KL undsiger centrale anbefalinger for det nære sundhedsvæsen

JUSTERINGER: En rapport med 20 nye anbefalinger skal styrke det nære sundhedsvæsen. KL deltog i udvalget bag rapporten, men har med mindretalsudtalelser taget forbehold for flere af anbefalingerne.

Formand for KL's social- og sundhedsuvalg, Thomas Adelskov, erkender, at armlægninger mellem KL og Danske Regioner fortsat præger spørgsmål om indretningen af det nære sundhedsvæsen.
Formand for KL's social- og sundhedsuvalg, Thomas Adelskov, erkender, at armlægninger mellem KL og Danske Regioner fortsat præger spørgsmål om indretningen af det nære sundhedsvæsen.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Mens strukturreformen fortoner sig i bakspejlet, synes de små skridts politik igen at have taget over i arbejdet med at tilpasse sundhedsvæsenet til fremtidens udfordringer.

Mandag offentliggjorde regeringen et sæt længe ventede anbefalinger fra et embedsmandsudvalg, som siden januar 2016 har arbejdet på at finde nye og mere hensigtsmæssige måder at indrette det såkaldte nære sundhedsvæsen.

Udvalgets opdrag var at sikre grundlaget for en samlet plan for det nære sundhedsvæsen. Men så langt lykkedes det ikke at komme.

Dokumentation

KL's mindretalsudtalelser

KL er i forbindelse med sin deltagelse i udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kommet med forskellige mindretalsudtalelser.

Anbefaling nummer 7

Sundhedsaftalesystemet skal fornys og sikre bedre rammer for, at regionerne og kommunerne laver forpligtende aftaler om opgaver på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.

KL's midretalsudtalelse:

KL anbefaler, at der på nationalt plan systematisk følges op på opgaveudviklingen aftalt i regi af sundhedsaftalerne og den lokale udvikling i øvrigt. På baggrund heraf skal der i relevant omfang udarbejdes nationale rammer for varetagelse af konkrete nye opgaver i kommunerne.

Dette er nødvendigt for at sikre overblik over den løbende opgaveglidning fra sygehuse til kommuner og skabe større ensartethed, effektivitet og kvalitet på tværs af landet.

Anbefaling 13

Sundhedsstyrelsen skal udvikle en national model for kvalitetsplanlægning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

KL's mindretalsudtalelse:

KL finder, at den nationale model for kvalitetsplanlægning bør suppleres med en egentlig udviklingsplan for flytning af opgaver til det nære sundhedsvæsen for at sikre opfyldelsen af udvalgets målsætninger om, at flere patienter med kronisk sygdom og ældre medicinske patienter fremover skal håndteres i det nære sundhedsvæsen.

En mere hensigtsmæssig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet efter LEON-princippet skal bidrage til at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen og udbygge det nære sundhedsvæsen. Processen med vurdering af opgavefordelingen bør ske med inddragelse af relevante parter.

Kilde: Afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00