Hækkerup: Lægerne har ansvaret for patienternes samlede medicinering

MEDICIN: Der er ingen grund til at lave nationale retningslinjer for at sikre opgør med mange patienters medicin-rod. Lægerne har allerede ansvaret, påpeger sundhedsministeren ligesom KL og Danske Regioner. Lægerne undrer sig.
700.000 danskere får mere end fem slags medicin samtidig.
700.000 danskere får mere end fem slags medicin samtidig.Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Lægeforeningen skal ikke håbe på hjælp fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S), i forhold til at der kommer nationale retningslinjer for, hvordan man på tværs af sundhedsvæsnets sektorer evaluerer og holder tråd i patienternes medicinering.

Sundhedsminister Nick Hækkerup skriver til Altinget.dk, at han er enig med Lægeforeningen i, at det er vigtigt, at der er styr på patienternes medicin. Men opgavefordelen er klar, mener han.

"Det er nu engang lægernes ansvar at sikre, at de patienter, som de har i behandling, får den rette medicin. Og for mig at se bør det være en naturlig del af de praktiserende lægers arbejde, at de fra tid til anden gennemgår patienternes medicin," skriver Nick Hækkerup til Altinget.dk.

0:000:00