KL: Sundhedsvæsenet skal geares til fremtidens udfordringer

Af Thomas Adelskov (S)
Formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg

Tilbage i slutnullerne tegnede den daværende regering med massive sygehusinvesteringer et landkort med nye supersygehuse, fælles akutmodtagelser og en agil præhospital indsats. Men de glemte noget. 

Eller rettere, de stillede i udsigt, at det ville komme ved en senere lejlighed. Det, de stillede i udsigt, var at "organisere nære tilbud […] som kan friholde sygehusene for overflødige småting og spare befolkningen for overflødige rejser". 

Altså oprustning af et nært sundhedsvæsen, som er forudsætningen for det specialiserede sundhedsvæsen.

Drømmen om et stærkt nært sundhedsvæsen har kommunerne lige siden arbejdet på at realisere. Kommunerne har siden 2007 investeret massivt i sundhedsfaglige medarbejdere og løbende tilpasset indsatsen til borgere med mere komplekse behov. 

Det ser vi blandt andet med oprustningen i de kommunale akutfunktioner og i den landsdækkende udbredelse af forebyggelsestilbud til de største kronikergrupper. 

Vi er i KL derfor meget begejstrede for den siddende sundhedsministers ambition om nu at rette opmærksomheden mod det nære sundhedsvæsen.

Thomas Adelskov (S), formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg

Det er sket, fordi kommunerne har villet og prioriteret det.

Og det i rette tid. For efterspørgslen efter sundhedsydelser kan mærkes – også i kommunerne. Tidligere i år blev det påvist med tørre tal i en analyse fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. 

Analysen dokumenterer klokkeklart, at konsekvenserne af flere ældre og flere personer med kronisk sygdom særligt kan mærkes i kommunerne. Det er desværre gået ubemærket hen, fordi det store fokus gennem mange år ensidigt har været på sygehusvæsenet.

Vi er i KL derfor meget begejstrede for den siddende sundhedsministers ambition om nu at rette opmærksomheden mod det nære sundhedsvæsen. Det er visionært og udtryk for stort politisk mod, at ministeren nu tager initiativ til at løsne op for gammelkendte udfordringer. 

At hun vil flytte opgaver og midler ind i det nære sundhedsvæsen er både klogt og helt nødvendigt. Kommuner og almen praksis kan og skal bidrage til at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen.

Vi bliver nødt til at vende udviklingen
Knap halvdelen af befolkningen var i 2015 på sygehus. Dette tal vil stige markant i takt med, at vi som befolkning bliver ældre og at flere får en kronisk sygdom. Det kan ikke blive ved. 

Vi bliver nødt til at vende udviklingen og håndtere flere borgere i det nære sundhedsvæsen og så vidt muligt uden for det specialiserede sygehusvæsen. Det giver mening både sundhedsfagligt, økonomisk og for patienterne, som også Christian Freitag, formand for PLO, i et tidligere indlæg d. 7. september konstaterer.

Så vi tager i kommunerne imod ministerens fremstrakte hånd. Vi er med på, at en ambitiøs og visionær opgaveflytning i den størrelsesorden, som ministeren lægger op til, ikke er noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden. 

Det forudsætter, at det sker planlagt, og at der følger penge med. Så vi er sikre på, at kompetencer og kapacitet i det nære sundhedsvæsen matcher behovet hos de borgere, vi tager os af.

Nu har regeringen fremlagt et forslag til finanslov for det kommende år. Og afsat en halv milliard til sundheds- og ældreområdet, der blandt andet skal være til gavn for de ældre medicinske patienter og mennesker med kroniske sygdomme. 

Vi har i kommunerne klare forventninger til, at regeringen udmønter denne velfærdsreserve til at tage det første spadestik til den udbygning af det nære sundhedsvæsen, som borgerne for snart en del år siden blev stillet i udsigt.

Lad os nu gøre visionen til virkelighed.