Massiv modstand mod redningsplan for ansatte på bosteder
VOLD PÅ JOBBET: Regeringens forslag om en nyt botilbud til psykisk syge er en lappeløsning, som vil medføre mere tvang, advarer bred alliance af organisationer. FOA er stærkt bekymret for, at ansattes sikkerhed nu drukner i ønsker om større reform.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørOle Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDer er ingen tvivl om, at den form for mellemstation, som foreslås, er en udvidelse af adgangen til tvang over for en gruppe af udsatte borgere
Torsten Bjørn Jacobsen
Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
Der er alvorlig risiko for, at alle de store armbevægelser fører til, at forhandlingerne løber løber ud i sandet – og vores kolleger ude på bostederne så bare må fortsætte arbejdet, mens de venter på drab nummer seks, syv og otte
Dennis Kristensen
Formand, FOA
Fem ansatte på socialpsykiatriske bosteder er inden for de seneste fire år blevet dræbt, mens de passede deres arbejde. Dertil kommer et utal af voldshændelser, trusler og overgreb rettet mod både personale og andre beboere på de kommunale botilbud.
I starten af måneden spillede regeringen ud med en otte-punktsplan, som skal forebygge vold på botilbud. Hjørnestenen er etableringen af en ny tilbudsform for personer med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd, som i dag pendler frem og tilbage mellem de åbne kommunale botilbud og hospitalspsykiatrien.
Allerede kort efter opstarten af de politiske forhandlinger ser det dog ud til, at opbakningen til regeringens redningsplan er ved at smuldre.
Hvem er PsykiatriAlliancen?
PsykiatriAlliancen er en bred alliance bestående af 29 organisationer i og omkring psykiatrien:
- Psykiatrifonden
- Dansk Psykiatrisk Selskab
- SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
- ADHD-foreningen
- Angstforeningen
- Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende
- Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Selskab i Danmark
- Dansk Psykolog Forening
- Dansk Selskab For Distriktspsykiatri
- Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
- Dansk Socialrådgiverforening
- Dansk Sygeplejeråd
- Danske Fysioterapeuter
- Depressionsforeningen
- Det Sociale Netværk
- Ergoterapeutforeningen
- Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker
- FOA
- Foreningen Død i Psykiatrien
- Foreningen af Yngre Psykiatere
- Fountain House
- Livslinien
- Lægeforeningen, LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
- OCD-foreningen
- Outsideren
- SIND Ungdom
- Socialpædagogernes Landsforbund
- LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere