Året der gik på sundhedsområdet

OVERBLIK: Efter årelangt pres gav politikerne grønt lys til en skarpere prioritering af sygehusmedicin. Regionerne fik mindsket deres dødsangst. Løhde undgik større møgsager, men vælgerne stoler ikke på Venstre på sundhedsområdet. Læs her er om årets love, forlig og politiske kovendinger.  

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har nu overstået sit første folketingsår som minister. 
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har nu overstået sit første folketingsår som minister. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Når sundhedspolitikerne og sundhedsminister Sophie Løhde (V) snart lader sig falde tungt ned i sommerens hængekøje, så kan de igen i år se tilbage på et hæsblæsende år på sundhedsområdet. En klassisk blanding af enkeltsager og markante politiske aftaler. Få overblikket over året her.

Ministeren og regeringen
Sundhedsminister Sophie Løhde står efter et år stadig relativt uplettet tilbage.  I samråd har hun over året har skullet forklare sig om alt fra læger der misbruger deres patienter seksuelt, til nedskæringer på landets fødeafdelinger.

Hvor godt året samlet set er gået for ministeren, kan man give to udlægninger af. I marts viste en meningsmåling, som Norstat havde lavet for Altinget, at Sophie Løhde var den minister, som i forhold til alle ministerkollegerne fik den 4.- 5. bedste vurdering af vælgerne. Læs den her.

De seneste forgængere på sundhedsminister-taburetten har til sammenligning typisk haft midterplaceringer eller lavere i det ministerielle popularitetshierarki.

Meget mindre rart for ministeren og regeringen er derimod, at godt halvdelen af vælgerne foretrækker en Socialdemokratisk ledet regering til at stå for sundhedsområdet. Kun 25 procent foretrækker, at det er en borgerlig regering, viser en nylig Norstat-måling for Altinget. Læs den her

Men det er også sjældent, at man ser en magtfuld og profileret politiker sprede usikkerhed om en vaccine, som forskelige myndigheder samstemmende har vurderet til at være sikker.

Årets citater: Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
I HPV-sagen om hvorfor han kritiserer en navngiven politiker

Nej. Nu kan vi holde fællesmøder med formændene. Her er tillid til, at vi kan sige noget i et lukket rum, uden at det bliver brugt bagefter

Årets citater: Bent Hansen (S), Formand for Danske Regioner
Svarer til Dagens Medicin om han savner Carl Holst (V) i Danske Regioner

Årets forlig 1
Enigheden blandt alle Folketingets partier om syv principper for regionernes prioritering af sygehusmedicin løber uden tvivl med titlen som Folketingsårets mest markante forlig. Se dem her.

I februar tog Danske Regioner alle på sengen ved at offentliggøre en detaljeret plan for et nyt medicinråd, der ville få beføjelser til at lave en langt skarpere prioritering af sygehusmedicin. Kort efter kom reaktionen dog fra Christiansborg via de syv principper for prioriteringen af sygehusmedicin, som regionerne skal leve op til.

De alment praktiserende læger er ikke en del af den offentlige sektor. Men finansieringen er offentlig. Derfor må vi politisk kunne stille flere krav til, hvad lægernes ydelser, betalt af skatteyderne, skal kunne indeholde.

Årets citater: Lars Løkke Rasmussen (V)
Til Danske Regioners deneralforsamling

Danske Regioner fremlagde så senere en revideret og mildere version af medicinrådet, der samtidig fik Danske Patienter til at acceptere den nye model. Fortalerne for skarpere prioritering af sundhedsydelser i Danmark er glade for, at man nu Danmark er kommet i gang. Og det på trods af at modellen er udvandet. Modstanderne er lykkelige for, at den ikke blev mere omfattende.  

Økonomien
Folketingsåret startede godt for sundhedsområdet – økonomisk set. Efter finanslovforhandlingerne stod det klart, at regeringen, som lovet i valgkampen, havde sikret et løft i bevillingerne på 2,4 milliarder til sundhedsområdet i 2016. Den største økonomiske indsprøjtning til sundhedsområdet – siden sidste højkonjunktur. '

Presset af stadig flere patienter og nye dyre behandlinger har dog betydet, at medierne jævnligt kan fortælle om sundhedspersonale og patienter, der melder om et presset sundhedsvæsen. Regeringen høstede også langt mindre ros fra sundhedsaktørerne for de nyligt afsluttede forhandlinger om regionernes økonomi i 2017 mellem Danske Regioner og regeringen. Alt efter opgørelsesmetode fik regionerne mellem 140 millioner og en halv milliard til at løfte sundhedsområdet med i 2017. 

Lige som sidste år er det ventet, at forårets økonomiaftale suppleres op med flere penge til efterårets finanslovforhandlinger. Blandt andet skal regeringen have sin kommende kræftplan finansieret. Der er dog få, der tror på, at regionerne får samme bevilling til 2017, når efterårets finanslovsforhandlinger er overstået. Alene ved økonomiaftalen for året 2016 – inden finanslovforhandlinger – fik regionerne bevilliget en milliard, hvor forårets økonomiforhandlinger ifølge regionerne gav 140 millioner.

Regeringen sparer nu penge sammen til initiativer tættere på næste valgkamp, er vurderingen.

Love vedtaget
Som altid har der fra oppositionen været stor kritik af regeringens prioriteter på sundhedsområdet. Men størstedelen af lovforslagene er vedtaget med nogle eller alle stemmer fra rød blok.

