Folketingsåret: Ny minister og ny kræftplan

TILBAGEBLIK: En ny kræftplan og Ellen Trane (V) som ny sundhedsminister er to af de centrale forandringer, som ramte sundhedsområdet i den forgangne sæson. Samtidig har Sophie Løhde (V) ikke sluppet alle tøjlerne på sundhedsområdet. (OPDATERET)

Sophie Løhde forlod posten som sundheds- og ældreminister i november for at blive innovationsminister. Thyra Frank blev ældreminister og fik en hård start.
Sophie Løhde forlod posten som sundheds- og ældreminister i november for at blive innovationsminister. Thyra Frank blev ældreminister og fik en hård start.Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringsudvidelsen, ministerskift og kræft- og demenshandlingsplaner satte sit præg på sundhedsområdet i den forgange politiske sæson.

LÆS: Kræft dominerer årets finanslovsaftale på sundhedsområdet

Det samme gjorde debatten om HPV-vaccinen, Sundhedsplatformen og de nye bosteder til farlige og psykisk syge.

Samtidig med at sundhedsvæsnet på en række områder leverede bedre behandlingsresultater, sendte sundhedspersonalet løbende nødråb ud i medierne om, at de snart ikke kan løbe hurtigere.

Mandag den 26. juni nåede udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at lancere sine 20 anbefalinger. Udvalget har fået massiv kritik for at have afleveret for ukonkrete forslag. Selv sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er enig i kritikken: 

LÆS: Ekspert og aktører enige: Udvalg leverer en tynd kop te

 Og nok er Folketingsåret og dermed den egentlige sundhedspolitiske sæson slut. Men i overtiden, inden alle rigtigt går på sommerferie, kommer der måske endnu en stor nyhed på sundhedsområdet. 

PLO og regionerne skulle angiveligt også gøre et sidste forsøg på at nå til enighed om en ny overenskomst.

Sophie Løhde – blev erstattet med to

Folketingsåret var ikke gammelt, da regeringsudvidelsen med Liberal Alliance og Konservative den 28. november sate gang i store forandringer i toppen af sundhedsvæsnet. Sophie Løhde blev degraderet eller forfremmet – alt efter hvem man spørger – til en delestilling i Finansministeriet. Som innovationsminister. Men vi kommer tilbage til Sophie Løhde (V), fordi hun er langt fra færdig på sundhedsområdet.

Udskiftningen med Ellen Trane Nørby (V), udløste ærgrelse hos de fleste af sundhedsvæsnets aktører, der generelt havde stor respekt for Sophie Løhde. Ellen Trane Nørby har som tidligere politisk ordfører og undervisningsminister kun overordnet beskæftiget sig sundhedsområdet.

Med sine 15 års erfaring fra amt-, kommunal og regionalpolitik og et sundhedsordførerskab var Sophie Løhde den mest velforberedte sundhedsminister, siden Lars Løkke Rasmussen (S) sad i stolen.

Trane tegner driftsikker
Ellen Trane Nørby kan dog se tilbage på en ministerperiode på syv måneder, hvor af de tre var på barsel. Status er, at der ikke er møgsager, der klistrer hendes navn. Med den korte reelle ministertid kan hun dog samtidig heller ikke tage æren for en masse store initiativer og har ikke nået at sætte noget større selvstændigt præg på sundhedsområdet.

På positivsiden har hun vist sig som hurtig til at sætte sig ind i området, selv om hun er langt fra at have forgængerens erfaring, viden og netværk på sundhedsområdet. Hun har vist sig at kunne holde hovedet koldt under de mange samråd på sundhedsområdet og i folketingsdebatterne. Et døgn efter sin udnævnelse, sad hun i sit første sundheds-samråd, og kilder, Altinget har talt med, vurderer, at de aner konturen af en driftssikker minister.

Indsatsen står i skærende kontrast til hendes med-minister Thyra Frank, ældreministeren. Hun har faktisk fået den værst tænkelige ministerdebut. Først blev det – rigtigt eller forkert – udlagt som om, at Ellen Trane Nørby måtte tage et samråd for ministerdebutanten. Dernæst begyndte medierne at bore i Thyra Franks fortid på plejehjemmet Lotte, der har gjort hende danmarksberømt. Dansk Folkeparti var hurtig klar med kritik af ministeren.

