Det Etiske Råd: Vi mangler værktøjer til at tale om genoplivning

DEN SVÆRE SNAK: Det Etiske Råd efterspørger en kulturændring, så sundhedspersonale får talt med patienter om den sidste tid. Der er inspiration at hente fra hospicerne, siger rådsmedlem Poul Jaszczak.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Det ville være dejligt, hvis vi kunne få opgørelser over, hvor mange der er kede af, at de ikke bliver genoplivet. Men det kan vi af gode grunde ikke.

Poul Jaszczak
Medlem af Det Etiske Råd

De fleste er enige om, at man bør være herre over sit eget liv. Det gælder også Poul Jaszczak:

Fakta
I udtalelsen 'Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning' kommer Det Etiske Råd med tre overordnede anbefalinger:
  1. Der skal i højere grad, end tilfældet er i dag, skabes sikkerhed for, at man ikke bliver genoplivet eller forsøgt genoplivet ved hjertestop mod sin vilje.
  2. Sundhedspersonalet er forpligtet til at gennemføre en samtale med patienter på sygehus og borgere på plejehjem eller i eget hjem, hvis borgeren med stor sandsynlighed er uafvendeligt døende og risikerer at blive ukontaktbar eller på anden måde inhabil til at træffe beslutninger.
  3. Som en del af det samlede patientforløb skal der være bedre tilbud om palliativ behandling forstået som tidlig forebyggelse og lindring af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig karakter.

Kilde: Det Etiske Råd

”Hvis man ikke har lyst til at leve videre, fordi man er træt af dage og har fået det ud af livet, man gerne vil, må man også have lov til - som i alle andre behandlingsmæssige sammenhænge - at sige nej tak,” siger han.

Poul Jaszczak er medlem af Det Etiske Råd og formand for den arbejdsgruppe, der på rådets vegne har lavet en udtalelse om livets afslutning. Udtalelsen, som fylder 47 sider, kom i december.

0:000:00