Danskerne prioriterer sundhed højest

MÅLING: Ny måling viser, at sundhed er danskernes topprioritet, når vælgerne skal pege på, hvad regeringens velfærdspulje i finansloven bør bruges på. Sundhedsområdet er dog ikke det mest trængende, vurderer sundhedsøkonom. 

Foto: Colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Sundhed kommer øverst på vælgernes ønskeseddel, når der i de kommende måneder skal forhandles finanslov på Christiansborg.

Det viser en måling foretaget af A&B Analyse for netavisen Altinget. Her er vælgerne blevet spurgt om, hvordan de vil prioritere den pulje på 1,5 milliarder kroner, som regeringen har sat af til ekstra velfærd.

(Artiklen fortsætter under grafen)


Kilde: A&B Analyse

Fakta
Sådan har vi spurgt: 

- Regeringen har afsat 1,5 mia. på finansloven til såkaldte velfærdsforbedringer. Hvor ville du prioritere penge? (Vælg max. 3 områder).

- De ældre
- De handicappede
- Psykisk syge
- Dagpengeområdet
- Forbedring af almene boligområder
- Daginstitutioner
- Folkeskolen
- Sundhedsvæsnet
- Socialt udsatte børn og unge
- Ved ikke

Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1275 svarpersoner. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden torsdag d.11/9 til tirsdag d.16/9.

Blandt de i alt ti velfærdsområder, som svarpersonerne kunne vælge i målingen, var ældre og uddannelsesområdet næst og tredjehøjest prioritet.

Professor i Sundhedsøkonomi på SDU, Kjeld Møller Pedersen, og valgforsker Jørgen Goul Andersen er ikke overraskede over resultatet af målingen.

"Det ligger i spørgeteknikken. Når man spørger vælgerne, hvordan de vil prioritere udgifterne, får man altid sundhed, ældrepleje og uddannelse i toppen," siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

At bruge ekstra penge på at forbedre dagpengeområdet kun har en fjerde prioritet, selv om emnet har stort fokus i medierne, har Kjeld Møller Pedersen et bud på. Sundhedsområdet er for en del mennesker rent bogstaveligt talt et spørgsmål om liv og død - eller i hvert fald et godt helbred.

"Og 90 procent af danskerne er i kontakt med sundhedsvæsnet mindst en gang om året. En del har langt flere kontakter. Det er jo markant færre, der personligt bliver berørt at de nye dagpenge-regler," siger Kjeld Møller Pedersen.

Der er brugt mange penge på sundhed
Han finder det samtidig en anelse paradoksalt, at danskerne vægter sundhedsområdet så højt lige nu. Hvis han husker tilbage på de seneste årtiers op- og nedture for sundhedsvæsnet, så er der lige nu ikke et specielt stort negativt fokus på sundhedsvæsnet, vurderer han. Samtidig har regeringen sat stort fokus på sundhedsområdet og fået stor omtale af deres sundhedsudspil.

Men han mener, at danskerne til en hvis grad tager fejl, hvis de prioriterer flere penge til sundhed, fordi de tror, sundhedsvæsnet akut har brug for pengene sammenlignet med andre velfærdsområder eller andre landes sundhedsvæsner.

"Der har været lavvækst i sundhedsvæsnet fra omkring 2011. Men set i det lidt længere perspektiv er sundhedsområdet ikke specielt nødlidende økonomisk set. Væksten var jo langt større på sundhedsområdet sammenliget med andre velfærdsområder i nullerne," siger Kjeld Møller Pedersen.

Han henviser til Finansministeriets budgetredegørelse fra 2012, der viser, at halvdelen af væksten i det offentlige forbrug gik til netop sundhedsområdet. Det offentlige fik fra 2000 til 2012 tilført ekstra knap 73 milliarder kroner, og her løb sundhedsområdet af med 34 milliarder kroner, hvilket cirka svarer til halvdelen af pengene.


Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik

Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, mener, at man kan argumentere sagligt for, at politikerne skal kanalisere flere af de 1,5 milliarder kroner til sundhedsområdet frem for andre.

Han afviser ikke, at sundhedsvæsnet kan fungere med de 500 millioner, som regeringen med finanslovudspillet for 2015 vil løfte sundhedsområdet med, udover hvad der blev aftalt i forårets økonomiforhandlinger med regioner og kommuner.

"Men befolkningen og politikerne ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse med korte ventetider og god overlevelse på alle sygdomsområder. Det koster rigtigt mange penge. Samtidig er de fleste enige om, at almen praksis og psykiatrien stadig trænger til et løft," siger Mads Koch Hansen. Han peger dér på, at regeringen med de årlige to procents effektiviseringskrav altid giver med den ene hånd og tager lidt med den anden.

Han afviser, at Lægeforeningen blot tænker egoistisk på sin egen faggruppe. Arbejdet for bedre sundhed behøver ikke kun ske på sygehusene eller hos de praktiserende læger, påpeger han.

"Det store problem med social ulighed i sundhed kræver jo også en socialpolitisk indsats. Her kunne man også vælge at gøre en større indsats, hvilket flere penge ville hjælpe med," siger Mads Koch Hansen.

SF og EL har luftet ønsker
Finanslovsforhandlingerne er endnu ikke gået i gang formelt. Det ventes, at regeringen skal lave finanslovens hovedaftale med Enehedslisten og SF. De to partier har allerede meldt ud, at de ønsker flere penge til sundhed. I SF’s finanslovsudspil foreslår SF tiltag for 2,7 milliarder kroner i 2015. Her er 150 millioner indirekte målrettet sundhedsområdet via psykiatrien, som dog i meningsmålingen har fået sin egen kategori ved siden af sundhedsområdet.

Enhedslisten har endnu ikke fremlagt sit finanslovsudspil, men partiet har allerede nu foreslået regeringen, at der sættes ekstra penge af til forebyggelse, nedsættelse af brugerbetalingen på sundhedsområdet og mindre overbelægning på sygehusenes afdelinger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

Mads Koch Hansen

Tidligere lægelig direktør, Sygehus Lillebælt, fhv. formand, Lægeforeningen
speciallæge i anæstesiologi

0:000:00