Hækkerup skal gøre sundhedsvæsnet valgklar

Venter der Nick Hækkerup en let eller svær politisk sæson? Der kan faktisk både argumenteres for et ja og et nej. Så lad os tage argumenterne for og imod.

Hvis vi starter med medvinden, så har regeringen efter nogle år med økonomisk smalhals lagt op til at tilføre flere penge end de foregående år. Både med sommerens brede psykiatriaftale på 2,2 mia. kroner over de kommende år og senest med det omfattende sundhedsudspil ”Jo før - jo bedre”, der blandt andet til næste år giver regionerne ekstra 500 millioner. 500 millioner, der er ud over den milliard, som økonomiaftalen lød på i foråret. I alt vil regeringen tilføre sundhedsområdet fem milliarder kroner til drift og anlæg fra 2015 til 2018.

 De fem milliarder kroner nævnt i det seneste udspil er ikke det totale beløb, som regeringen agter at bruge på sundhedsområdet i den periode. Pengene er til udspillets tiltag, som blandt andet retter sig mod kræft-, kronikerbehandling og opsporing af syge, modernisering af almen praksis, større overvågning og åbenhed om behandlingsresultaterne rundt i sundhedsvæsnet.

Den sidste finanslov inden valget ventes også at blive noget lettere set fra en sundhedsministers synspunkt. Nick Hækkerup sidder i en regering, der har udråbt sundhedsområdet, som et af de højest prioriterede områder. Hans forgænger Astrid Krag måtte acceptere historisk stramme økonomi- og finanslovsaftaler, hvor der blandt andet blev taget penge fra tandområdet til fængselsvæsnet.

I år har statsministeren slået fast, at SF og Enhedslisten helst skal bære finansloven igennem, og her er det mere sandsynligt, at det vil betyde flere penge i stedet for færre penge til sundhedsområdet. Især SF ventes at have krav på sundhedsområdet, der koster penge.  

Når finansloven er på plads, skal Nick Hækkerup så i gang med at skrive invitationer ud til de praktiserende læger, kommunerne og regionerne. Det seneste sundhedsudspil er nemlig kendetegnet ved, at udspillet består af mål og forslag, som de førnævnte aktører så sammen med sundhedsministeren skal finde ud af, hvordan kan blive implementeret. Det bliver et gigantisk arbejde, der kommer til at strække sig ud over næste valg.

PLO har ikke glemt indgrebet
Arbejdet bliver ikke let, da blandt andet de praktiserende læger er noget modstræbende efter konflikten og regeringsindgrebet i 2013. Samtidig er det er et kompliceret arbejde at implementere tiltag, der skal forhindre indlæggelser, forbedre behandlingen af kronikere og øge behandlingskvaliteten.

På medvindssiden tæller også, at Nick Hækkerup ifølge Altingets oplysninger ikke får lige så mange lovforslag, han skal hive igennem Folketinget, som de foregående år under den nuværende regering.

Der er et åbent spørgsmål, om det seneste sundhedsudspil markerer alt, hvad regeringen vil præsentere vælgerne for på sundhedsområdet frem mod et valg og under valgkampen. Uanset om det er eller ej, så vil Nick Hækkerup få travlt med at sikre, at de mange skibe, der er sat i søen, sejler fint, når valget bliver en realitet.

Her kan blandt andet nævnes to af de nye patientrettigheder, som regeringen har indført. Udredningsretten inden for psykiatrien og for de fysisk syge.  

I går tirsdag den 1. september trådte udredningsretten for psykiatriske patienter i kraft.

Oven i det kommer udredningsretten for de fysisk syge, som ganske vist trådte i kraft for et år siden. Men den er lige så aktuel, fordi det har vist sig, at ikke alle regioner har kunnet levere udredningen inden for en måned, for blandt andet hjertepatienter og andre konkrete sygdomsgrupper.

Det har affødt en stærk kritik fra blandt andet patientforeninger og oppositionen.

Der venter derfor potentielt regionerne og sundhedsministeren et dobbelt stormvejr, hvis alt ikke klapper. Og her er tidsplanen:

I løbet af tre måneder til et halvt år vil det vise sig, om regionerne vitterligt kan sikre patienterne udredning på det psykiatriske område.  Og allerede i midten af september ventes der nye og for første gang mere præcise tal for udredningsgarantien på det somatiske område.

