EU sætter ind mod fugleinfluenza

INDGREB: EU indfører blandt andet beskyttelses- og overvågningszoner ovenpå udbrud af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen hæver sin trusselsvurdering fra lav til middel.

Sine Riis Lund

EU-Kommissionen hasteindfører en række foranstaltninger rettet mod Holland og Storbritannien. Det sker, efter der er fundet fugleinfluenza i fjerkræbedrifter i de to lande.

Målet er hurtigt at bringe sygdommen under kontrol og forhindre spredning af højpatogen fugleinfluenza til andre lande og samtidigt minimere forstyrrelser i samhandelen, skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

Foranstaltningerne omfatter blandt andet aflivning af fjerkræet på de berørte steder og i afgrænsede spærrezoner, etablering af beskyttelses- og overvågningszoner, indførelse af sundhedsforanstaltninger (rengøring og desinfektion) og forbud mod salg til andre lande.

0:000:00