Anmeldelse af 

Anmeldelse: Debatbog dæmoniserer djøf'erne i sundhedsvæsenet

DEBAT: Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet. Men hun beskriver fejlagtigt djøf'ere som roden til alt ondt, skriver Torben Mogensen, tidligere vicedirektør for Amager og Hvidovre Hospital.

Foto: /ritzau/Torben Åndahl

Torben MogensenAf Torben Mogensen
Speciallæge, dr. med, tidligere vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital

Klinikchef og overlæge ved Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, Liselotte Højgaard, har skrevet en fremragende bog; "Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?".

Den er godt skrevet, videnskabeligt opbygget og har mange kloge tanker om sundhedsvæsnet. Men det er også en bog, der vil være mange delte meninger om, hvilket dog kun vil glæde forfatteren. Jeg vil gætte på, at tæt på 100 procent af lægerne vil klappe i takt til bogen.

Fakta
Om Liselotte Højgaard:
Dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Liselotte Højgaard er formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Skaber splid
Bogen rammer ned i alle de fordomme, der florerer i lægekredse om, at alle ulykker skyldes djøf’ere, ledere og kommunikationsmedarbejdere. Hvis bare lægerne får magten tilbage og djøf’ere og kommunikationsfolk bliver fyret, vil alt blive meget bedre. Det fremgår af bogen, at det ikke er forfatterens hensigt at skabe splid, men det vil den. Det er en krigsomkostning ved at skrive en debatbog.

En debatbog bliver ikke altid brugt efter hensigten. Sundhedsministeren har helt for nylig udtalt til Ugeskrift for Læger, at hun ikke ønsker at tale med ledere og djøf’ere ”fordi de ikke ved, hvad der foregår”. Jeg håber ikke, debatten bliver afsporet til en krig mellem læger/sundhedspersonale og administrative medarbejdere. Jeg håber, debatten kommer til at handle om forbedringer for patienterne og personalet.

Bogen rammer ned i alle de fordomme, der florerer i lægekredse om, at alle ulykker skyldes djøf’ere, ledere og kommunikationsmedarbejdere.

Torben Mogensen
tidligere vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital

Det er ikke nyt, at Liselotte Højgaard bekymrer sig om helheden i sundhedsvæsnet. Jeg må her komme med følgende disclosure: Liselotte Højgaard og undertegnede var ledere af reservelægerådet i 1980’erne og overlægerådet i 1990’erne på Hvidovre Hospital. Så på trods af en imponerende karriere inden for forskning, forskningsledelse og driftsledelse på nationalt og internationalt niveau har sundhedsvæsenets kvalitet og patientbehandlingen altid ligget Liselotte Højgaard på sinde. Men også altid med fokus på lægernes rolle som ledere af væsenet.

Bogen fremhæver, at patienterne ikke behøver at frygte at komme på hospitalet. Så dårlig er kvaliteten ikke. Dertil kommer, at det danske sundhedsvæsen scorer højt i internationale sammenligninger, og patienterne giver hospitaler et godt skudsmål hvert år. Så hvad er problemet? Der er ingen tvivl om, at personalet er presset, men som bogen beskriver, er det ikke en undskyldning for dårlig opførelse af sundhedspersonalet.

Roden til alt ondt?
Jeg er ikke enig i den stærke fokusering på djøf’erne i al almindelighed og lederne i særdeleshed som roden til alt ondt. Langt de fleste ledere og djøf’ere, jeg har mødt, har haft fuldstændig det samme fokus på patienterne som lægerne. Stigningen i antal djøf’ere er heller ikke nødvendigvis dårligt. Tværtimod. Stigningen i antal økonomer i min tid på Hvidovre Hospital skete som stabsfunktion til afdelingsledelserne. Der er sket en utrolig udvikling af de kliniske afdelinger de sidste 10–15 år. Fra relativt små afdelinger med 20–30 læger til afdelinger med 300–400 ansatte, heraf over 100 læger og budgetter på mange hundrede millioner. Det er ikke underligt, at afdelingsledelserne ønskede hjælp til at styre afdelingerne.

