Aktører: Sådan kan NKR-arbejdet forbedres

Af Tina Lambrecht, Gunner Gamborg og Thorkild Olesen
Formænd for Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Danske Handicaporganisationer

Bevillingen til at udarbejde Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) udløber i år. Vi håber meget, at arbejdet vil fortsætte, for gevinsterne er store i form af både bedre sammenhæng og højere kvalitet. Samtidig er der dog også grund til at overveje, hvordan vi bedst bruger erfaringerne fra det hidtidige arbejde.

Vi er enige om, at klinisk praksis så vidt muligt skal bygge på evidens. Derfor er vi grundlæggende positive over for den igangværende proces med at udvikle og implementere kliniske retningslinjer. Men samtidig er det vigtigt, at vi er opmærksomme på at inddrage patienterne, så også de oplever, at de kliniske retningslinjer bidrager til bedre behandling.

Når der mangler evidens
Inden for eksempelvis ergoterapi og fysioterapi er der fortsat en del områder, hvor vi ikke kan pege på evidens. Det skyldes ikke mangel på dygtige ergo- og fysioterapeuter, men derimod helt enkelt, at der stadig mangler forskning inden for eksempelvis genoptræning og rehabilitering.

Der er heldigvis stigende fokus på, at patienter og pårørende skal inddrages hele vejen igennem behandlingsforløbet, ikke bare af demokratiske grunde, men ganske enkelt, fordi det er med til at sikre bedre behandling og større tilfredshed. 

Af Tina Lambrecht, Gunner Gamborg og Thorkild Olesen
Formænd for Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Danske Handicaporganisationer

Det rejser spørgsmålet om, hvad man bør gøre, når evidensgrundlaget er af ringe kvalitet. Her bør de kliniske retningslinjer forholde sig tydeligt til og anbefale, at der igangsættes forskning, så der fremadrettet kan udarbejdes kliniske retningslinjer, som kan sikre faglig kvalitet og gennemsigtighed i behandlingen.

Inddrag patientoplevet kvalitet
Der er heldigvis stigende fokus på, at patienter og pårørende skal inddrages hele vejen igennem behandlingsforløbet, ikke bare af demokratiske grunde, men ganske enkelt, fordi det er med til at sikre bedre behandling og større tilfredshed. 

Med det mener vi, at patienternes værdier, præferencer og erfaringer i langt højere grad end i dag bør indgå i arbejdet med kliniske retningslinjer. For det første i forhold til udpegning af de emner, der skal laves kliniske retningslinjer om, og for det andet i forhold til de anbefalinger, som skal formuleres på baggrund af forskningslitteraturen.

Konkret indebærer det, at de relevante patientorganisationer indgår i de arbejdsgrupper, der udarbejder NKR, som man eksempelvis kender det fra Holland.

Bedre implementering
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en udmærket håndbog med hjælpeværktøjer til implementering af NKR. Alligevel er indtrykket, at det nogle steder går trægt med at få sat NKR på dagsordenen og få indarbejdet anbefalingerne i de daglige rutiner.

Fra forskning i implementering ved vi, at der ikke er ét svar på, hvordan implementeringen bliver bedre. Men vi ved, at det er afgørende, at man på alle niveauer i kommuner og regioner tager opgaven på sig. Vi mener derfor, at forpligtelsen til at anvende NKR bør skærpes, eksempelvis ved at der udformes en national strategi for implementering af NKR.

Blandt andet bør det i en sådan strategi indgå, at der skal være en direkte kobling mellem de kliniske retningslinjer og de kliniske databaser, således at der systematisk monitoreres og følges op på de kliniske anbefalinger.

Alt i alt er der altså en række områder, der kan forbedres, så vi får endnu større udbytte af Nationale Kliniske Retningslinjer. En helt afgørende forudsætning for det er, at arbejdet med NKR fortsætter. Derfor vil vi opfordre politikerne på Christiansborg til hurtigst muligt at sikre grundlaget for det videre arbejde.

Vi glæder os til at være en del af det.