Vil værdipolitik overmande fordelingspolitik?

KLUMME: Hidtil har partiernes værdipolitik været afkoblet fra fordelingspolitik. Det kan det multikulturelle samfund ændre på, skriver Altingets udgiver Rasmus Nielsen.

Foto: Colourbox
Rasmus Nielsen

Crossfit betyder noget i retning af styrke- og konditionstræning på samme tid. To væsensforskellige måder at behandle den samme krop på.

I politik er der som bekendt ligeledes to forskellige hovedspor, der styrer det samme samfund: værdipolitik og fordelingspolitik.  

Hidtil har værdier (indvandring, islam, etik mv.) været ret afkoblet fra fordeling (lighed, skattetryk mv.), men hvor længe holder det med den multikulturelle udvikling, Danmark er inde i, samtidig med at Europa og verden globaliseres, dvs. at kapital og individets muligheder i stigende grad løfter sig over nationale grænser?

Bevares – venstrefløjspartier har indtil for få år siden koblet værdier og fordeling ved at sige, at vi både skal åbne vores grænser og hjerter og kasser. Men som bekendt kan man enten få åbne grænser og lukkede kasser eller lukkede grænser og åbne kasser. Ikke begge goder på samme tid.

Derfor har ikke mindst SF og S på det seneste stået fast på deres lighedspolitik, men ændret deres værdipolitik i retning af større indvandrings-skepsis og større krav til indvandrere for at imødegå parallelsamfund. De skal i arbejde og tjene det lighedssamfund, de er en del af. Basta. 

På den anden fløj var det vel kun advokat Mogens Glistrup, Fremskridtspartiets stifter, der koblede værdier og fordeling ved at kræve Danmark islam- og skattefrit, sådan enkelt sagt.

Hans efterkommere i Dansk Folkeparti slog ind på en anden kurs, hvor de blev strammere i værdipolitikken, men absolut slappere i fordelingspolitikken. Senest i går afslog DF enhver tale om topskattelettelser. Men hvor længe vil landets mest pengestærke blive ved med at betale ekstra til indvandrere på overførselsindkomst, der sætter religion over vores demokratiske styreform? 

Der er tegn på, at værdier og fordeling ses i sammenhæng. Nye Borgerlige – der muligvis kan forårsage Løkkes genvalg i 2019 – er et lysende eksempel på det. Partiet nærmest begrunder sine krav om lavere skat med indvandring, islam og multikulturelle parallelsamfund med skyderier, bandekrige og høje og mange overførselsindkomster. Det handler om andet og mere end Pernille Vermund. Det handler om, at Danmark, Europa og verden forandrer sig afgørende i disse år grundet folkevandringen, islams fremgang, deleøkonomi, individets lette adgang til at flytte sig, EU's indre, åbne marked osv.

Samlet set finder jeg det bemærkelsesværdigt, hvordan de danske partier de seneste fem-ti år overordnet set har skærpet værdipolitikken i retning af lukkede grænser og spæde tiltag til at imødegå parallelsamfund, mens de alt i alt har været enige om at bevare den danske lighed med højt skattetryk og mange på overførselsindkomst, hvor de få i arbejde skal ernære de mange i den erhvervsaktive alder uden job.

Den rå/rivende udvikling, Europa og verden er inde i, kan ændre på det. 

Lighedspolitikken: Det var et chok for erhvervslivet, at europæiske (irske) politikere tillod Apple i hele EU at slippe med mikroskopisk skat i forhold til Europas egne virksomheder. Det siger sig selv, at europæiske virksomheder på hjemmemarkedet højst vil betale det samme i selskabsskat som den amerikanske konkurrent, der betaler mindst. Ellers har de ikke mulighed for at vokse på lige vilkår og skabe værdier for samfund, ansatte og ejer. Google og Facebook har også vokset sig store bl.a. på lav skat, og det må alt andet lige svække skatteviljen blandt europæerne at se disse mekanismer.

Og så koblingen fra lighed til værdier:

Befolkningssammensætningen – også i lille gamle stamme-land Danmark, ø-riget for Jensen og Nielsen, ændres som bekendt markant og uigenkaldeligt i disse år. Kender vi vores nabo? Deler vi religion og demokratisyn? Kvindesyn? Hvem har skabt vores land og vores værdier? Hvis ikke man føler et skæbnefællesskab med sine "landsmænd", må skatteviljen falde. Så hellere sende penge til datteren i Californien eller i Cypern.

Det store spørgsmål bliver, om de tre store partier – S, DF og V – for alvor begynder en politisk crossfit ved at koble værdier og fordeling. Jeg tror, det kommer til at ske. Fordi det vil gro nedefra.

Hvis vælgerne begynder at stille krav om koblingen, vil partierne tage bestik af det for at sikre deres overlevelse og magt. Sandsynligheden for, at S opgiver sin lighedspoltik, er næppe så stor i første omgang. Men især på Venstre vil der kunne udvikle sig et stort pres for at se politiks to hovedspor i sammenhæng. Kravet om højere gini-koefficient som betaling for bandekrige, muslimske friskoler og ufaglærte indvandrere på varig forsørgelse vil kunne høres som ekkoet af fjerne kugler fra Nord-Vest. 

Dansk Folkeparti vil måske begynde at tænke over, hvor meget af topskattekronen der går til udgifter til indvandring. Kunne man spare på topskatten ved at skære på forsørgelsen af indvandrere? Direkte, mulig fremtidig kobling af værdier og fordeling. En gini/islam-koefficient udgivet årligt af DF?

Så det vil vel ske. Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvor hurtigt parallelsamfundene eskalerer, og hvor alvorlige bandekrige, terror mv. bliver. Hver gang terror begås i Allahs navn herhjemme i EU, må og vil værdier og fordeling blive taget op til vælgerovervejelse.

Det er værd at holde øje med. Vi, der påtager os et særligt ansvar for samfundsudviklingen, hvad enten vi er politikere, aktørtalsmænd eller som jeg udgiver medier, har dermed også et medansvar for at bevare størst mulig sammenhængskraft i Danmark. Det må være et mål i sig selv. Tal for højere eller lavere skat. Tal for flere eller færre indvandrere. Op til den politiske debat. Men med en slet skjult omskrivning: Demokrati bevare Danmark.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

0:000:00