Debat

LVS: En gylden mulighed for bedre retningslinjer er ved at glide os af hænde

DEBAT: Der bliver ikke et nationalt projekt for udvikling af nationale kliniske retningslinjer, skriver Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, og det ærgrer ham. Han mener, det var en gylden mulighed for at tøjle overbehandling.

Foto: Lægevidenskabelige Selskaber
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Ullum
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Det har ikke skortet på gode ideer og indsigtsfulde analyser til at tøjle overdiagnosticering og -behandling i den debat-serie, som Altinget har lagt skærm til de seneste uger.

Flere debattører har nævnt og anprist LVS' initiativ til et dansk Choosing Wisely-projekt, Vælg Klogt-Initiativet, som vi omtalte i det første indlæg. Den opbakning får vi brug for, når initiativet lanceres. Støtten kom blandt andet fra Sundhedsstyrelsen, og det er vi glade for.

Derfor er det beklageligt, at vi samtidig må konstatere, at et stærkt værktøj til at tøjle overbehandling, nationale kliniske retningslinjer (NKR), ser ud til at have en usikker fremtid.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

NKR er det nærmeste, vi kommer på officielle manualer for, hvad der er den bedste behandling for konkrete lidelser. Ikke den dyreste, men den bedste inden for de rammer, som sundhedsvæsenet tilbyder, nedfældet af de, der har den bedste viden.

De er lægens faste holdepunkt, når kreative forslag om overflødige eller skadelige behandlinger skal afvises eller forældede metoder afvikles. De beskriver, hvad der virker.

Det bliver ikke til noget nationalt projekt for udvikling af NKR.

Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

En bevilling, der nu udløber
Sundhedsstyrelsen har de sidste fire år haft gang i et særligt projekt med udarbejdelsen af tværfaglige nationale kliniske retningslinjer på basis af en bevilling på finansloven på 80 millioner kroner, der udløber nu.

Det er blevet til et halvt hundrede statsautoriserede retningslinjer, og det er fint. Men ude i specialerne, ude i de videnskabelige selskaber, er der udviklet op mod tusinde retningslinjer af faglige ildsjæle, der har følt det naturligt at undersøge evidensen og skrive ned, hvad de anser for at være den bedste behandling.

Der har været en forventning om, at disse mange og meget forskelligartede retningslinjer skulle danne basis for en fortsættelse af arbejdet med NKR i en systematisk proces med Sundhedsstyrelsen for bordenden, hvor retningslinjer blev rettet til og kvalitetssikret, så de kunne opgraderes og bruges som nationale kliniske retningslinjer.

Samtidig skulle det sikres, at de 47 allerede udarbejdede NKR blev holdt opdaterede. Der er imidlertid kun afsat 38 millioner kroner til formålet de næste fire år, og Sundhedsstyrelsen har netop meddelt, at selskaberne selv skal søge penge fra puljen til projekter eller til nye samarbejdsfora på tværs af kommuner og regioner.

Det bliver ikke til noget nationalt projekt for udvikling af NKR.

Som en skrædder i helvede
Derved er en gylden mulighed for at få bedre beslutninger og bedre kvalitet i behandlingerne på tværs af geografi og specialer ved at glide os af hænde. Det samme er et godt værktøj til at hjælpe processerne i det nye medicinråd, der skal tage stilling til indførelse af nye behandlinger, og derfor i processen skal vurdere de eksisterende.

De 47 NKR, som Sundhedsstyrelsen har nået at lave, nytter som en skrædder i helvede i forhold til det store volumen af behandlinger. Ganske vist er mange af retningslinjerne i specialerne af høj kvalitet, men de er ikke altid nationale, og de bedste findes overvejende i de store specialer, som har ressourcerne til at udarbejde dem.

De vil øjensynligt også være de bedste til at søge og anvende de få millioner, som nu udbydes af Sundhedsstyrelsen.

Men det vil ikke bringe os i nærheden af et nationalt katalog med kliniske retningslinjer, som lægerne kan bruge som beslutningsstøtte. Til at levere mest mulig sundhed for pengene til patienterne eller værge for sig, når de stilles over for ublu krav fra stærke patienter, pårørende eller vilde beskyldninger, når shitstormen raser.

På den måde har vi igen fået et bevis for, at de rigtige analyser og kloge beslutninger holder, lige ind til finansloven skal skrives.                

Dokumentation

Temadebat: Sander sundhedsvæsenet til i undersøgelser af raske?

Betyder angsten for at begå fejl, at sundhedsvæsenet drukner i raske borgere, der tager pladsen fra de alvorligt syge?

Det er et af spørgsmålene, Altinget stiller i denne debat.

Mød panelet, der skal diskutere emnet, her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Ullum

Adm. direktør, Statens Serum Institut, professor
cand.med. (Københavns Uni. 1994), ph.d. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00