Debat

DI: Dansk sundhedsindustri er stærk, men også uhyggeligt mobil

DEBAT: Hvis ikke vi passer på det danske sundhedsvæsen og holder vores forskningsniveau højt i Danmark, risikerer vi, at industrien rykker ud af Danmark, skriver Tine Roed, direktør i Dansk Industri.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tine Roed
Direktør i Dansk Industri

Forleden samlede DI de danske sundhedsvirksomheder og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for at give hende industriens input til regeringens kommende strategi for life science. For selvom branchen gør det godt og er en afgørende bidragsyder til dansk økonomi, er den også uhyggeligt mobil.

Forsvandt industrien ud af landet i morgen, forsvandt 17 procent af den danske vareeksport og 108 milliarder af de danske eksportkroner årligt.

Men hvorfor ligger denne globale industri i det hele taget i Danmark? Hvorfor er den ikke, som vi har set det i Sverige, rykket til udlandet, tættere på de store markeder, de store patientgrupper og på international kapital?

Fakta
Deltag i debatten!

Det er der heldigvis flere gode grunde til.

Forskning er et dansk trækplaster
Danmark er en stolt forskningsnation. Vi ved, at vores naturressourcer er til at overskue, og derfor skal vi leve af innovation og gode ideer. Det får vi ved at forske.

Erfaringen fra Sverige viser, at vi ikke kan tage industrien for givet. Den kan lynhurtigt etablere sig på ny, hvis græsset er grønnere et andet sted.

Tine Roed
Direktør i Dansk Industri

Læg dertil, at Danmark har en lang tradition for offentlig-privat samarbejde mellem sundhedsindustrien og det offentlige sundhedsvæsen.

Det betyder, at der sker en afgørende udveksling af viden mellem de sundhedsprofessionelle og de entreprenante virksomheder, der udvikler sundhedsprodukter. Og det kan ses på kvaliteten!

En ny DI-analyse viser, at 77 procent af de danske sundhedsprodukter er det, vi kalder ”up market”. Det betyder, at kunderne er villige til at betale mindst 15 procent mere end gennemsnitsprisen, hvis produktet er "made in Denmark".

Sundhedsvæsnet har ikke tid til samarbejde
Alligevel var det ikke kun en fest i Industriens Hus forleden. Det var på et bagtæppe af alvor: Vi oplever et sundhedsvæsen, der hver dag løber stærkt for at nå at behandle til stadighed flere patienter.

Det begrænser tiden til samarbejde med industrien om nye produkter, der kan komme patienterne til gavn. Og vi har oplevet faldende forskningsbevillinger, som er et faresignal, erhvervsledere tager bestik af og sammenligner med vilkårene i andre attraktive beliggenheder i verden.

Risikoen er reel.

Erfaringen fra Sverige viser, at vi ikke kan tage industrien for givet. Den kan lynhurtigt etablere sig på ny, hvis græsset er grønnere et andet sted.

Derfor skal vi værne om sundhedsindustrien. Den er uundværlig for dansk økonomi og velstand og for danske patienter, der får hurtig adgang til nye innovative sundhedsprodukter.

Med de 17 anbefalinger og næsten 100 underanbefalinger fra regeringens vækstteam for life science ved vi, hvad branchen har brug for, hvis den skal lykkes mange år frem. Det håber vi, at regeringen lytter til.

Så den præsenterer en ambitiøs politisk strategi for life science senere i år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Roed

Direktør, DI
cand.jur. (Københavns Uni. 1988)

0:000:00