Nu er det kommunernes tur

ANALYSE: Til de kommende forhandlinger om 805 millioner kroner til handlingsplanen for den ældre medicinske patient, er der uformelt skrevet ”kommuner” på en stor del af pengene. Regionerne fik penge til planen i februar, og politikerne skal rette op på et økonomisk efterslæb i det nære sundhedsvæsen.

De alment praktiserende læger er også tiltænkt en stor rolle i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Der mangler dog en stribe aftaler med lægerne, før det kan falde på plads. 
De alment praktiserende læger er også tiltænkt en stor rolle i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Der mangler dog en stribe aftaler med lægerne, før det kan falde på plads. Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Når politikerne i blå blok 17. maj sætter sig sammen til det første forhandlingsmøde om handlingsplanen for den ældre medicinske patient, så er hovedsporene lagt. En stor del af de 805 millioner ventes at blive tildelt de kommunale områder af sundhedsvæsenet.

For det første fik det regionale sundhedsvæsen stort set alle 415 millioner kroner tildelt, da partierne i blå blok i februar blev enige om den såkaldte akut-pakke mod overbelægning på de medicinske afdelinger.

For det andet er regeringen gået til valg på at forbedre forholdene for de ældre medicinske patienter. Og skabe bedre sammenhæng og sundhedstilbud i den nye sygehusstruktur med færre sygehuse. Når regeringen til næste valg skal bevise, hvad man har gjort for at leve op til at styrke det nære sundhedsvæsen, vil den kommende handlingsplan stå helt centralt.

Dokumentation

Handlingsplanens økonomi:

Regeringen og partierne i blå blok afsatte 1,2 milliarder til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient ved finansloven for 2016.

Første del af handlingsplanen blev udmøntet politisk i februar. Her blev partierne i blå blok enige om en akutpakke til 415 millioner kroner over de kommende år. Akutpakken er målrettet overbelægningen på sygehusene.

11. maj starter forhandlingerne om udmøntningen af 805 millioner. Pengene skal bruges i årene 2016 til 2019. Derefter vil bevillingen varigt være 250 millioner kroner årligt.


0:000:00