Debat

Ergoterapeuter: Mestring af livet med KOL

DEBAT: Patienter med kroniske sygdomme efterlyser mere hjælp til selvhjælp og vil gerne tage ansvar. Det skal vi give dem på inddragende vis med helhedsløsninger og mestring af hverdagens aktiviteter med sygdom, skriver Ergoterapeuternes Tina Nør Langager.

Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Stine er ergoterapeut og er på besøg hjemme hos Karl, som har lungesygdommen KOL. Karl er heldig, for han modtager den rette medicinske behandling og har fået tilbud om fysisk træning i sundhedscentret og hjemmetræning med Stine.

Basale gøremål bliver problematiske
Livet med KOL betyder ændringer i dagligdagen. Når man er rask, tænker man sjældent over, hvordan kroppen fungerer. Når man får KOL og oplever åndenød, kan vejrtrækningen nemt blive styrende for, hvad man egentligt har lyst til at foretage sig.

For mange vil basale gøremål som at vaske sig, klæde sig på og toiletbesøg blive et problem. Det kan betyde ændringer i dagligdagen. Tingene må gøres på nye måder og i et andet tempo.

I dag kan sundhedsvæsenet give medicinsk behandling, som både forbedrer og forlænger livet med kronisk sygdom. Men det skal være gode liv, der leves.

Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Pludselig kan det være nødvendigt at holde pauser undervejs. Der skal måske prioriteres, hvilke opgaver der er vigtige, og hvilke man kan lade ligge eller få andre til løse. Det kan også være, at man ved at anskaffe sig de rigtige hjælpemidler bedre kan klare nogle af hverdagens gøremål.

Tværfaglig indsats er nødvendig
Alt omkring hverdagens aktiviteter er ergoterapeutens spidskompetencer. Og en tværfaglig indsats er nødvendig, for at Karl kan få et aktivt liv med KOL.

I dag kan sundhedsvæsenet give medicinsk behandling som både forbedrer og forlænger livet med kronisk sygdom. Men det skal være gode liv, der leves. Ellers risikerer vi, at kronisk syge patienter tager permanent ophold i sundhedssystemet i stedet for blot at være på besøg. Og det er ikke effektivt for hverken patient eller samfundsøkonomien.

Energien skal findes i hverdagen
Tilbage til Karl. Han fortæller, at lægen har sagt, at det vigtigste er, at Karl stopper med at ryge, og at han er fysisk aktiv. Karl oplever, at vejen dertil er svær. Han føler sig meget træt og er ked af, at han ikke har overskud til de daglige aktiviteter, som han plejer at have. Som at tage bad, handle ind, mødes med vennerne og i det hele taget komme rundt i sit lokalområde. Han indrømmer, at han er begyndt at ligge mere og mere på sofaen. Og han har ikke overskud til at tage i træningscentret. Derfor bliver Karls udfordringer flere og flere.

Energien til indsatsen skal findes i hverdagen. Og Karl skal have hjælp til kreative strategier for at komme nemmest og smartest om ved tingene.

Samarbejdet mellem Karl og ergoterapeuten Stine starter med de aktiviteter, som har størst betydning for Karl. Eksempelvis lærer Karl at sidde ned, når han tager bad. Det sparer ham hele 25 procent energi ved at sidde ned i badet frem for at stå. Og afprøvning og køb af en el-cykel viser sig at være det rigtige for Karl, som nu klarer mindre indkøb og får hilst på vennerne.

Det handler om at få overskud til de aktiviteter, der giver mening og værdi i hverdagen. Det næste bliver at cykle til træningscentret for at få styrketræning, som øger muskulaturen og dermed lungekapaciteten.

Et kyndigt og kærligt skub
Karl og andre kronikere skal have et kyndigt sundhedsfagligt og kærligt skub til at bryde de onde cirkler. KOL-behandling med rygestop og daglig motion er helt nødvendig, men det kan ikke stå alene. Der er brug for en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats med udgangspunkt i hverdagslivet. Det handler om at fokusere på Karls ressourcer frem for begrænsninger.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan Karls behov for ekstra behandling, pleje og omsorg kan udvikle sig, hvis ikke han bliver mødt med forståelse og hjælp til at mestre livet med en kronisk sygdom. Det har vores sundhedsvæsen ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk.

Og danskerne tilkendegiver, at de ønsker mere hjælp til selvhjælp. Undersøgelsen ”Sundhedsvæsenet ifølge danskerne” fra Mandag Morgen og Tryg Fonden viser, at hele 85 procent af de adspurgte mener, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at give hjælp til selvhjælp.

Patienter og pårørende vil gerne tage ansvar. Det overrasker mig ikke.

Forebyggelse som del af behandling
Sundhedsvæsenet er forpligtet til at klæde patienterne på til at tage ansvar for egen sygdom og sundhed. Det kræver tid til dialog og individuelle indsatser og ikke mindst sammenhængende forløb. Vi har brug for at se forebyggelse mod forværring som en stor del af behandlingen. Og derfor vi nødt til at differentiere for at undgå øget ulighed i sundhed og for at frigive ressourcer til flere.

Ifølge Lungeforeningen ved vi, at en tidligt diagnosticeret og velbehandlet lungesygdom koster det halve i behandling - og har meget lavere arbejdstabsomkostninger - i forhold til en sent opdaget og utilstrækkeligt behandlet patient.

Vi må tage vores egen medicin. Når vi beder patienterne om at ændre vaner, livsstil og få livet til at fungere på ny, så skal vi som sundhedsvæsen også ændre stil og vaner i vores tilgang og behandling.

Til gavn for samfundsøkonomi og borgeres ve og vel
Vi må forstå den enkeltes ressourcer og livsværdier. Patienter, som i forvejen har aktive motionsvaner, har ikke det samme behov som patienter, som ikke har de samme vaner. Tænk på Karl, og husk at ændrede vaner og livsstil kræver en radikal omorganisering og prioritering.

Så er det lige præcis dér; i hverdagen, vi skal sætte ind.

Borgere med KOL ved alt om nødvendigheden af effektivitet og (energi)besparende principper. De skal spare på energien hele tiden, og derfor skal de have hjælp til at "work smarter", så de har overskud til fysisk træning, som forbedrer deres sundhedstilstand.

Og det er her, at Stine udfører de ergoterapeutiske indsatser bedst - til gavn for samfundsøkonomien, men først og fremmest for borgeren og dennes hverdag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Nør Langager

Formand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
master i socialentreprenørskab (Roskilde Uni. 2014), diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (DPU 2004), ergoterapeut (Ergoterapeutuddannelsen 1997)

0:000:00