Debat

Organisationer: Hurtigere genoptræning er et fælles ansvar

DEBAT: Kommunerne skal tage opgaven på sig og sikre tidlig genoptræning af høj kvalitet til borgerne, hospitalerne skal give kommunerne de bedste betingelser for dette, og Folketinget skal ensarte lovgivningen, så alle får ret til hurtig genoptræning, skriver ni organisationer i fælles indlæg.

"Vi vil gerne opfordre alle kommuner til at investere
i genoptræningen. Til gavn for deres borgeres ve og vel. Det er trods alt grundlæggende
kernevelfærd, der her er tale om."
"Vi vil gerne opfordre alle kommuner til at investere i genoptræningen. Til gavn for deres borgeres ve og vel. Det er trods alt grundlæggende kernevelfærd, der her er tale om."Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Afsendere: Se boks til højre

Syv dage. Så lang tid må der gå, fra en borger er udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan, til det kommunale genoptræningstilbud er påbegyndt. Hvis ikke kommunen kan overholde fristen, får borgeren mulighed for – på kommunens regning – at vælge en privat leverandør.

Det er resultatet af et lovforslag om frit valg til genoptræning, som blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget 24. maj.

Intentionerne i lovforslaget er gode, da det er afgørende, at den enkelte patient kommer hurtigt i gang med genoptræningen efter endt behandling på hospitalet. Det er samtidig vigtigt, at genoptræningen, hvor det er relevant, sker i et tværfagligt samarbejde og i tæt samarbejde med kommunens øvrige tilbud som for eksempel hjemmepleje, praktisk hjælp og hjælpemidler.

Fakta
Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Anne Kaltoft
A
dministrerende direktør i Hjerteforeningen

Henrik Nedergaard
A
dministrerende direktør i Diabetesforeningen

Andreas Rudkjøbing
F
ormand for Lægeforeningen

Grete Christensen
F
ormand for Dansk Sygeplejeråd

Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter

Lang ventetid på genoptræning går altså ikke kun ud over den enkelte borger, men risikerer også at koste kommunerne mange penge til forsørgelse, pleje og omsorg.

Bjarne Hastrup, Thorkild Olesen, Anne Kaltoft, Henrik Nedergaard, Andreas Rudkjøbing, Grethe Christensen, Tina Lambrecht og Tina Nør Langager

Lange ventetider
Baggrunden for lovforslaget er, at nogle kommuner har haft lange ventetider til genoptræningen. Det er uhensigtsmæssigt, for jo længere man venter med genoptræningen, jo sværere bliver det for borgerne at genetablere deres oprindelige funktionsniveau.

Det kan gå ud over tilknytningen til arbejdsmarkedet for danskerne i den arbejdsdygtige alder, og det kan skabe et unødigt behov for omsorg og pleje for den ældre del af befolkningen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Lang ventetid på genoptræning går altså ikke kun ud over den enkelte borger, men risikerer også at koste kommunerne mange penge til forsørgelse, pleje og omsorg.

Alle skal løfte
Nu skal lovgivningen implementeres, og i den forbindelse har alle parter et ansvar.

Kommunerne skal tage opgaven på sig og sikre en tidlig genoptræning af ensartet og høj kvalitet til deres borgere.

Der er kommuner, som er i fuld gang med at ansætte flere fysio- og ergoterapeuter til at løfte opgaven. Det er en forudsætning for, at patienterne får en tidlig rehabiliterende indsats, der opfylder deres behov for både den fysiske og kognitive genoptræning. Det skal disse kommuner have ros for.

Men der er desværre også kommuner, der forsøger at nedbringe ventetiden med de samme eller endda færre ressourcer, samtidig med at hospitalerne udskriver stadigt flere borgere med genoptræningsplaner. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre for disse kommuner at overholde tidsfristen på syv dage, uden at det går ud over kvaliteten eller varigheden af genoptræningsforløbene.

Derfor vil vi gerne opfordre alle kommuner til at investere i genoptræningen. Til gavn for deres borgeres ve og vel. Det er trods alt grundlæggende kernevelfærd, der her er tale om.

Hospitalerne skal give kommunerne de bedste betingelser for at leve op til den nye lovgivning. Det gør de dels ved, at alle patienter, der har behov for det, får udformet præcise genoptræningsplaner af høj kvalitet, dels ved at sikre, at kommunerne hurtigt får at vide, når en af kommunens borgere er på vej til at blive udskrevet.

Urimelig forskelsbehandling
Endelig har lovgiverne et ansvar for at sikre, at alle får et hurtigt tilbud om genoptræning af høj kvalitet. Imidlertid gælder tidsfristen på en uge kun patienter, som har været på hospitalet, og som har fået en genoptrænings­plan.

Der gælder stadig ingen tidsfrist for patienter, der for eksempel efter kontakt med egen læge eller en speciallæge bliver visiteret til genoptræning eller vedligeholdelsestræning af kommunen. Dermed stiller lovgiverne borgerne meget forskelligt. Det er urimeligt. Ikke mindst fordi man risikerer, at kommunerne sætter den ene gruppe borgere bagerst i køen, så de kan overholde tidsfristen for den anden gruppe.

Derfor vil vi gerne opfordre kommunerne til at behandle borgerne lige og iværksætte genoptræningen hurtigst muligt. Uanset om der er en tidsfrist eller ej.

Og vi vil bede Folketinget om at ensarte lovgivningen ved førstgivne lejlighed, så alle borgere får ret til hurtig genoptræning. Uanset om de er blevet tilset af en læge på et hospital, i almen praksis eller en speciallægepraksis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Kaltoft

Adm. direktør, Hjerteforeningen
master i public management (Syddansk Uni. 2016), ph.d. i medicin (Aarhus Uni. 2003), speciallæge i kardiologi, cand.med. (Aarhus Uni. 1990)

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00