legepladsen sammen med de andre, som skal til at rydde op, men Marie og William er på vej ind i vuggestuens garderobe. I dag er det deres tur til at hjælpe vuggestuebørnene med at få flyverdragterne af inden frokost.

Pædagogerne er der også, og vuggestuebørnene kommer ind i hold. Marie og William skal hjælpe med at trække en sko af, lyne lynlåsen helt ned, hænge flyverdragten op på den lidt svære knage og finde hjemmeskoene frem. Når de er færdige, går de ned i børnehaven og spiser frokost.

En faglig refleksion
Denne situation er hverdag rundtomkring i landets daginstitutioner. Det er en del af rytmen og en naturlig del af den pædagogiske praksis. Jeg tror ikke, at der er evidens for, at det virker, men jeg ved, at det virker for de små og de store børn og for pædagogerne.

Fakta

Fra 27. marts og en måned frem sætter Socialdebatten fokus på evidens i socialpolitikken.

Mød denne måneds debatpanel her.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Er det en tilfældighed, at praksis har udviklet sig sådan? Nej, bestemt ikke. Det er et konkret eksempel på en pædagogisk indsats, hvor der ligger en faglig refleksion til grund. Der er taget højde for, at de store børn i børnehaven, som snart skal i skole, skal opleve at have ansvar i trygge rammer. Det giver selvtillid, som de skal bruge.

Der er taget højde for de små børn i vuggestuen, der oplever at kunne tage deres flyverdragt af selv. Det giver en glæde over at kunne klare noget selv, som er vigtig, når man er to år. Der er taget højde for dagens rytme i børnehaven og vuggestuen, hvor arbejdet med de enkelte børn, flettes ind i daginstitutionens praksis. Så det bliver en naturlig pædagogisk indsats.

Hvis dokumentation har form som kontrol, er det tillidsnedbrydende for det pædagogiske arbejde.

Henning Pedersen
Formand, BUPL

Tillid til pædagogerne
I juni sidste år blev regeringen sammen med arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerhovedorganisationer på det offentlige område, enige om syv moderniseringsprincipper for samarbejde på det offentlige arbejdsmarked.

I grove træk handler principperne om, at der skal fokus på tillid, samarbejde, faglighed, kvalitet, effektivitet, resultater og nytænkning i den offentlige sektor. Det er glæder mig, at der skal fokus på tillid, for det er der hårdt brug for. Men samtidig er det uklart for mig, hvad der menes med tillid. Tillid til, at pædagogerne følger de centralt udstukne manualer? Eller tillid til pædagogernes faglighed?    

Det er vigtigt for mig, at der etableres en grundlæggende tillid til pædagogernes faglighed og arbejde. Det er ikke sandt, når det hævdes, at pædagogerne ikke arbejder systematisk eller vidensbaseret med det pædagogiske arbejde. Det er heller ikke sandt, at pædagogerne ikke dokumenterer deres pædagogiske indsatser.

Vi har i lang tid vidst, at pædagogerne udvikler en lang række forskellige redskaber til dokumentation lokalt på institutionerne. Det, der kendetegner disse redskaber, er, at de er brede, og rummer en helhedsforståelse af barnet med fokus på udvikling, læring og trivsel, og at de bruges til refleksion blandt pædagogerne.

Dokumentation skal give mening
Eksemplet, som jeg indledte med, viser, hvordan pædagogerne bruger de pædagogiske læreplaner, årsplanerne osv., som rammer for at diskutere og planlægge, hvor børnefællesskabet og de enkelte børn skal bevæge sig hen, og hvordan pædagogerne bedst kan igangsætte og understøtte denne udvikling. Det er en refleksiv proces, der udvikler praksis.

Dokumentation er meningsfyldt, når den er med til at udvikle praksis. At arbejde med dokumentation er værdifuldt, når dokumentationen bruges til at inspirere og forny praksis. Hvis dokumentation har form som kontrol, er det tillidsnedbrydende for det pædagogiske arbejde.

Jeg mener ikke, det er i orden, at pædagogerne skal bruge tid på at dokumentere, at de følger enten evidensbaserede manualer eller overholder udstukne administrative eller praktiske retningslinjer. Så har dokumentationen ingen nytte eller værdi for udviklingen af den pædagogiske praksis.

At turde uden evidens
Det er evident, at det pædagogiske arbejde med Marie, William og vuggestuebørnene virker. Behøver vi at have evidens for, at det virker? Og skal det dokumenteres, før vi tør tro på det?

Lad os diskutere, hvilken form for dokumentation vi vil have i daginstitutionerne. Lad os diskutere, hvordan tillid, dokumentation og faglighed kan spille sammen om at udvikle den pædagogiske praksis.

Og lad os holde op med at sætte spørgsmålstegn ved den pædagogiske faglighed ved at introducere processtyring og manualer, og anerkende, at pædagogerne er eksperter i børns udvikling, der arbejder både vidensbaseret og systematisk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Pedersen

Fhv. formand, BUPL
pædagog (Seminariet for Fritidspædagoger, Vanløse 1974)

0:000:00