Stormløb mod Thyra
Det gav oppositionen blod på tanden, der øjnede en chancen hurtig ministerfyring. Med en famlende usikker start har Thyra Frank fået mærkatet som et af de svage dyr i ministerflokken. Hun har dog angiveligt stadig en stor stjerne hos partiformand Anders Samuelsen. Den akutte ministerafgang er ikke længere aktuel. Men Thyra Frank har siden da, frivilligt eller ej, holdt lav profil. Ministeriet er samtidig udfordret af, at to nye ministre skal deles om departementschef og embedsværk.

Ikke farvel til Sophie
Og så Sophie Løhde. Godt nok er hun flyttet fra Holbergsgade over i Finansministeriets røde bygning ved Christiansborg. Men hun har langt fra smidt alle tøjlerne til sundhedsområdet. Ud over løbende at kommentere sundhedsrelaterede emner: Alt fra sundhedsplatformen til rygepolitik, sad hun med til de årlige økonomiforhandlinger med regionerne og kommunerne. Samtidig kan man også på de sociale medier se, at hun løbende besøger plejehjem og sygehuse.  

Årets måske største sundhedspolitiske stridspunkt: For eller imod afskaffelsen af produktivitetskravet på sygehusene er også blevet lagt over på Sophie Løhdes bord. I Løhdes kommende sammenhængsreform har man lovet regionerne, oppositionen og Dansk Folkeparti at undersøge mulighederne for at erstatte det statslige produktivitetskrav og aktivitetspuljen med noget andet, der giver mindre incitamenter til unødig aktivitet.

Dermed kommer den tidligere sundhedsminister til spille en vigtig rolle i forhold til at afgøre fremtiden for helt centrale dele af den økonomiske styring af sundhedsvæsnet. Sundhedsområdet har samtidig fokus i den ledelseskommission, som Løhde også har sat i søen.

Regeringsudvidelsen
Med regeringsudvidelsen blev der skrevet en nyt regeringsgrundlag. På sundhedsområdet var regeringsgrundlaget præget af opremsning af allerede besluttede initiativer. Øget konkurrenceudsættelse i regionerne er dog understreget i regeringsgrundlaget, men regeringens udspil kommer først i efteråret. De første meldinger går dog på, at regeringen primært vil gå efter andre områder end egentlige sundhedsbehandlinger.

Folketingsarbejdet
Debatten om for eller imod produktivitetskravet har været det måske største enkeltemne på Sundhedsområdet i Folketinget. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne og resten af oppositionen kritiserede kravet voldsomt.

LÆS: Mette F forsvarer støtte til produktivitetskrav: Der skal noget i stedet

Og i medierne fremstod det flere gange som, om at der var flertal for en hurtig afskaffelse af produktivitetskravet.

LÆS: DF stemmer imod regeringen i strid om produktivitetskrav

En stribe forespørgselsdebatter og beslutningsforslag fra Enhedslisten og andre oppositionspartier gjorde det dog klart: Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ønsker ikke at afskaffe kravet, før regionerne eller regnedrengene i finans- og sundhedsministeriet har fundet et alternativ.

Folketingetspartier blev samtidig enige om syv principper for brugen af sundhedsdata.

LÆS: Løs aftaletekst sikrede bredt forlig om sundhedsdata

Hvor meget enighed, det skaber fremadrettet på det svære område, er dog endnu udvidst. 

Lovforslag
Sundhedsministeren fremsatte ni lovforslag (se alle forslag nederst i artiklen). Og der er igen i år stor grad af konsensus, som står i skærende kontrast til sundhedsområdets mange samråd og folketings-spørgsmål.

Kun to af lovforslagene blev vedtaget uden stemmer fra Socialdemokraterne. Seks forslag på sundhedsområdet blev vedtaget af alle partier undtagen Enhedslisten. Det eneste forslag, der var ideologisk ladet var L 167B, som genindfører muligheden for at vælge privat tandlæge for børn og ældre i omsorgstandplejen. Debatten kom dog aldrig rigtig ud af Folketingssalen, da det er en genindførelse. Og ordningen blev kun benyttet af få patienter, da den kørte første gang under de foregående borgerlige regeringer.

Den hårdeste vej til Folketingssalen var lovforslaget om 150 pladser til farlige psykisk syge, der er for raske til den etablerede lukkede psykiatri.

