Storstilet kvalitetsmodel rammer virkeligheden

På grund af sygeplejekonflikten i 2008 bliver det apotekerne og ikke landets sygehuse, som kan prale af at være de første til at blive akkrediterede til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

14 apoteker er som de første blevet undersøgt af fagfolk i forhold til, om de overholder 41 standarder, der skal sikre kvalitet og sikkerhed. De er bestået og dermed akkrediteret til DDKM.

"Vi kan altid blive bedre, og det er bestemt også hensigten med blandt andet implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel. Vi skal dagligt gøre vores til, at en god apotekssektor bliver bedre," siger Niels Kristensen, formand i Danmarks Apotekerforening i Apotekerforeningens blad, der kommer på gaden fredag.

Få kommuner deltager
Hos patientforeningen Danske Patienter er man glade for, at kvalitetsmodellen nu er kommet ud i virkeligheden, og at apotekerne også er kommet med i ordningen.

Men den store udfordring ligger forude, hvor man skal have udrullet modellen på sygehusene og til alle kommuner, mener Danske Patienters direktør, Morten Freil.

Han har tre hovedbudskaber i forhold til udviklingen af den danske kvalitetsmodel.

For det første er det kun ni kommuner, der skal deltage i kvalitetsmodellen, og kun på testbassis.

"Samarbejdet mellem sygehuse og kommuner - altså det samlede behandlingsforløb - er afgørende for en lang række patienter. Derfor er det vigtigt, at vi, så snart det kan lade sig gøre, får alle kommuner med i DDKM. Og man også vurderer samlede patientforløb," siger Morten Freil til Altinget.dk.

Bør måle mere på resultater
Hos Danske Patienter mener man samtidig, at det er vigtigt, at DDKM i langt højere grad udvikles til også at måle på resultatet af kommunernes og hospitalernes indsats.

"Det er vigtigt, at akkrediteringen ikke kun går ud på at undersøge, om en lang række processer og retningslinjer bliver udført som planlagt. Der skal ret hurtigt arbejdes for, at man også får inddraget behandlingsresultater i akkrediteringen," siger Morten Freil, der ærgrer sig over, at man ikke i højere grad indrager patienterne i DKKM.

Carsten Engel er souschef i Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), der driver DDKM. Han er enig med Danske Patienter i, at resultater også på sigt skal fylde mere i akkrediteringen.

"Det er klart, at en vurdering af overholdelsen af retningslinjer og faste arbejdsgange er mere interessant, når man også kender resultaterne af behandlingen. Men fokus på, om patienterne har de forløb, man har planlagt, og om medarbejderne følger de retningslinjer, man har udstukket, er også grundlaget for at lave gode resultater," siger Carsten Engel.

Styrelse håber alle kommer med
Han peger på, at man allerede nu på en række områder har indraget behandlingsresultater med data fra Det Nationale Indikatorprojekt. Samtidig peger han på, at kravene til at blive akkrediteret vil blive hævet gradvist fremover.

Danske Patienter er også langtfra de eneste, der håber, at alle kommuner er med i DDKM. Direktør i Sundhedsstyrelsen Jesper Fisker, der er bestyrelsesformand i IKAS, der driver DDKM, siger blandt andet til bladet Farmaci:

"Næste skridt bliver at få hospitalerne i gang, og jeg satser på, at apotekernes indsats kan give en form for ketchup-effekt på de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Det vil være meget mærkeligt som ansvarlig aktør at stå uden for DDKM eller sagt med andre ord:

Det vil ikke se godt ud, hvis man ikke er med,"