Så kritikken af antal djøf’ere kræver en større analyse, end bogen giver. Det samme gælder stigningen i antal kommunikationsmedarbejdere. Kravet til de store hospitaler om at stå til rådighed for pressen 24 timer i døgnet kræver hjælp til hospitalsdirektionerne. Dertil kommer et stadig stigende krav om at kunne formidle sin forskning. Jeg tror ikke, Liselotte Højgaard og undertegnede er uenige om forskningsformidlingens vigtighed. Så igen, inden læserne farer helt op i det røde felt, så mangler der nogle analyser.

Jeg må også sige, at sundhedsfagliges evner til at skrive patientinformation bestemt også kan forbedres. Det kræver en anden faglighed. Når alt det er sagt, skal man også huske, at tal og statistikker er taknemmelige. Personale med djøf-baggrund udgør 2,2 procent af samtlige ansatte i regionerne ifølge MandagMorgen. Det er godt nok en stigning på 70 procent siden 2008, men ud fra et meget lille tal. Samtidig er man gået i gang med de gigantiske byggerier.

Væk med værdibaseret ledelse
Hvordan skal sygehusene styres i fremtiden? Bogen er stærkt kritisk over for det nyeste skud på stammen af styringssystemer: Værdibaseret ledelse. Vi skal have patienterne i centrum. Vi skal skabe værdi for patienterne.

Jeg tænker; hvad tror de, der vil indføre systemet, vi gør i dag? Jo, der er nogle behandlinger, der ikke virker, men jeg tror, alle arbejder på at stoppe dem. Liselotte Højgaard påpeger specielt, at de forskellige ledelsessystemer ikke er evidensbaserede.

Nu er det meget svært at foretage randomiserede forsøg af organisationsændringer, men man kan godt blive bedre. Jeg er personligt enig med den opfattelse, at værdibaseret ledelse er et blålys. Sundhedsvæsnet mangler penge. Det løses ikke af et nyt styringssystem. Heller ikke ved at erstatte djøf’ere med læger, som bogen ønsker.

Gentænk hele sundhedsvæsenet
Det vigtigste pointe i bogen er ønsket om at nedsætte en sundhedskommission til at planlægge fremtidens sundhedsvæsen. Bogen beskriver meget præcist den forskel, der er af opfattelsen af virkeligheden mellem det kliniske personale og centraladministrationen, her repræsenteret af departementschef Per Okkels.

Når Per Okkels rigtigt hævder, at der er tilført masser af penge, og spørger, hvad problemet er, sidder personalet tilbage med en frustration, der kan eksplodere hvert øjeblik. De oplever det stigende pres i dagligdagen. Det kan godt være, at verden ser forskellig ud fra hver vores position, men man skal blive enige, hvis sundhedsvæsnet skal være et af de bedste i verden.

Krigen mellem de forskellige parter skal stoppes. Man kan ikke blive ved med at flytte rundt på aben. Det er et vigtig formål med bogen at få gang i den debat. Vi skal gentænke hele sundhedsvæsnet. Det tager tid, og skal gøres ordentligt, men det er afgørende nødvendigt for, at sundhedsvæsnet kan klare fremtidens udfordringer.

Mit råd er: læs bogen. Den er klar og let at forstå. Deltag derefter i en åben debat om sundhedsvæsnets fremtid.

Liselotte Højgaard: "Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?", Informations Forlag, udkom 14. september, 88 sider

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselotte Højgaard

Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, adj. professor, DTU, bestyrelsesmedlem, Novo Nordisk Fonden, medlem, ERC (The European Research Council, Scientific Council)
cand.med. (Københavns Uni. 1982), dr.med. (Københavns Uni. 1991)

Torben Mogensen

Formand, Lungeforeningen og Rådet for Lægemiddelovervågning, professor, Lanzhou University i Kina
cand.med. (1981), speciallæge i anæstesiologi (1991), dr.med. (1995), b.sc. i filosofi (2012)

0:000:00