Arbejdsgruppe: Sådan skaber vi bedre behandling for hørehæmmede

Af Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering

Hvis Danmark igen skal være foregangsland i forbindelse med høreapparatsbehandling og hørerehabilitering mere generelt, skal danskere med nedsat hørelse have ret til behandlingsgaranti, sikres fuld oplysning om og frit valg til alle behandlingsmuligheder.

Brugerne skal også have adgang til egne digitale data og sikres en ensartet høj kvalitet i offentlige såvel som private klinikker på tværs af regionerne.

Mange indgange til den danske høreapparatsbehandling og rehabilitering bevirker desværre, at brugerne i dag oplever et fragmenteret system, en uacceptabelt lang ventetid, en uensartet behandling på tværs af regioner samt en uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse, hvor der i den grad er plads til forbedring i forhold til kvalitet i behandlingen.

Udfordringer på vejen mod bedre behandling
Som repræsentanter for Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering mener vi, at det er afgørende at arbejde frem mod en bedre og mere effektiv hørerehabilitering. Mere præcist arbejder vi for, at et større fokus på brugernes oplevelse af behandlingen kan bringe os videre.

Og grundlæggende er det jo det, vi er fælles om. At hjælpe mennesker med nedsat hørelse til at få mest muligt ud af livet, hvilket igen ikke bare kommer den enkelte til gavn, men også kommer forskningen, erhvervet og samfundet som helhed til gavn.

Ubehandlet eller dårligt behandlet nedsat hørelse betyder øget risiko for social isolation, nedsat kognitiv funktion, øget risiko for stress og nedsat arbejdsevne.

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering

Høreapparatsbehandlingen og -rehabiliteringen, som den foregår i dag, er kendetegnet ved en række udfordringer, som vi som arbejdsgruppe selv har adresseret andetsteds – ikke mindst i vores høringssvar til Evaluering af L59 – men som jo også allerede er blevet berørt i flere indlæg i Altingets debatstafet.

Udfordringer, som Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering i den grad er bevidste om og til fulde anerkender.

Et mere brugercentreret system
Men selvom det kan være nyttigt at diskutere udfordringerne, ønsker vi med dette indlæg at flytte diskussionen fra det nuværende system til en fælles vision om et nyt og mere brugercentreret system.

Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering har en vision om, at Danmark igen i fremtiden bliver et foregangsland inden for høreapparatsbehandling og hørerehabilitering. Det har vi gode forudsætninger for at blive.

Men det kræver, at vi alle – industri, forskere, patientforeninger, private såvel som offentlige aktører, læger såvel som audiologiassistenter m.fl. – kan blive enige om vejen fremad. Derfor foreslår vi følgende tre simple pejlemærker, som med fordel kunne udgøre fundamentet for den fælles vision:

• Brugerne skal i centrum af behandlingen. Brugerne har ret til maksimalt ejerskab og indflydelse på deres egen behandling.
  
  Vi skal med andre ord sikre brugerne behandlingsgaranti, uvildig udredning og et effektivt behandlingsforløb uden ventelister, uden udførelse af overflødige audiogrammer og andre undersøgelser (hvis audiogrammet først er blevet målt én gang). Endvidere må vi sikre ensartede standarder for diverse aktører, der måtte udgøre patientens indgang til høreapparatsbehandling og hørerehabiliteringen.
  
  
• Øget fokus på kvalitet. En styrket høreapparatsbehandling og –rehabilitering handler bl.a. om, at brugerne får de rigtige apparater samt den rigtige behandling på kort og på langt sigt. Vi skal sikre, at brugerne reelt får glæde af høreapparaterne såvel som af det totale forløb. Derfor er det afgørende, at vi opstiller relevante målepunkter ift. udkommet af høreapparatsbehandlingen for brugerne.
  
  Desuden skal vi prioritere den ekstra indsats, der ligger i at indsamle og løbende bruge data om f.eks. hvor meget det enkelte apparat bruges og hvordan tilfredsheden hermed i givne situationer er. Kun derved får vi viden om, hvad der virker og ikke virker – så vi kan målrette behandlingen i forhold til den enkeltes behov. Vi skal med andre ord fokusere meget mere på at indsamle data og måle på høresucces for brugeren.
  
  Dette kan blandt andet fremmes ved at opstille kvalitetsmål for de aktører i hørerehabiliteringen, der bistår brugeren i forbindelse med behandlings- og rehabiliteringsforløbet. Desuden bør brugerne sikres, at tværfaglige kompetencer til styrket efterkontrol, kommunikative teknikker, psykologi samt andre fagligheder kan forbedre behandlingsforløbet og udkommet heraf.
  
  
• Grib de digitale muligheder. En mulighed for at øge kvaliteten, effektiviteten samt at sikre brugernes adgang til egne data er at digitalisere behandlingsforløbet fra første forundersøgelse over tilpasning og rehabilitering til genudlevering med videre.
  
  Dette vil formentligt øge den selvoplevede kvalitet af den samlede høreapparatsbehandling, ligesom der forekommer at være perspektiver for en bedre ressourceudnyttelse i såvel den offentlige som den private del af den danske hørerehabilitering.
  
  Det har vi alle forudsætninger for at opnå, da det danske sundhedsvæsen er med allerlængst fremme, når det handler om at digitalisere. På den måde kan der også skabes unikke muligheder for forskning i forbedringer af processer og produkter til gavn for både brugere, erhvervsliv og samfundet som helhed.

For mange hørenedsatte mangler hjælp
Men det er nu, vi skal i gang med den digitale omstilling. Alt for mange mennesker med høretab får nemlig ikke den hjælp, de har brug i dag. Årsagen er, at det nuværende komplicerede system for behandling af mennesker med høretab ikke har tilstrækkeligt fokus på at sikre den optimale kvalitet.

Og konsekvenserne af manglende behandling er velkendte, idet ubehandlet eller dårligt behandlet nedsat hørelse betyder øget risiko for social isolation, nedsat kognitiv funktion, øget risiko for stress og nedsat arbejdsevne. Det har vi ikke råd til i et samfund, der lever af de menneskelige ressourcer i alle aldersgrupper.

Af samme årsag sidder Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering netop i disse dage og skriver på et fælles og konkret forslag til, hvordan en ny og moderne organisering af den danske hørerehabilitering kan se ud, så brugere med hørenedsættelse kommer i centrum, kvaliteten øges og effektiviteten højnes – ikke mindst som følge af at mulighederne ved en digital omstilling gribes, men også ved at behandlingsforløbet forenkles og fremtidens audiolog opgraderes.