Forskere: Sunde lokalsamfund kræver tværfaglig indsats

Af Bent Egberg Mikkelsen, professor på Aalborg Universitet og Sol forskningskoordinator
Tenna Doktor Olsen Tvedebrink, arkitekt og adjunkt på Aalborg Universitet

At gøre lokalsamfundene i byerne og på landet sundere og bedre egnede til det gode og aktive liv er blevet en populær strategi.

SoL projektet, der netop har fået årets folkesundhedspris, er et godt eksempel på en indsats for bedre spisevaner og mindre stillesidning, der er forankret i en lokal indsats og med både deltagelse af kommune, civilsamfund og forskning.

Måske skal de sundhedsprofessionelle i fremtiden blive bedre til at lade risikofaktorbegrebet træde lidt i baggrunden og lade det positive sundhedsbegreb med fokus på lokalsamfundets steder, mennesker og erfaringer spille en større rolle, når den sundhedsfremmende indsats skal planlægges?

Interessante fællestræk
Forskere på Aalborg Universitet har arbejdet videre i Sydhavnen og set på hvordan man kan udvikle mere systematiske værktøjer til at finde frem til- og kortlægge de steder, de aktører og de ressourcer i lokalsamfundet hvor der kan udvikles indsatser.

De har sammenlignet SoL programmet med programmer fra andre steder i verden for at finde frem til hvad der skal til for at sikre forankringer af lokalsamfundsprojekter. Det sammenlignende studie er netop offentliggjort i Journal of Environmental Research and Public Health.

Måske skal de sundhedsprofessionelle i fremtiden blive bedre til at lade risikofaktorbegrebet træde lidt i baggrunden og lade det positive sundhedsbegreb med fokus på lokalsamfundets steder, mennesker og erfaringer spille en større rolle, når den sundhedsfremmende indsats skal planlægges?

Bent Egberg Mikkelsen og Tenna Doktor Olsen Tvedebrink

Og selvom der er store forskelle mellem SoL programmet, Childrens Healhty Living i Oceanien og B’Healthy på den amerikanske østkyst, så peger forskerne alligevel på en række interessante fælles træk som kan være med til at sikre succesfuld implementering af sundhedsindsatsen i lokalområderne.

Den lokale måde 
Forskningsprojektet Sundhed og Lokalsamfund (SoL) blev gennemført på Bornholm 2012-15 og målgruppen var børnefamilierne og dermed børn i alderen 3-8 år.

Grundideen var at involvere de forskellige ”steder” i lokalsamfundet, som familier færdes i, i løbet af deres hverdag – børnehaven, skolen, arbejdspladsen og supermarkedet. Ideen var at udvikle og evaluere interventioner, der kunne være med til at fremme sundhed for lokalbefolkningen.

En af erfaringerne fra SoL har været at sundhedsfremme i lokalområdet kan gøres langt mere stedbaseret og at en vigtig del er netop at kunne identificere disse steder sammen med de lokale aktører og ikke mindst borgerne.

Erfaringerne fra SoL har bl.a. været brugt som inspiration til at se nærmere på hvilke metoder, vi kan bruge til inddrage lokalbefolkningen i ikke kun at få sundere vaner men også at udvikle sundere og mere spiselige byrum.

Eksempelvis, hvordan kan vi prioritere en sund udvikling af lokalområdet hvor vi ser på de kvaliteter, ressourcer og værdier der allerede findes på de enkelte steder og blandt de enkelte mennesker, fremfor på risikofaktorer?

Denne ”lokale” måde at gøre mange ting på samme tid, men på en koordineret og tværgående måde, ligger i tråd med den internationale tendens på sundhedsfremme området.

Ideen er at skabe opmærksomhed og intensitet ved at sætte ind med mange koordinerede aktiviteter forskellige steder i lokalsamfundet samtidig. Og grundlaget for alle programmer er at de tager udgangspunkt i partnerskaber mellem lokale aktører i civilsamfundet, foreningslivet, forretningslivet og i institutionerne.

Fra Sol til Sydhavnen
I Danmark er der en særlig opgave for de offentlige kommunale forvaltninger fordi de i modsætning til mange andre lande har forebyggelse og sundhedsfremme som opgave. I relation hertil er Sydhavnen i København blevet en central studiecase i et nyt forskningsinitiativ på Aalborg Universitet.

Sydhavnen er i dag kendetegnet ved nogle fysiske, sociale og økonomiske forhold, der historisk set desværre ofte har vist sig at kunne have en negativ indflydelse på fysisk aktivitet og sund livsstil.

Med forskningsinitiativet på Sydhavnen har vi f.eks. set på, hvordan vi kan skabe overblik over det lokale udbud af fødevarer ved at kortlægge samtlige de steder i området hvor der er en eller anden form for spise- eller fødevareaktivitet og hvor der måtte være dyrkningsmuligheder.

