Patienterstatningen: Vores omgørelsesprocent er lav

Af Poul-Erik Svendsen (S)
Formand for Patienterstatningens bestyrelse og næstformand i Region Syddanmark

Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet Tænk og Danske Patienter angriber i et brev af 13. september 2016 til sundhedsministeren og Sundheds- og Ældreudvalget ”kvaliteten af sagsbehandlingen i Patienterstatningen”. Baggrunden er ifølge brevet, at Ankenævnet for Patienterstatningen i 2015 omgjorde 13 procent af Patienterstatningens afgørelser, og det tal burde efter organisationernes opfattelse være lavere. Organisationerne foreslår ligefrem, at der igangsættes ”et arbejde med vurdering af kvaliteten i sagsbehandlingen i Patienterstatningen”. Brevet har fået en indgående omtale i Altinget: sundhed 14. september 2016.

Jeg vil gerne slå fast, at en omgørelsesprocent på 13 er lav. Meget, meget lav.

Højesteret omgjorde i 2015 36 procent af afgørelserne fra Vestre Landsret, Østre Landsret og Sø- og Handelsretten. Der er vist ikke nogen, der i den anledning vil iværksætte en undersøgelse af kvaliteten ved landsretterne og Sø-og Handelsretten. Eller?

I Ankestyrelsen, der behandler klagesager fra blandt andet arbejdsskadeområdet og det sociale område, har man generelt meget højere omgørelsesprocenter: For eksempel 25 procent i arbejdsskadesager, 33 procent på serviceloven og 52 procent på retssikkerhedsloven.

Omgørelsesprocenten er faldet siden 2008
Jeg synes, det er ærgerligt, at de tre organisationer ikke lige har sammenlignet med andre områder, inden man går ud med en generel kritik af kvaliteten i Patienterstatningens sagsbehandling. Det giver sig selv, at en ankeinstans ændrer et vist antal afgørelser.

Patienterstatningen kan som alle andre hele tiden blive bedre, og det arbejdes der dagligt på i Patienterstatningen. Men organisationerne kunne godt have gjort sig den ulejlighed at lave et faktatjek, inden man går ud med en generel kritik.

Poul-Erik Svendsen
Formand for Patienterstatningen

Patienterstatningens bestyrelse har i de sidste mange år navnlig beskæftiget sig med sagsbehandlingstid og kvalitet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fra 2008 faldet fra 350 dage til nu 201 dage. I samme periode er omgørelsesprocenten faldet fra 15 til 13.

Bestyrelsen forventer ikke, at omgørelsesprocenten kan komme meget længere ned. Patienterstatningen behandler jo ikke sager, som er krystalklare. Lad mig give et eksempel: Hvis man er helt frisk og rask og bliver kørt ned i et fodgængerfelt, skyldes de skader, man har fået, påkørslen, og dem skal bilistens ansvarsforsikring betale. Case closed.

Det er sværere med patienter – de kommer jo på sygehuset, netop fordi de fejler noget. Lad mig give et eksempel: En patient med slidgigt får indsat en kunstig hofte for at komme til at gå bedre og slippe for smerter, men kommer ikke til at gå godt efter operationen. Skyldes dette resultat slidgigten og patientens almentilstand, eller er der tale om en patientskade? Det er ikke altid nemt at vurdere.

Lav faktatjek før kritik
I brevet fra organisationerne står også, at det ikke er alle, der har ressourcerne til at anke Patienterstatningens afgørelser til Ankenævnet for Patienterstatningen. Her følger lidt forbrugeroplysning: Patienten kan bare ringe til en sagsbehandler i Patienterstatningen. Så skriver sagsbehandleren ned, at patienten ønsker at anke og hvorfor, og så sender Patienterstatningen notatet om anke og hele sagen til ankenævnet. Det benytter mange patienter sig af.

Patienterstatningen kan som alle andre hele tiden blive bedre, og det arbejdes der dagligt på i Patienterstatningen. Men organisationerne kunne godt have gjort sig den ulejlighed at lave et faktatjek, inden man går ud med en generel kritik. Jeg ved også, at Patienterstatningens ledelse altid er til rådighed for patientforeninger og andre, der ønsker at drøfte emner med Patienterstatningen. Det benytter mange sig heldigvis af, og jeg kan love, at det også gælder Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet Tænk og Danske Patienter.