Ny rapport: Danske børn udsættes for store mængder hormonforstyrrende kemi

KEMI: Danske småbørn udsættes for alt for store mængder hormonforstyrrende stoffer. Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen, der sætter tal på de såkaldte ’cocktail-effekter’.

Lige fra første færd udsættes danskernes børn for hormonforstyrrende kemi. Ny rapport viser 'bekymrende' cocktaileffekter. 
Lige fra første færd udsættes danskernes børn for hormonforstyrrende kemi. Ny rapport viser 'bekymrende' cocktaileffekter. Foto: Steffen Ortmann/Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Det vækker da bekymring. Vi bevæger os ud af det område, hvor vi er på den sikre side. Når den samlede udsættelse for stofferne overskrider det, vi anser for sikkert, skal man se nærmere på, om der er grund til at begrænse brugen af dem.

Julie Boberg
Seniorforsker ved DTU Fødevareinstitutet

Børn i Danmark udsættes for alt for store mængder hormonforstyrrende kemi.  

Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen. Rapporten samler en lang række studier og giver på den måde et samlet billede af danske småbørns eksponering for kemi.

Ifølge rapporten udsættes det gennemsnitlige barn i Danmark under tre år for mere end dobbelt så store mængder hormonforstyrrende stoffer i forhold til, hvad man anser for ’sikker’ eksponering. Det skyldes den såkaldte ’cocktail-effekt’, hvor forskellige stoffer med samme hormonelle påvirkning samles i én pulje.

0:000:00