Handicaporganisationer: Magtlov bør følges op af sundhedstjek

Af Thorkild Olsen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde er på vej med et lovforslag, der gør det muligt at anvende tvang over for inhabile patienter, der afviser at modtage behandling.

Det fremgår blandt andet af regeringens nye demenshandlingsplan. Her kan man læse, at hun vil søge opbakning til magtloven blandt satspuljepartierne.

Mit budskab er, at magtloven ikke må stå alene. Den bør følges op af en systematisk indsats for tidlig opsporing og forebyggelse hos borgere med betydelige psykiske og kognitive funktionsnedsættelser.

For det kan ikke være rigtigt, at det eneste, samfundet har at tilbyde nogle af de mest udsatte og sårbare borgere i dette land, er at tvinge dem i behandling. Det mindste man kan gøre, er at tilbyde dem et sundhedstjek hos lægen med regelmæssige mellemrum.

Det har jeg på vegne af Danske Handicaporganisationer skrevet til ministeren i et brev, der lige er sendt af sted.

Alle de indhøstede erfaringer tyder på, at et regelmæssigt sundhedstjek - kombineret med medicingennemgang og støtte til en sundere livsstil – vil kaste samfundsøkonomiske gevinster af sig.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

De dør 15-20 år for tidligt
Lad mig gøre det klart, hvilke borgere jeg taler om. Det kan være borgere med sindslidelse, udviklingshæmning eller alvorlig hjerneskade. En hel del bor i botilbud, men der er også mange, der bor for sig selv, ofte med socialpædagogisk støtte.

Mange har massive sundhedsproblemer. De dør i gennemsnit 15-20 år tidligere end resten af befolkningen. Og undervejs er der mange leveår med sygdom og nedsat livskvalitet.

Årsagerne er mange. De går sjældent til lægen af egen drift – mange kan simpelt hen ikke. De kan måske ikke selv fortælle om deres symptomer. De skal have hjælp til at levere sundere, få bedre kostvaner og mere motion. Forkert medicinering og det forhold, at nogle af dem ikke tilbydes den nødvendige behandling – for eksempel hjertekar-kirurgi – spiller også ind.

Sundhedstjek virker
De hidtidige erfaringer understøtter, at et landsdækkende tilbud om et regelmæssigt sundhedstjek til denne gruppe vil have en god sundhedsmæssig effekt.

Roskilde Kommune er i gang med et forsøg med sundhedstjek til borgere med udviklingshæmning. Forsøget bygger på en model udviklet af DH. De foreløbige erfaringer tegner lovende. Hos 45 procent af borgerne gav resultater af blodprøven anledning til yderligere behandling eller udredning.

30 procent af borgerne viste sig at have nedsat hørelse. Og en tilsvarende andel havde problemer med fødderne og dermed nedsat mobilitet. 17 procent skulle i behandling for manglende D-vitamin.

Botilbuddet Tangkær i Region Midt har også lavet et ambitiøst sundhedstjek med gode resultater, herunder markant mindre forbrug af medicin og færre indlæggelsesdage på sygehus og mindre vold og færre trusler mod personalet.

Alle de indhøstede erfaringer tyder på, at et regelmæssigt sundhedstjek - kombineret med medicingennemgang og støtte til en sundere livsstil – vil kaste samfundsøkonomiske gevinster af sig, forbedre helbred og livskvalitet og bidrage til en øget levealder.

Glem ikke dem, der ikke er demente
Tankegangen i demens-handlingsplanen er som sådan helt rigtig. Forslaget om behandling med tvang står ikke alene i planen, men er ét initiativ ud af i alt 27. Man når hele paletten rundt, fra tidlig opsporing til flere demens-egnede boliger.

Det store problem ligger i, at man glemmer de borgere, der har betydelige psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, men som ikke er demente. Hvis ikke der gøres noget, så ender magtloven med at være det eneste tilbud, politikerne har til dem.

Et sted at starte er at give håndslag på at indføre et landsdækkende tilbud om sundhedstjek på mennesker med betydelige psykiske og kognitive funktionsnedsættelser som udviklingshæmning, sindslidelse, svær hjerneskade og lignende.

Det håber jeg, ministeren og Folketingets partier vil bakke op om.