DP: Ny handlingsplan for mental sundhed

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Kære Sophie

I sidste uge annoncerede Danske Regioner, at antallet af behandlede børn og unge med en sindslidelse steg fra 19.000 til 29.000 patienter fra 2009 til 2014 – en stigning på mere end 50 procent.

Regionerne kunne også fortælle, at 20.000 flere voksne psykiatriske patienter kom i behandling i samme periode.

Charlotte Fischer, formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, forklarede stigningen med, at der dels er tilført flere penge, men også at regionerne behandler langt flere patienter for de samme penge – "takket være et skarpt politisk fokus".

Uheldig samfundsudvikling overskygger solstrålehistorie
I Sundhedsministeriet og regionerne tolkes tallene muligvis som en solstrålehistorie: At flere borgere, der har brug for behandling, får det.

Globaliseringens eksprestog er formentlig ikke til at stoppe eller til at hoppe af. Men vi vælger til gengæld selv, hvilken politisk strategi vi vil møde udfordringerne med.

Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Men jeg mener også, at tallene afspejler en mere grundlæggende og uheldig samfundsudvikling:

At rigtig mange danskere går rundt og har det rigtigt skidt, og at flere og flere af os får det skidt.

Den udvikling blev hugget ud i granit i den såkaldte "sygdomsbyrderapport", der blev udgivet tidligere i år, og som påpeger, at angst, depression og skizofreni årligt koster det danske samfund omkring 17 milliarder i form af tabt arbejdsfortjeneste, overførselsindkomster og behandling.

Man kan hævde, at det danske samfund i den forstand, hverken er i dårligere eller bedre forfatning end så mange andre lande, vi sammenligner os med.

Angst og depression konkurrerer mod kræft
WHO har da også for længst dokumenteret, at psykiske lidelser som angst og depression rammer millioner af mennesker verden over og udgør en af de største trusler mod folkesundheden i tæt kapløb med kræftsygdomme og rygning.

Det kan man vælge at se som udtryk for en uønsket, men uundgåelig konsekvens af det stigende konkurrencepres fra resten af verden.

Et pres, vi danskere konstant mindes om fra politisk side, og som tvinger vores børn og os selv til at klemme ballerne sammen og gøre uddannelse hurtigere færdig og arbejde mere.

Man kan også vælge at se de forskellige tal som udtryk for, at vi griber problemet forkert an.

Vi vælger selv
Globaliseringens eksprestog er formentlig ikke til at stoppe eller til at hoppe af. Men vi vælger til gengæld selv, hvilken politisk strategi vi vil møde udfordringerne med.

Vi vælger selv, om vi vil satse på at udvikle kvaliteten i sundhedsvæsenet ved overvejende at indføre flere krydser i skemaer eller flere kompetencer.

Vi vælger selv, om det vigtigste er, at politikerne kan dokumentere fremgang i datastrømme om aktivitet eller fremgang i statistikker om effekt. Vi vælger selv, om syge borgere fortælles som en byrde i rapporter, eller som mennesker, som vi har en fælles interesse i at tage hånd om. Vi vælger selv, om det er centralt i vores politiske visioner og beslutninger, at borgerne trives, eller om det er et ønskeligt biprodukt af andre tiltag og reformer.

Kære Sophie Løhde,

Tænk, hvis vi levede i et land, hvor færre – og ikke flere – borgere i fremtiden ville få behov for behandling på et psykiatrisk sygehus.

Ville det ikke være værd at skrive en enkelt pressemeddelelse om?

Større trivsel er ingen utopi. Det er visionær sundhedspolitik. Nu sidder du måske og tænker over, hvor pokker du skal starte henne?

Et godt råd herfra: Gå i gang med at tegne en skitse til en ny national handlingsplan for mental sundhed. Få de andre ministre med, for det handler om hele Danmark og ikke kun dit ressort.

Men ingen stress. Vi hjælper gerne til.

Dansk Psykolog Forening sender stafetten videre til Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.