Debat

Derfor skal fødeafdelingerne have flere penge

DEBAT: Kritikken af det økonomiske løft til fødeafdelingerne er forfejlet, mener Jordemoderforeningens formand. Jordemødrene løser langt flere opgaver end tidligere, forklarer formand Lillian Bondo.

I 2009 blev Lillian Bondo genvalgt som formand for Jordemoderforeningen. Hun er uddannet jordemoder i 1984 og uddannet MPA i 2008.
I 2009 blev Lillian Bondo genvalgt som formand for Jordemoderforeningen. Hun er uddannet jordemoder i 1984 og uddannet MPA i 2008.
Frederik Marker Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lillian Bondo,
Formand for Jordemoderforeningen

Finansloven 2015 er en realitet.

Med den får vi en sundhedspakke på 6,5 milliarder, af hvilke 260 millioner over de næste fire år skal gå til fødeafdelingerne, til sikring af opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I Jordemoderforeningen er vi glade. Der er god brug for pengene til at skabe trygge og sikre forløb for alle vordende familier.

Ganske ofte må jordemoderen nemlig hurtigt videre til det næste én til én-aktive fødselsforløb med en kvinde, som venter på modtageafdelingen. Det har så i en række tilfælde betydet, at kvinden, hendes nyfødte og manden er ladt alene tilbage med en klokkesnor og sporadisk tilsyn.

Lillian Bondo
Formand for Jordmoderforeningen

Uro på fødeafsnittene
En fødsel kan ikke gøres om, og en fødsel er vidtgående uberegnelig, hvad angår tid - tid for start og tid for gennemførelse. To forhold, der tilsiger, at der skal være sikkerhed for den bedste omsorg, og at der skal kunne være et tilstrækkeligt antal jordemødre til at give hver eneste kvinde den ro, der kræves, for at netop hendes fødsel går så godt som muligt - helst så den skrider normalt og uhindret fremad.

Det har været svært at kunne sikre denne ro, især på flere af de store sammenbragte fødeafdelinger i de senere år.

Samling af beredskaber kan helt klart i nogle sammenhænge give stordriftsfordele, for eksempel hvad angår fødselslæge, anæstesiafdeling, operationsfaciliteter, børneafdeling.

Derfor er der en vis fornuft i, at disse muligheder samles på større enheder, idet langtfra alle kvinder har brug for at trække på disse funktioner og kompetencer.

Stadig mangel på jordemødre
Men jordemoderantallet kan ikke rationaliseres helt på samme måde. Der er stadig brug for en ratio på én kvinde - én jordemoder. Og det har mere end knebet.

Man har så udtænkt slusefunktioner, modtageafdelinger, indtil selve fødslen, hvor kvinden tales med i telefonen, vurderes, inviteres ind, måske sendes hjem igen, kommer tilbage og endelig får adgang til kontinuerlig jordemoderomsorg.

Denne omsorg skal ydes til hver kvinde, fordi hun har brug for det. (Og fordi det er en nationalt vedtaget kvalitetsindikator baseret på bedste evidens.)

Den nære jordemoderomsorg varer så til, kvinden har født - netop født, altså født moderkagen og måske er blevet syet. For ganske ofte må jordemoderen nemlig hurtigt videre til det næste én til én-aktive fødselsforløb med en kvinde, som venter på modtageafdelingen.

Det har så i en række tilfælde betydet, at kvinden, hendes nyfødte og manden er ladt alene tilbage med en klokkesnor og sporadisk tilsyn.

Det er ikke den bedste forebyggelse af efterblødning - alle lærebøger tilsiger et vagtsomt øje på efterblødningen i to timer - mindst.

Og manglende tilstedeværelse af personale er heller ikke den bedste forudsætning for en vellykket første amning. Den første amning skal "ramme plet" - for at den lille ikke sutter skævt eller hul på brystvorten, for at moderen ikke oplever smerte, og for at begge har en oplevelse af, at det her, det kan vi sammen.

Forebyggelsespotentialet i en vellykket amning er kæmpestort.

Vi ser frem til, at afdelingsledelser og jordemødre peger på de huller, der skal lappes, så der ikke forekommer forløb, hvor travlhed og manglende omsorg betyder en dårligere start på livet for den nyfødte - og på livet som forældre. God rolig modtagelse, gennemgående pasning og fagligt forsvarlig afrunding. Det er det, der er behov for.

Er det fedt med smør på?
Og så er vi da også helt opmærksomme på, at der vil være røster, der spørger: Jamen, når der nu er så mange færre fødsler end for fem år siden, og der er så mange flere jordemødre, så er det da fedt med smør på, det her?

Men det regnestykke holder ikke. Siden den daværende regerings trepartsforhandlinger i 2007 efterspurgte flere jordemødre til et bredere opgavefelt, har jordemødre bevæget sig ud i mange flere opgaver inden for det regionale felt (og det kommunale og private).

Jordemødre er nu enten alene eller i fællesskab med sygeplejersker på barsel og svangre, i ultralyd, i ambulatorier, varetager pasning af abortpatienter, kort sagt, fylder svarende til uddannelsens sigte. På selve fødeafsnittene er flere lægeopgaver varetaget af specialistjordemødre.

Derudover er opgaverne omkring de højgravide og fødende taget kraftigt til i omfang. Ikke alene på grund af flere indbyggede komplikationer - ældre fødende, flere komplicerede forløb såsom tvillingefødsler, mange flere overvægtige fødende, men også fordi vi i dag skal sætte langt flere i gang med fødslen. At ankomme med spontane veer er nu engang en hurtigere 'procedure' end at have besøg af kvinden et antal gange til medicin og overvågning, indtil hun går i fødsel.

Derfor, skønt der er flere jordemødre og færre fødsler, så er der stigende travlhed på fødeafdelingerne til at dække kvinders og nyfødtes og mænds behov. Og det kan nu afhjælpes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lillian Bondo

Præsident for Nordisk Jordmorforbund, foredragsholder, jordemoder på Rigshospitalet
Jordemoder (1984), MPA (2008)

0:000:00