Medicinrådet: Vores habilitetspolitik står fast

Af Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen
formænd for Medicinrådet

Gennem de seneste uger er Medicinrådets virke blevet debatteret i Altingets serie om Medicinrådet og i mange andre medier.

Vi lytter til synspunkterne, men vi mener også, at debatten om især Medicinrådets habilitetsregler overskygger Medicinrådets opgave: hurtigt at anbefale den bedst mulige behandling til patienterne og få mest mulig sundhed for pengene.

Og debatten har helt overskygget Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin, som vi meget hellere i fællesskab skulle fokusere på at omsætte i praksis.

Medicinrådet godkendte den 12. oktober 2017 vores første anbefaling af et nyt lægemiddel, hvor vi på grund af urimelig høj pris sagde nej til at anbefale nusinersen som standardbehandling til patienter med 5q spinal muskelatrofi.

Den første anbefaling viser med al tydelighed, at Medicinrådets anbefalinger og vejledninger har direkte betydning for behandlingen af en række patienter. De skal kunne have fuld tillid til, at vores anbefalinger er fuldstændigt uafhængige og ikke er påvirket af andre interesser end faglige.

Habilitetsreglerne står fast
Medicinrådets habilitetspolitik står fast, uanset at Lif ikke mener, at der er behov for regler, når der ikke er påvist et problem med lægernes samarbejde med virksomhederne. Samarbejde og udvikling af nye lægemidler er vigtigt, men det skal ikke være på bekostning af uvildigheden i vores anbefalinger.

Vi mener som de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) heller ikke, at inhabilitet er kriminalitet – vi finder tværtimod, at det er udtryk for personlig integritet og værdighed at ”træde til side”, når man kommer i en situation, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt man også kan være påvirket af andre forhold end rent saglige.

Nye fagudvalg klar til at arbejde
LVS kritiserer, at Medicinrådet har fået mulighed for at bede regionerne om at udpege en formand til et fagudvalg, hvis LVS ikke kan finde en egnet kandidat.

Vi undrer os over dette synspunkt – forestiller LVS sig virkelig, at Medicinrådet skulle sætte sit arbejde i stå og dermed tilgangen af nye lægemidler til patienterne, hvis LVS ikke kan levere formænd til vores fagudvalg, når vi selv kan finde dem på hospitalerne?

Denne mulighed er alene indført for at kunne løse en ellers uløselig situation.

Mette Holland-Fischer, formand for Dansk Reumatologisk Selskab, fremfører, at flere af selskabets medlemmer har mistet tilliden til, at vi behandler dem retfærdigt og værdigt.

Heldigvis har indtil videre 150 medlemmer fra 19 lægevidenskabelige selskaber samt 28 patienter fundet det værd at lægge en stor indsats i vores fagudvalg – og flere medlemmer kommer til, efterhånden som vi nedsætter nye fagudvalg.

De finder forhåbentligt, at de bliver behandlet retfærdigt og værdigt, og at deres arbejde i fagudvalgene både er vigtigt og givtigt. Vi er utroligt taknemmelige for den store indsats, alle fagudvalgsmedlemmerne yder. De er Medicinrådets grundpiller!

På Rådets seneste møde godkendte vi syv nye fagudvalgsformænd, så vi nu har mere end 20 fagudvalg, der enten er eller netop skal i gang med arbejdet.

Medicinrådets habilitetspolitik er vigtig, men den er kun et middel til at sikre uvildighed. Og debatten om den skal ikke overskygge Medicinrådets egentlige opgave, som er og bliver at skabe grundlag for, at patienterne får de bedst mulige vilkår, at den bedst mulige behandling bliver tilgængelig, og at det sker til en rimelig pris.

Det må vi – alle os, der har markeret os i habilitetsspørgsmålet – kunne stå sammen om at realisere!