Arbejdsmarked
Mens teltene er slået op, og debatterne summer, er den blændende udsigt over Østersøen en konstant påmindelse om, at demokrati og robusthed ikke hviler på forsvarsbudgetter.
Ukraine har vist os, hvad der holder, når det virkelig gælder. Det var ikke kun militærets strukturer. Det var borgere, der kendte hinanden. Organisationer, der kunne mobilisere på kort varsel. Lokale fællesskaber med digitale kommunikationskanaler, der fungerede under pres. Civilsamfundet var ikke baglinjen. Det var frontlinjen.
Danmark har et stærkt udgangspunkt. Idrættens organisationer alene tæller 2,8 millioner medlemmer. Hertil kommer fagforeninger, kulturforeninger, boligforeninger, brancheorganisationer og hundredvis af andre organisationer, der dagligt knytter danskere sammen på tværs af alder, baggrund og geografi. Det er ikke foreningshygge. Det er samfundslim med strategisk værdi.
Men det civile beredskab har et strukturelt problem, som ingen forsvarsplan løser. Landets professionelle og frivillige ledere bruger i dag en uforholdsmæssig stor del af deres tid på at navigere i offentlige indberetningssystemer, hvidvaskregler og administrative krav, der ikke er designet til foreningsvirkeligheden. Den tid og de penge er tabt. De kan ikke samtidig gå til det, der reelt styrker foreningens kapacitet: moderne medlemssystemer, der håndterer kommunikation, mobilisering og beslutningsprocesser effektivt.
Det er præcis den kapacitet et civilt beredskab har brug for, når det gælder.
Og teknologien er klar. AI er allerede ved at transformere, hvordan organisationer kommunikerer med deres medlemmer, identificerer frivillige ressourcer og tilpasser sig skiftende behov i realtid. Den potentielle gevinst for civilsamfundet er betydelig. Men den forudsætter økonomi og overskud til at investere. En medlemsdreven forening eller organisation, der bruger krudtet på administrativt bøvl, har ikke råd til hverken moderne medlemssystemer eller de AI-muligheder, der kunne løfte opgaven til et nyt niveau.
Regeringens udspil "Mindre bøvl, mere fællesskab" fra august 2025 gik i den rigtige retning. Ændringer af folkeoplysningsloven er gennemført, og dele af bankbøvlet er adresseret. Men arbejdet er ikke færdigt, særlig ikke på hvidvaskområdet, og der er stadig ingen samlet strategi for, hvordan foreningslivets digitale infrastruktur styrkes fremover.
Jeg arbejder til daglig med foreninger og civilsamfundsorganisationer i hele Norden. Billedet er det samme overalt: Viljen til at gøre en forskel er stærk. De kunstige barrierer æder ressourcerne.
Her i Allinge, med Østersøen og den geopolitiske virkelighed som nærmeste nabo, er der god grund til at stille spørgsmålet klart: Vil vi behandle civilsamfundsorganisationerne som det civile beredskab, det faktisk er? I så fald skal vi fjerne det administrative bøvl, der dræner ressourcerne, gøre det muligt at investere i digitale medlemssystemer bygget til foreningsvirkeligheden og sikre, at civilsamfundet kan tage AI-teknologiens muligheder i brug. Det er ikke velfærdspolitik. Det er sikkerhedspolitik.
Lisbeth Bekker er Vice President, Member & Legal hos EG A/S og arbejder med digitalisering af foreninger og civilsamfundsorganisationer i Norden.
