Medicinrådet sander til i ansøgninger

PRIORITERING: Der skal ske afgørende ændringer i Medicinrådets måde at arbejde på, hvis ikke adgangen til ny medicin skal forsinkes, mener Danske Patienters repræsentant i rådet. Lif venter med at udtale sig til efter krisemøde. 

Direktør i Kræftens Bekæmpelse og medlem af Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen, mener, at det skal være lægerne og ikke virksomhederne, som skal beslutte, hvilke lægemidler rådet skal vurdere.  
Direktør i Kræftens Bekæmpelse og medlem af Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen, mener, at det skal være lægerne og ikke virksomhederne, som skal beslutte, hvilke lægemidler rådet skal vurdere.  Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Kun tre måneder efter Medicinrådet slog dørene op, står det klart, at Medicinrådet ikke har nok ressourcer til at klare sine opgaver, sådan som rådet arbejder i dag.

Medicinrådets medlemmer skal så i dag, 29. marts, diskutere, hvad man gør ved problemet, fremgår det af det af rådets dagsorden.

”Siden oprettelsen af Medicinrådet er der modtaget 21 foreløbige ansøgninger/henvendelser om vurdering af nye lægemidler. Det er langt flere end forventet,” står der i den officielle dagsorden fra Medicinrådet.

Dokumentation

Sagen kort: 
Det står der blandt andet i Medicinrådets dagsorden om antallet af sager: 

Siden oprettelsen af Medicinrådet er der d.d. modtaget 21 foreløbige ansøgninger/henvendelser om vurdering af nye lægemidler. Det er langt flere end forventet. Det forventede antal ansøgninger, der blev lagt til grund for dimensioneringen af Medicinrådet var 35-50 nye lægemidler eller indikationer årligt. Disse omstændigheder kræver derfor opmærksomhed og mulige konsekvenser og løsninger bør overvejes. Udover en ikke uvæsentlig øget arbejdsbelastning for Medicinrådets fagudvalg og sekretariat, vil det have konsekvenser ift. arbejdsbelastningen for Rådet.


0:000:00