Venstres hovedudfordrer til regeringsmagten, Socialdemokraterne, skiller sig dog ud. Partiet har stemt for alle regeringens lovforslag. Alle.  Blandt sæsonens mere idelogisk ladede love er stramningen af behandlingsgarantien. Den har været en stor idelogisk kampplads mellem rød og blå blok. Blandt andet fordi garantierne har øget brugen af privathospitaler, og fordi regionerne og en stribe eksperter har advaret om, at garantien mindsker sygehuses fokus på en række svage patientgrupper.

S-R-SF-regeringen ændrede Fogh-regeringens 30 dages behandlingsgaranti, så garantien varierede mellem 30 og 60 dage, som blandt andet Lægeforeningen havde talt for. Men med V-regeringens vedtagne lov, er garantien er nu igen lagt fast på 30 dage.

I denne lov blev S-R-SF-regeringens udredningsret også skærpet, så patienterne som noget nyt kan forsøge at blive udredt på privathospital. Men kun hvis et privathospital tilbyder denne udredning, og det offentlige ikke kan levere inden for 30 dage.

Centralt for folketingsåret er også, at et næsten samlet Folketing vedtog to love, der skærper kontrollen med læger og sundhedspersoner, der kan være til fare for deres patienter. Lovene er en udløber de seneste års eksempler på især læger, som har skadet deres patienter.

Årets kovending
Prisen må ubetinget gå til Socialdemokraterne for at stemme for V-regeringens genindførelse af den 30 dages behandlingsgaranti. Læs her. Socialdemokraterne har ligesom resten af rød blok, kritiseret garantien for at være skævvridende, spild af penge og en del af de borgerliges masterplan for at tækkes privathospitalerne.

Det bratte S-kursskifte skabte vrede i resten af rød blok og hos de tre socialdemokratiske regionsformænd. Læs her. Socialdemokraterne forklarede, at holdningsskiftet skyldes, at priserne for privathospitalernes behandlinger er faldet markant. Udgiften til privathospitaler er dog også stadig langt lavere end i slutningen af nullerne. Og det er selvom, at der behandles langt flere patienter i privat regi end nogensinde før. Læs her.

Årets aktørnyhed 1: PLO
Regeringen og regionernes samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation har været på lavt blus siden Thorning-regeringens lovindgreb overfor de praktiserende læger i 2013.

Inden for de seneste måneder er der dog kommet gang i samarbejdet. Blandt andet er en stærkt forsinket aftale om faste læger på plejehjem kommet i hus. Det gælder også strandede decentrale forhandlinger om blandt andet sygebesøg. Her er der ikke en aftale, men en aftale om, hvordan forhandlingerne kan fortsætte. Alles øjne er dog rettet mod efterårets overenskomstforhandlinger. Det er for alvor her, hvor parterne skal forsøge at klinke skårene efter indgrebet.

PLO skiftede efter intern spild formand i april 2015. Og den nye formand, Christian Freitag, blev valgt på at føre en hårdere linje overfor regionerne. Der er nu stor spænding om den nye formand kan fortsætte med at få aftaler i hus.

Spørgsmålet indsamling og brug af patientdata fra almen praksis er endnu et stridspunkt, der langt fra er løst mellem regionerne og almen praksis. Samtidig vakte det betydelig opsigt, at Lars Løkke Rasmussen til Danske Regioners generalforsamling i april slog fast, at der er behov for mere styring og kontrol med almen praksis. Udmeldingen ses som en utvetydig støtte til regionerne i de kommende overenskomstforhandlinger.

Årets aktørnyhed 2: Regionerne
Regionerne skal levere forbedringer inden for otte områder. Ellers bliver de nedlagt. Sådan lød den klare besked fra Venstres i valgkampen. Mange – især i regionerne – blev derfor glædeligt overraskede over, hvor detaljeret Lars Løkke Rasmussen roste regionerne til Danske Regioners generalforsamling kun 10 måneder efter valgkampen. Også selv om skrotnings-truslen ikke er taget helt af bordet.

Årets Aktørnyhed 3: Kommunerne
Det har ikke været en dårlig sæson for Kommunerne. Den udmøntede handlingsplan til den ældre medicinske patient til 805 millioner kroner var især rettet mod kommunerne. Og i næste sæson vil komme endnu mere fokus på den kommunale del af sundhedsvæsnet – i daglig tale – det nære sundhedsvæsen. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med bud på en plan for det nære sundhedsvæsen. Samtidig er der også en handlingsplan på vej på demensområdet, der også vil have et stort kommunalt fokus.

Embedsværket – nye styrelser
Et vildt år for de mange embedsmænd i ministeriets styrelser. Intet mindre. Lige inden Folketingsåret formelt åbnede 1. tirsdag i oktober gennemførte sundhedsminister Sophie Løhde den største ommøblering af ministeriets styrelser i ministeriets historie.

Sundhedsstyrelsen har måtte aflevere en stribe ansvarsområder. Lægemiddelområdet blev igen udskilt i en selvstændig styrelse fra Sundhedsstyrelsen. Tilsynsområdet og patientsikkerhed blev samlet i den nye styrelse:  Styrelsen for Patientsikkerhed. Ny er også Sundhedsdatastyrelsen. I løbet af Folketingsåret blev der sat navn på direktørerne for de nye styrelser.

Årsagen var blandt andre de seneste års sager på tilsynsområdet, mens andre har peget på, at man på Christiansborg og i sundhedsministeriet har følt, at Sundhedsstyrelsen var blevet for magtfuld, og at eksempelvis Lægemiddelområdet ikke fik nok ledelsesfokus i den historisk store samlede sundhedsstyrelse. Om rokaden var en god ide, er for tidligt at vurdere. Hos Lægemiddelindustrien er man dog allerede nu tilfredse med, at lægemiddelområdet er blevet udskilt i en selvstændig styrelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00