De nye tal ventes med stor spænding, fordi regionerne har forklaret, at de nuværende tal på patienter, som venter for længe, også indeholder patienter, som af eget ønske venter længere end én måned. Viser den nye præcise opgørelse stadig markante problemer, så har regionerne og især regeringen et forklaringsproblem med et af de helt store valgløfter fra sidste valg. Regeringens troværdighed og evner på sundhedsområdet står på spil.

Problemer med begge eller den ene af de to udredningsgarantier vil afføde en byge af kritik fra oppositionen og de patientforeninger, som generelt har betegnet de to patientrettigheder som et af regeringens bedste tiltag.

Udredningsgarantierne er formelt regionernes ansvar, men Nick Hækkerup vil blive afkrævet handling.

I salen
I modsætning til tidligere år ventes der i år lidt færre lovforslag, som Nick Hækerrup skal have trukket igennem Folketingsalen.
Et af de markante er moderniseringen af apotekssektoren, som skal behandles i oktober. Tankerne om at liberalisere apotekssektoren i klassisk forstand er droppet med lovforslaget, der netop har været i høring. I regeringen havde man derfor håbet, at Apotekerforeningen ville være tilfreds med forslaget.  Kort sagt betyder lovforslaget, at man beholder modellen med de statsligt udpegede farmaceuters, også kaldet apotekeres, eneret på at drive apotek i Danmark.

Men i Danmarks Apotekerforening er man langt fra tilfreds. Lovforslaget lægger op til, at apoteksejerne kan konkurrere mere indbyrdes, da der bliver langt større muligheder for, at de kan åbne filialer i hinandens dækningsområder. Samtidig bliver det lovligt for apotekere at åbne filialer i supermarkeder og andre detailbutikker. Samlet set mener Apotekerforeningen, at regeringen laver en de-facto liberalisering til skade for borgernes sikkerhed og apoteksdækningen i udkantsområder. Og det kan Nick Hækkerup få at mærke.

Mens en fuldskala liberalisering var i spil kørte Apotekerforeningen en effektiv medie- og lobbykampagne, og i regeringen kan man nu med rette frygte, at Apotekerforeningen vil tage denne kampagne op igen. Både Forbrugerrådet og Danske Patienter er dog positivt stemt over for regeringens lovforslag, hvilket kan være med til at tage luften ud af Apotekerforeningens advarsler.

Et andet markant lovforslag bliver ændringen af Lov om Tvang i Psykiatrien. Lovforslaget vil givetvis ikke få den store offentlige bevågenhed, men for sundhedsministeren bliver det en svær øvelse i at få gjort både patientforeninger og psykiaterne, der har det daglige ansvar for den psykiatriske behandlingen, tilfredse med resultatet. Patientforeningerne ønsker tvang begrænset mest muligt, Dansk Psykiatrisk Selskab mener, at der er urealistiske forventninger om, hvor meget brugen af tvang kan nedbringes, ligesom de mener, at visse typer tvang i højere grad skal ses som omsorg i stedet for et overgreb.

Kræftens Bekæmpelse rører på sig 
Nu kan det lyde som om at der står til at blive markant mere medvind end modvind til Nick Hækkerup. Men han kan stadig få rig mulighed til at få regionernes mulige økonomiske kvaler på halsen. Flere af regionerne står overfor at skulle gennemføre besparelser, hvilket truer med at tage glansens af regeringens sundhedsudspil og finanslovsudspil. Regeringen lovede løft på sundhedsområdet er primært til nye initiativer, og kan derfor ikke i stort omfang bruges til at fylde op, hvor udgifterne står til at stige mere end ventet.

Samtidig tyder noget på at Kræftens Bekæmpelse begyndt at øge mediernes fokus på kvaliteten og fremtidsscenariet for kræftbehandlingen i Danmark.

I særligt nogle regioner er kræftbehandlingen ikke god nok, advarer Kræftens Bekæmpelse. Her fra lyder det også, at regeringen i sit udspil tager højde for den kommende stigning i antallet af Kræftpateinter. Kræftens Bekæmpelse taler for politikerne skal afsætte penge til Kræftplan IIII, hvilket Nick Hækkerup givetvis kommer til at forholde sig til jo tættere vi kommer på et valg. Kræft er en af de vigtigste områder, når partierne skal vise vælgerne, hvad de vil på sundhedsområdet.

 Hvis der kommer fokus på regionernes stramme økonomi og Kræftens Bekæmpelse fortsætter sit kritiske fokus på Kræftbehandlingen i Danmark, og udredningsgarantierne ikke bliver overholdt, så kommer Nick Hækkerup ikke til at føle særligt meget medvind i den nye sæson, indtil sommerpausen eller valgkampen sætter ind.