Debat

Overlæge: Mere personale kan afvikle tvang i psykiatrien

DEBAT: Vi skal nedbringe tvang i psykiatrian, og det kræver flere hænder. Derfor skal psykiatrien på finansloven, skriver Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri, overlæge og regionrådskandidat i Region Midtjylland.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Rasmussen
Speciallæge i psykiatri, overlæge og regionrådskandidat i Region Midtjylland

I min kamp for en bedre psykiatri gælder det ikke kun om at få flere penge, men også om visioner og menneskesyn. Men der er dog behov for et generelt økonomisk løft til en gennem tiderne nedprioriteret psykiatri. Psykiatrien skal på finansloven!

De få penge, der er, skal dog bruges bedst muligt, så det kommer flest mulige patienter til gavn. Det kan nogle gange være svært at finde konkrete veje heri.

Der har dog gennem tiderne været mange gode konkrete tiltag og projekter, men de har kun været eksisterende for en begrænset periode, da de var finansieret af sats-puljemidler.

Fakta
Deltag i debatten!

Målrettet indsats nedbringer tvang
Et godt eksempel herpå er satspuljeprojekterne med bæltefrit afsnit, hvor der ved en målrettet indsat er kommet flotte resultater for nedbringelse af tvang. Projekt bæltefrit afsnit er tidsbegrænset til tre år.

Jeg har talt med ledende overlæge på psykiatrisk hospital i Aabenraa i region Syddanmark, Lene Høgh. De fik 13,4 millioner til et 3-årigt satspuljeprojekt med bæltefrit sengeafsnit. Hun var selv overlæge på sengeafsnittet og foregangskvinde for projektet.

Region Midt ligger dårligst i tvangsstatistikkerne. Vi har projekter, der viser vejen til nedbringelse af tvang, og alligevel fanger det ikke interessen på øverste niveau.

Mikkel Rasmussen
Speciallæge i psykiatri, overlæge og regionrådskandidat i Region Midtjylland

De anvendte pengene på et dobbelt sengeafsnit, der har 30 senge, som delvist er åbne og lukkede senge. En normal personalenormering på en sådan sengeafdeling med 30 senge er ni personale i dagvagt, fem personale i aftenvagt og fire personale i nattevagt.

Det første, de gjorde, var at opnormere personalet med, hvad der svarer til 5,4 sygeplejersker, 0,4 reservelæge, 1 specialepsykolog, 1 socialrådgiver, 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut. Dernæst gik pengene til kompetenceudvikling/uddannelse.

Sidst, men ikke mindst, gik alle ind i det med en fælles vision/målsætning og en motivation i forhold til ikke at bæltefiksere patienter. Samtidig blev der gjort et stort arbejde i forhold til at samarbejde med og inddrage patienterne.

Patienterne følte sig mødt og lyttet til. Man var altså samtidig i gang med en kulturændring, og man kunne se en afsmittende effekt i hele organisationen. Dog ville man aldrig været nået i mål uden de ekstra personaleressourcer. Den ekstra personaletilførsel gav en større fleksibilitet og sikkerhed/tryghed i sengeafsnittet. 

Hun fortæller, at i år har de indtil nu kun haft en enkelt bæltefiksering i sengeafsnittet og i hele psykiatrien i Aabenraa indtil nu i alt 27 bæltefikseringer. Hun mener, at hvis man udrullede bæltefrit afsnit ud på alle afdelinger i Aabenraa, ville de kunne nedbringe antallet til maksimalt 10-12 bæltefikseringer om året.

Hun forstår ikke, hvorfor ambitionen kun er at halvere tvang i psykiatrien inden udgangen af 2019. Man kunne ved den rette indsats få det meget længere ned. Deres satspuljeprojekt stopper til december, og så går personalenormeringen ned igen til det normale. Det er ikke nok til at komme i mål efter hendes vurdering.

Markante resultater bliver ikke implementeret
I region Midtjylland har man samme projekt med bæltefrit afsnit på et enkelt afsnit på psykiatrisk hospital i Risskov. Det er en skærmet afdeling med 17 sengepladser. Projektet slutter ligeledes til december i år.

Ifølge overlæge Jens Peter Faurschou har de indtil nu nedbragt anvendelsen af tvang med cirka 63 procent, og de har ikke engang brugt alle pengene i puljen. De gjorde samme tiltag (ansatte flere tværfaglige hænder og deriblandt blandt andet en peer-medarbejder, satte gang i kompetenceudvikling og påbegyndte en kulturforandring med fast struktur, aktiviteter og patientinddragelse).

Begge projekter slutter i 2017. Hvad skal der så ske?

Tilbagemeldingen fra den Øverste ledelse i Region Midtjylland: I skal vidensdele! Der er ikke penge til, at det kan implementeres permanent!

Vi har altså her at gøre med så markante resultater, at de ikke kan overses, og alligevel negligeres de af både den øverste psykiatriledelse og regionens politikere. Dette til trods for, at region Midtjylland har den dårligste tvangsstatistik i hele landet med en STIGNING i tvang overordnet set. 

Regionrådsformanden, Bent Hansen, blev interviewet herom og sagde, at vi ikke skulle lægge os ned, men arbejde videre på at nå Folketingets ønske om en reduktion på 50 procent i 2020. Tomme ord!

12. august skrev overlæge Jens Peter Faurschou et brev til Bent Hansen vedrørende deres resultater og en samtidig undren over den manglende interesse for projektet.
Der er endnu ikke kommet svar. Region Midt ligger dårligst i tvangsstatistikkerne. Vi har projekter, der viser vejen til nedbringelse af tvang, og alligevel fanger det ikke interessen på øverste niveau.

Hvis en sådan kulturændring og viden skal kultiveres, kræver det, at basislinjen er lagt, og det er, at der er hænder nok, og at disse hænder er erfarne og uddannede. Ja, den del koster penge på kort sigt, men på den lange bane skabes bedre patientforløb, og tvang nedbringes til det minimum, det bør være.

Kære politikere i Region Midtjylland - Tag jer sammen! Lyt til fornuft og prioriter pengene ordentligt!

Kære Folketingspolitikere - I skulle skamme jer! Få nu psykiatrien på finansloven!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00