Et sådant ”fødevareatlas” kan vi så bruge til sammen med lokale aktører at udvikle strategier for områdets fødevaregeografi i en sundere retning samtidig med, at der kan skabes nye muligheder for sociale og borgerinddragende aktivitet f.eks. i form at havedyrkning, sociale mødesteder eller tilbagevende oplevelser på tværs af generationer. 

En inddragende process 
For at indfange forandringspotentialet udviklede vi en ”FoodScape Walkabout”, hvor vi sammen med lokale forandringsagenter og beboere kan gå ture i området og ved hjælp af fotoregistreringer og storytelling kan indfange tanker og ideer til nye tiltag der kan skabe sundere og mere spiselige byrum.

En af aktiviteterne i Sydhavnen har fokuseret på at bringe lokalsamfundets forskellige sociale grupperinger sammen om havedyrkningen og her har Aalborg Universitet kunne være med til at skubbe på udviklingen med sit Campus’n Community program.

Programmet omfatter blandt andet at de kandidatstuderende på masteruddannelsen Integrerede Fødevare Studier udnytter viden om- og observationer i lokalområdet til at udvikle nye konceptuelle designs til bedre, mere spiselige og sundere byrum.

Alt sammen efter den Problem Baserede Læringsmodel som kendertegner Aalborg Universitet. Og når Aalborg Universitet og Københavns Kommune for alvor går i gang med Sydhavnen som innovations distrikt forventes det også at sundheds-, gastronomi og fødevareområdet vil kunne drage fordel.                                                                       

Nye alliancer i lokalområdet
Den voksende interesse for at gøre noget ved det lokale fokuserer på steder hvor vi bor, arbejder, studerer eller på anden måde færdes og hvor vi føler os tilknyttede.

Og flere og flere får øjnene op for at lokalsamfundet og byen ikke er samfundets ansvar alene men også borgernes - og dermed er byen nu også fuld af steder hvor ”vi alle” kan være med til at gøre noget. Mange steder er der samtidigt i lokalsamfundene en stigende interesse for at påvirke det udbud af fødevarer, som findes der hvor vi køber ind.

Men at gøre noget i lokalområdet og holde det ved lige efterfølgende kræver ofte helt nye alliancer mellem borgere, lokalgrupper og kommunale forvaltninger.

Et godt eksempel på det stedbaserede sundheds- og aktivitetsbegreb tager afsæt i at udvikle byens grønne arealer – de mellemrum der ofte ligger uudnyttede hen. Og som indbyder til at blive udnyttet på nye måder.

Disse arealer har et oplagt potentiale for at borgere selv udvikler dyrkning af fødevarer; hvad enten det er til eget forbrug eller det er for at bidrage til maddannelses-aktiviteter i den lokale skole eller børnehave. Og dyrkningen kan integreres med aktivitetsfremmende legepladser, uderum og opholdsarealer der kan være med til at styrke den fysiske, mentale og sociale sundhed.

Tværgående forskning
Når forskerne er med i disse initiativer, så er det typisk for at få mulighed for at for at kunne bidrage med nye perspektiver og udviklingsforslag, for at forske i aktuelle forandringsprocesser i samfundet, og ikke mindst for at få mulighed for at kunne undersøge, forstå og måle på effekten af sådanne forandringer.

På den måde kan forskningen være med til at skabe den evidens som politiske beslutningstagere mere og mere efterspørger. En af udfordringerne i forbindelse hermed, har hidtil været at de forskere der interesserer sig for den sundere spisning sjældent er de samme som de forskere der interesserer sig for hvordan vi designer byrummet, eller for hvordan vi øger muligheden for fysisk aktivitet i lokalområdet.

Disse emner og fagområder har historisk set været opdelt og adskilt fra hinanden. Men med de nye forskningsinitiativer i Sydhavnen forsøger forskerne fra Aalborg Universitet at samarbejde på tværs af disse historiske skel og bringe den viden og de metoder der allerede findes inden for hvert fagområde sammen.

Selvfølgelig med målet om i fremtiden at blive endnu bedre til at skabe sundhedsfremmende forandringer.  Og selvom om der allerede med de første projekter er mange positive erfaringer, skal der i fremtiden mere gang i erfarings- og videns-udvekslingen mellem de faggrupper der beskæftiger sig med byen, sundheden og fødevarerne.

Vi skal med et ny byens design nedtone den risikofaktor-baserede planlægning til fordel for en mere sted- og menneskebaseret sundhedsfremme og vi skal være langt mere tværfaglige når det gælder om at få byplanlæggere, sundhedspraktikere og gastronomiske iværksættere til at arbejde sammen.