DBU: Brug fodbold til at forebygge

Af Claus Bretton-Meyer
Administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU)

Kære Sophie Hæstorp Andersen og Thomas Adelskov.

I DBU har vi med interesse fulgt jeres debat i spalterne omkring forebyggelse og sundhed. Mellem regioner og kommuner. Og vi tillader at blande os. Ikke fordi vi vil forholde os til, om den ene eller den anden har ret, men fordi vi er en tredje part, som håber, at debatten fører til handling.

Fodbold kan forebygge
For flere år siden begyndte forskningsresultater fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og andre forskere rundt omkring i verden at vise, at fodbold ikke bare er sundt, men endda meget sundt. Sundere end fitness, løb og styrketræning.

Når fodbold er et middel til forebyggelse, så er det, fordi det er bredspektret, og så er det først og fremmest sjovt. Det betyder, at den oplevede belastning er lav, så man giver sig mere – og så kommer man ikke mindst igen. Fællesskabet forpligter og smitter. Det er derfor, foreningslivet står stærkere end mange andre tilbud hos eksempelvis fysioterapeuten og i fitnesscentre. Den bedste motion er den, man får lavet. Derfor kan fodbolden noget særligt i forhold til sundhed.

Det, mener vi, giver os et ansvar for at bruge bolden til at fremme folkesundheden. Et ansvar, vi gerne påtager os. Derfor har vi udviklet fodbold-fitness til kvinder, motionsfodbold til mænd og en lang række andre tilbud. Og det virker.

Når fodbold er et middel til forebyggelse, så er det, fordi det er bredspektret, og så er det først og fremmest sjovt. 

Claus Bretton-Meyer
Administrerende direktør, DBU

Siden har vi i DBU arbejdet for at skærpe vores arbejde på sundhedsområdet med idéer som ”Fodbold for forebyggelse” og ”Fodbold på recept”.

Men vi oplever, at i stedet for at tage imod beviseligt gode forebyggende fodboldtilbud med åbne arme så har de offentlige institutioner på sundhedsområdet mødt os med skepsis eller sendt os tilbage til kulturområdet.

Et uklart krydsfelt
Vi oplever, at der findes en gråzone mellem at være patient og forebyggelse/rehabilitering og mellem kultur, fritid og sundhedsområdet. En gråzone, som er svær at arbejde på tværs af, da det ikke er tydeligt, om det er regionens eller kommunens dør, man skal banke på.

Vi står med effektive løsninger til patienternes rehabilitering og den generelle forebyggelsesindsats, men ikke nogen tydelige medspiller i det offentlige.

Gennem de seneste år har vi haft gode samarbejder med Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, hospitaler og universiteter. Det har taget tid, hvor vi har skullet vænne os til krydsfeltet. På den ene side står patient- og sundhedsfokus, på den anden side står idræt og foreningsliv.

Men vedholdenhed har vist, at det lader sig gøre og endda virker rigtig godt. Måske fordi fodbold ikke er en kur eller et noget, der kan hentes på apoteket, men en leg, og derfor bliver det et middel til sundhed. Det er måske ikke et mirakel – men det er i vores øjne magisk.

Fodbold er og skal ikke være et ’behandlingstilbud’. I en fodboldklub er der ikke klienter og patienter, men fodboldspillere. Og det er måske netop derfor, forebyggelse og rehabilitering i foreningslivet virker. Hvis vi forstår det og bruger det rigtigt, er potentialet stort. Spørg bare FC Prostata, der har modtaget Danskernes Idrætspris for at hjælpe i rehabiliteringen efter prostata-kræft; eller diabetes og hjertepatienterne på Bornholm, der spiller fodbold en gang om ugen; eller de over 330.000 mennesker, som spiller kampe i de godt 1650 klubber i Danmark på alle niveauer, fordi det er sjovt. At det så også er hamrende sundt, er en positiv bivirkning, de må leve med.

Så brug fodbolden til at puste endnu mere liv i forebyggelse. Vi er klar, når I er.