Chefer: Regler for kommunal medfinansiering skal ændres

ØKONOMI: I en rundspørge svarer over halvdelen af de adspurgte kommunale økonomichefer, at de ønsker den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet ændret. De er dog stærkt delte om, hvorvidt den helt skal afskaffes.

Foto: colourbox
Camilla Qvirinius WraaeOle Nikolaj Møbjerg Toft

I kommunerne er det svært at holde budgettet for den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering (KMF) til sundhedsvæsnet. Og pæn del af de kommunale økonomichefer ønsker, at KMF bliver ændret.

Det indikerer en rundspørge, som Altinget har foretaget hos landets 98 økonomichefer, hvor 46 af dem deltager.

Blandt de deltagende svarede et klart flertal, 65 procent, at de i et vist eller stort omfang oplever problemer med at holde budgettet for KMF, som på landsplan udgør 20 procent af regionernes sundhedsudgifter på omkring 100 milliarder. 33 procent svarede omvendt, at de i lille omfang eller slet ikke oplevede dette problem - omkring 2 procent var i tvivl.

0:000:00