De 150 pladser skal forhindre vold og mord på de ansatte i psykiatrien, der sammenlignet med eksempelvis politiet, har vist sig at være en særdeles farlig arbejdsplads. Fem dræbte i psykiatrien på fem år. Men regeringens og satspuljepartiernes forlig om den nye institutionsform blev udsat for en sønderlemmende kritik fra alle sider.

LÆS: Fortsat massiv kritik af bosteds-løsning

Regionerne savnede en ordentlig finansiering af pladserne. Med undtagelse af FOA betegnede personaleorganisationerne og patientforeningerne det første udkast til den nye boform som et psykiatri-fagligt- og sundhedsjuridisk makværk, der ville give de ansatte for store muligheder for at frihedsberøve ikke psykotiske patienter. Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann, måtte til sidst skrotte lovforslaget, lytte til nogle af kritikpunkterne og delvist starte forfra med lovforslaget.

Læger og patientforeninger ser dog stadig de 150 pladser som en lappeløsning, der i stedet skulle have været løst ved at sikre bedre normeringer i den eksisterende psykiatri.

Regionerne
Bent Hansen og Co skruede op for retorikken i årets økonomiforhandlinger.

LÆS: Få overblikket her: Økonomiaftalen – og det som ikke kom med

Efter Løkke-regeringen i 2011 lagde op til at lukke regionerne og den økonomiske krise satte ind, skruede regionerne voldsomt ned for retorikken i de følgende år.

LÆS: 10 år med regionerne

Op til og under økonomiforhandlingerne har regionerne været langt mere kontante i deres krav til regeringen omkring flere penge og en afskaffelse af produktivitetskravet.

LÆS: Forhandlinger om regioners økonomi står i stampe

Årsagerne til den mere kontante stil overfor regeringen kan være mange: At man grundlæggende er enig med personaleorganisationerne i, at sundhedsvæsnet nærmer sig en grænse for, hvor meget der kan leveres ekstra hvert år. I hvert fald for de relativt lave økonomiske vækstrater, man har set siden 2010. Samtidig peger andre på, at det også kan være medvirkende, at regionerne ikke frygter helt så meget at blive nedlagt længere. Samtidig var det Bent Hansens sidste økonomiforhandlinger som formand for Danske Regioner. Og det kommende regionrådsvalg kan også have øget regionernes krav. Men produktivitetskravet blev ikke afskaffet med økonomiaftalen, og ligesom sidste år fik regionerne, med 600 millioner, så få penge ved økonomiforhandlingerne, at det anses for ret sikkert, at Dansk Folkeparti til finansloven sikrer yderligere midler. Satspuljepartierne plejer samtidig at afsætte et større millionbeløb på sundhedsområdet i satspuljeforhandlinger.

Medicinrådet
Åbnede dørene 1. januar 2017. Prioriteringsorganet, som er et mangeårigt ønske fra regionerne og mange læger, har ikke fået en drømmestart.
LÆS: Medicinrådet sander til i ansøgninger
Problemer med at sikre fagfolk, der kan leve op til habilitetskravene, og langt flere ansøgninger end forventet er blandt udfordringerne. Rådet er dog ikke kommet rigtigt i gang endnu. Intet er afgjort, nogen nem start blev det dog ikke.

 

Sådan stemte partierne på sundhedsområdet om lovforslag, 2016-17  
Nr. Titel Partier imod
L209 Forslag til lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis.  
L208 Forslag til lov om ændring af lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. (Ændring af forsikringsvilkår for registrerede alternative behandlere m.v.). Socialdemokratiet
L207 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven. (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling).  
L185 Forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Enhedslisten
L167A Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Afvikling af kontaktpersonordningen).  
L167B Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen). Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale, SF
L132 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bedre brug af helbredsoplysninger til kvalitetsarbejde og retslægeligt ligsyn og obduktion samt særligt om samtykke ved behandling af børn og unge). Dansk Folkeparti, Enhedslisten
L99 Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet).  
L95 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Etablering af en bisidderordning og praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser samt kvalitetsarbejde m.v.).  

 

Dokumentation

Flere tiltag i den seneste sæson: 

Demenshandlingsplanen: LÆS: Her er den nationale demenshandlingsplan 2025

Nyt speciale i akutmedicin: Læs: Danske Regioner begejstret for ny uddannelse i akutmedicin

Forlig om bedre lægedækning: LÆS: PLO kritiserer lægedækningsforlig

Aftalen om at sikre relevante patienter en patientansvarlig læge. Læs her

Den omdiskuterede forsøgsordning med canabis: Læs den her

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00