KL og SIND: Fejlplacering koster liv

Af Knud Kristensen og Thomas Adelskov
Henholdsvis formand for SIND og formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg

I KL og Sind deler vi lige nu en dyb bekymring. En bekymring for vores medarbejdere. For vores borgere. For vores pårørende.

For fem drab på fire et halvt år er, hvad vi har set på landets socialpsykiatriske botilbud og herberg. Og det er ganske enkelt uacceptabelt.

De andre beboere og deres pårørende er utrygge og usikre på, hvad hverdagen kan bringe. Samtidig går en stor del af vores medarbejdere nu på arbejde med en knude af utryghed i maven.

Sådan skal det naturligvis ikke være.

Frygten står i vejen
Lad os slå fast: For langt de fleste borgere med svære psykiske sygdomme og sociale problemer er et socialpsykiatrisk tilbud den helt rette løsning, når de bliver udskrevet fra psykiatrien og skal tilbage til en hverdag. 

Kommunerne skal have en afgørende stemme i forhold til visitationen, så man kan sikre sig, at de borgere, der har brug for en langt større grad af psykiatrisk behandling end den, kommunerne kan og skal tilbyde inden for rammerne af de kommunale tilbud, får den. 

Knud Kristensen og Thomas Adelskov
Henholdsvis formand for SIND og formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg

Men en lille gruppe - vi taler om 100-300 borgere – skulle aldrig have været udskrevet til et botilbud i deres daværende tilstand. De har svære psykiske lidelser, en udadreagerende adfærd, sociale problemer og ofte et misbrug. Der er tale om borgere, som i dag udskrives fra eller afvises i hospitalspsykiatrien, men som er for dårlige til at være i de socialpsykiatriske botilbud. Alligevel er det her, de havner.

Det er en fejlplacering! 

Og vel at mærke en fejlplacering, der indtil videre har kostet fem liv. Men vi taler ikke kun om tabte liv. Vi taler også om en hverdag, hvor vold eller frygten for, at der sker vold eller overgreb, fylder. 

Det står i vejen for, at indsatsen lykkes for de øvrige borgere på botilbuddene. Og det står i vejen for, at vores medarbejdere føler, at de kan udføre deres arbejde.

Der skal ske noget nyt
Det er afgørende, at vi får fundet et alternativt tilbud. Nu! Og det tilbud skal forankres i psykiatrien og være et behandlingstilbud. Indholdet skal være psykiatrisk behandling i kombination med en pædagogisk og terapeutisk indsats, som skal være målrettet den enkelte borger. 

Der skal være tæt samarbejde mellem kommuner og regioner og eventuelt Kriminalforsorgen om indskrivning og udskrivning af borgere. Kommunerne skal have en afgørende stemme i forhold til visitationen, så man kan sikre sig, at de borgere, der har brug for en langt større grad af psykiatrisk behandling end den, kommunerne kan og skal tilbyde inden for rammerne af de kommunale tilbud, får den. 

Op i det rigtige gear
Et nyt tilbud betyder naturligvis ikke, at vi ikke også skal forbedre forholdene på vores eksisterende botilbud, så vi forebygger, at endnu flere får brug for det alternative tilbud.

Vi kan godt være bekymrede, når vi hører debatten i medierne. 

Bekymringen bunder i, om vi får skabt et tilbud, der passer til denne gruppe borgere. Eller om vi får skabt et tilbud, der blot skubber problemerne videre. 

Denne gruppe borgere har brug for behandling i psykiatrien. Det skal systemet være gearet til. Ellers frygter vi, at vi inden længe kan tilføje endnu et navn til listen over tabte liv.