Læge: Stort behov for opgør med dansk sygemeldings-kultur

Af Marianne Mørk Mathiesen
Medlem af regionsrådet Syddanmark (LA) og praktiserende læge

I min lægepraksis oplever jeg ugentligt ønsker om sygemeldinger for tilstande, jeg personligt ikke opfatter som sygdomme:

En ung kvinde følte sig stresset, da hun efter arbejde ofte var så træt, at hun ikke orkede at passe sin hest. At sælge hesten var en uacceptabel løsning. En mand  i aktivering var pålagt arkivarbejde, han følte arbejdet var så kedeligt, at det gjorde ham deprimeret. Han mente sig ikke egnet til rutinearbejde.

En kvinde med tre børn var langtidssygemeldt af sin tidligere læge pga. depression. Hun mødte glad i min konsultation, da hun ventede det fjerde barn. En ung kvinde havde mistet sin bedstemor og ønskede sig sygemeldt på anden måned.

For mig, som læge, er det hurtigt og nemt at acceptere en sygemelding. Hvis jeg derimod forsøger at overtale 'patienten' til at blive  på arbejdsmarkedet, kræver det en meget længere konsultation og ofte skifter patienten læge, hvis hun nægtes en sygemelding.

Marianne Mørk Mathiesen
Medlem af regionsrådet Syddanmark (LA) og praktiserende læge

For mig, som læge, er det hurtigt og nemt at acceptere en sygemelding. Hvis jeg derimod forsøger at overtale 'patienten' til at blive på arbejdsmarkedet, kræver det en meget længere konsultation, og ofte skifter patienten læge, hvis hun nægtes en sygemelding.

Og lægen har mistet en 'kunde'.

Fagforeninger og kommuner modarbejder hinanden
Hvis en lønmodtager er blevet fyret med for eksempel tre måneders opsigelse, kontakter de ofte deres fagforening. Det er selvfølgelig ikke rart at være i et job, hvor man er opsagt.

Fagforeningen kan ikke hjælpe og i afmagt og for ikke at skuffe eller frastøde en kunde, anbefaler fagforeningen ofte en sygemelding. Jobcentre og kommuner arbejde for at få langtidssygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Men ofte har jobcentrene klienter tilknyttet, som i månedsvis har været sygemeldt og end ikke har været til vurdering hos lægen. Ofte sker det, at jeg raskmelder "patienten", når vedkommende endelig møder med krav fra jobcentret om en lægeattest.

Jeg er flere gange blevet kontaktet af kommunen og jobcentret med ønske om forlængelse af en sygemelding, da klienten var i et aktiveringsprojekt, som man ønskede den sygemeldte skulle færdiggøre.

Raskmeldes en langtidssygemeldt person, mister projektet en kunde.

Tidlligere arbejdede man for at få brød på bordet. I dag er arbejdet mere et ønske om socialt samvær. Min opfattelse er, at travlhed og dagliglivets knubs forveksles med stress og depression. Er arbejdet trist, muliggør vores velfærd en sygemelding.

Hvem tør stramme op?
At kræve at borgerne 'skal tage sig sammen og møde på arbejde, selvom det er surt', er der ikke mange stemmer i. Hverken lægen, fagforeningen, jobcenteret, den kommunalt ansatte eller politikeren - har et personligt incitament for at holde folk fri af sygemeldinger.

Men samfundet står stadig med et kæmpeproblem. Sygemeldinger bliver brugt som dække over mange ting, også politisk. Jeg husker forsat, da Jeppe Kofod sygemeldte sig efter en sexuel eskapade med en 16-årig på  Esbjerg højskole. Hvad fejlede han?

Den 18. oktober 2014 betegner Özlem Cekic i TV2 News mennesker, som har brug for psykologhjælp, som "syge". 

Sygdomsbegrebet er udvandet
Det er netop her, der begåes en stor fejl; folk, der har et eksistentielt problem på grund af sorg, stress og livsskuffelse, kan have brug for en psykolog, men det er IKKE en sygdom.

Vi er ved at sygeliggøre en hel nation, inklusive unge mennesker. Der er stigende fokus på unges mentale sundhed. Men hvad er sygdom, og hvad er naturlige knubs i livet. De fleste mennesker har brug for empati, men sygeliggørelse ændrer folks selvopfattelse, og de mister deres egenomsorg.

Specielt i Øzlem Cekic’ socialistiske lejr, hvor der er meget fokus på følelser og sårbarhed, har man tendens til sygeliggørelse. Dette forveksler de ofte med "at være humane".